Dansk Biografisk Leksikon

P.C. Koch

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

P.C. Koch, Peter Christian Koch,  19.2.1807-2.11.1880, redaktør. Født i Tiset på Gram gods, død i Kbh. (Matth.), begravet på Frbg. K.s farfar kom til Tiset fra Tønderegnen hvor han var blevet påvirket af H. A. Brorson, han nævnes i Ove Mallings Store og gode Handlinger for sin nidkærhed i at befordre udskiftningen i 1774. Også K.s fattige barndomshjem var præget af gammelpietistisk ånd, desuden havde familien stærke forbindelser med herrnhuterne i Christiansfeld. I skolen fik K. "hartad ingen Undervisning". Som trettenårig kom han i købmandslære i Haderslev. Her blev han i samme forretning i 16 år indtil han 1836 etablerede sig som selvstændig urtekræmmer og landhandler. K. var lærenem og havde på mange felter rige evner, han var desuden en meget foretagsom mand. Allerede som købmandssvend begyndte han en livslang tilegnelse af færdigheder og kundskaber som efterhånden blev omfattende, omend de var ret spredte og kunne virke tilfældige. I sin nye stilling tumlede han snart med planer om at udgive et oplysende og underholdende, formentlig også religiøst præget ugeblad for dansktalende. Da han kom i forbindelse med den lidt yngre bogbinder N. C. Nissen som var begejstret for Christian Paulsens tanker fik disse planer den drejning at bladet skulle være "til Vækkelse af en livlig og friere Nationalaand". Omtrent samtidig havde K. gennem sine stærke religiøse interesser – der iøvrigt fulgte ham livet ud – fået forbindelse med J. C. Lindberg og kom derved under påvirkning af grundtvigske tanker.

Netop den grundtvigske tankeverden omkring modersmål og folkeoplysning blev et afgørende bindeled mellem K. og Chr. Flor der sammen med sin professorkollega i Kiel, Christian Paulsen også nærede tanker om et danskskrevet blad i Nordslesvig. Det varede lidt før akademikeren Flor fik det rette mål af autodidakten K., men da det var sket støttede han ved tronfølgerens hjælp en fornyet ansøgning om en kgl. bevilling for det påtænkte blad – en tidligere ansøgning var blevet afslået to gange. Bevillingen blev givet 20.3.1838, bl.a. fordi regeringen mente hermed at kunne skaffe sig et loyalt, antiliberalt organ. Den omfattede ikke ret til at optage annoncer, heller ikke den sædvanlige portonedsættelse, og den gav heller ikke adgang til oprettelse af et selvstændigt trykkeri. Med Flors hjælp hævedes disse forhindringer dog i den følgende tid. Det første nummer af Dannevirke var dateret 15.6. -Valdemarsdagen – men udkom først 20.6.1838. Det uanselige ugeblad var begyndelsen til en dansk presse i Sønderjylland. Flor havde sikret bladet en medarbejderkreds, først og fremmest de to Kiel-professorer selv, men selv om Flor forblev bladets chefideolog forstod K. at hævde sig, han havde også gennem sin omgangs- og kundekreds en klar fornemmelse af hvad der rørte sig i byens jævnere lag og i omegnens befolkning. Oplagstallet var beskedent, i 1839 ca. 400, heraf 250 i Haderslev by og amt, i byen alene omkring 100. Ved udgangen af 1842 passeredes de 700, i foråret 1848 var der 1250 holdere, heraf dog en del i kongeriget. I starten måtte bladet en overgang trykkes i Flensborg, og det fik også hurtigt vanskeligheder med byens liberale overklasse der ikke brød sig om en avis som dyrkede almuens troskab mod den enevældige monark og loyalitet mod hans styre.

Dannevirke var imidlertid ikke det eneste kort K. havde på hånden. "Vækkelsesarbejdet" udøvedes også ved personlig påvirkning. Sammen med Nissen samlede K. underskrifter til det store andragende om dansk øvrighedssprog, der 1838 blev forelagt stænderforsamlingen og han udgav året efter et slesvigsk sprogkort. Han fik dannet en sangforening "Brage" og i sin iver for at øge folkeoplysningen undfangede han den idé der førte til oprettelsen af Foreningen til dansk læsnings fremme i Slesvig (1839) som i sit første tiår oprettede ca. 60 små lånebiblioteker i Nordslesvig og dermed nåede langt ud over de beskedne bibliotekstiltag der fandtes. Det var K.s svoger Nis Hanssen der var selskabets faktiske sekretær til 1842, K. passede selv et efterhånden omfattende bogudlån i Haderslev. Han fik også et odenseansk skuespilselskab til at optræde i byen – for de laveste klasser som det hed sig i byens tyskskrevne blad. Endelig slog K. allerede 1840 til lyd for oprettelsen af en folkehøjskole som han forestillede sig som en slags realskole der skulle give de danske stænderdeputerede det fornødne faglige grundlag. Han gav også stødet til Skamlingsmødeme og skabte de livlige ydre rammer for dem. Han var ikke selv god som taler, men skrev en række sange til disse folkefester.

Utrætteligt og uselvisk var den begejstrede mand på færde når det gjaldt at fremme modersmålets sag. Bladets underskud i begyndelsen dækkede han ved indtægter fra sin forretning som han dog 1841 måtte opgive da hans modstandere forfulgte ham økonomisk. Da stod Dannevirke som alsidigt diskussionsblad allerede over andre provinsaviser. Fra januar 1840 var det begyndt at udkomme to gange om ugen, fra juli s.å. i "kæmpeformat". Slesvig-holstenske og danske liberale og tysktalende embedsmænd betragtede K.s virke med mishag, både fordi sprogsagen var en anstødssten for embedsmændene, og fordi K. ventede sig en ændring af forholdene i kraft af den enevældige konge og kritiserede den lokale liberale overklasse. Efter P. Hiort Lorenzens brud med de liberale i august 1840 nærmede denne sig K. og fra okt. s.å. udviklede der sig gradvist et samarbejde mellem de to mænd som efter Hiort Lorenzens nationale demonstration i stænderforsamlingen 11.11.1842 blev virkelig helhjertet. Da myndighederne havde forbudt K. at starte en omfattende national forening fik han sammen med Hiort Lorenzen godt tre uger efter det første Skamlingsbankemøde stiftet Den slesvigske forening 12.6.1843, og at han oprindelig tænkte sig den som en organisation for hele landsdelen fremgår af at han udsendte et opråb på tysk til sydslesvigerne om at tegne sig for bidrag til danske dannelsesanstalter. Selv "holdt han sig bag Kulisserne" og indtrådte først i foreningen febr. 1844; fra 1846 til 1852 var han dens sekretær. Også ved Rødding højskoles oprettelse 1844 var K. virksom. Men da Hiort Lorenzen efter sprogpatentet af 29.3.1844 trådte i direkte opposition til kongen holdt K. sig tilbage, og heri havde han den overvejende del af Nordslesvigs befolkning bag sig. Opposition mod kongemagten var de liberales sag, de befolkningsgrupper K. var rundet af og henvendte sig til ventede sig ikke noget af en konstitution der ville styrke det liberale borgerskabs sag. K. foretrak det "demokratiske" fremfor det "konstitutionelle". Til uvilje for de liberale forsvarede han i Dannevirke det Ussingske forslag i Roskilde stænder om statsenhedens opretholdelse og dettes følge, det åbne brev af 1846. Efter Lorenzens død begyndte han 1846 et arbejde på Mellemslesvigs opdanskning (planen om et "slesvigsk bevarelsessamfund"), medens hans køb 1847 af det slesvig-holstensksindede, på tysk skrevne blad Lyna havde til mål at skabe en agitation i den tysktalende befolkning i loyal ånd ("Lyna skal være den slesvigske Paulus"). Marts-dagene 1848 satte en stopper for forhåbninger af denne art.

Kort efter oprørets udbrud måtte K. flygte til Kolding og herfra til øerne. Dannevirke fik en meget omtumlet skæbne under krigen og udgaves som regel i Kbh. indtil K. i sept. 1849 atter kunne vende tilbage til Haderslev. Først i sommeren 1851 blev Dannevirke dagblad. Ved siden af dette organ udgav K. fra begyndelsen af 1852 det af pastor F. Boisen i Sønder Vilstrup redigerede "Budstikken, et Folkeskrift til Oplysning og Opbyggelse". Sin tidligere indflydelse bevarede K. dog ikke i 50erne. Under de konservative ministerier Bluhme og Ørsted var Dannevirke genstand for regeringens uvilje og forfølgelse, og da det ikke havde privilegium, men kun hævd på at bringe politiske artikler stod det i virkeligheden retsløst i hertugdømmerne hvor enevælden fortsatte. Også til de nordfra indvandrede nationalliberale embedsmænd var K.s forhold køligt, ja, selv den kreds af nordslesvigere der samledes om Rødding højskole under Sofus Høgsbros ledelse følte ikke længere Dannevirke som sin egentlige talsmand. K. selv var i disse år væsentlig optaget af religiøse grublerier og påvirket af S. Kierkegaards brud med kirken. Artikler herom medførte sagsanlæg fra ministeriet for Slesvig "for Angreb paa Landskirken og usømmelig Omtale af kirkelige Anordninger". K. brød nu overtvært, solgte blad og trykkeri 1.1.1856 til Dagbladets hidtilværende medarbejder, den nationalliberale Godske Nielsen og flyttede til Kbh. Til flytningen bidrog at det i oktober 1855 var kommet til et sammenstød mellem K. og lokale danske embedsmænd om sammenslutningen af to danske foreninger. Den "folkelige" K. passede ikke til 1850ernes nationalliberale klima skønt bladet blomstrede og K. havde gode forbindelser til byens og til omegnens befolkning. I Kbh. udgav K. fra 1857–60 Øre-Sund, el dansk Ugeskrift samtidig med at han gik i fotograflære. 1859 indrettede han sit eget atelier som han beholdt til 1873, her tog han årligt 4000–5000 plader. 1865 startede han Alfen, Tidende for Fotografien i Norden som gik ind 1869, men K. genoptog udgivelsen af en ny række i 1876. 1866 var han med til at stifte Sønderjydsk samfund, et mødested for fordrevne sønderjyder hvor han ikke blot, hjulpet af Flor, fortalte om det nationale gennembrud i Nordslesvig, men også holdt foredrag om "skønskrivning, hurtigskrivning og retskrivning". K., der også havde musikalske anlæg, skrev 1847 en Praktisk Sang- og Guitarskole for Folket, og 1850 en Fædrelandsk Visebog med Noder til Melodierne. 1853 udgav han en ny messebog, endvidere udførte han tegningerne og omslaget til Iver Nissens børnebog Naturhistorie paa Vers og med Billeder, 1859. Han fulgte til sin død med levende interesse den europæiske politiske udvikling af hensyn til sit kære Slesvig.

Familie

Forældre: parcellist, smed Christian Jørgen K. (1764–1848) og Ulrika Antonette Kjærgaard (1772–1824). Gift 16.5.1837 i GI. Haderslev med Christine Frederikke Metzsch, født 15.1.1813 i Haderslev, død 25.4.1871 i Kbh., d. af nålemager, senere købmand Martin Rudolf M. (1787–1851, gift 2. gang 1827 med Elisabeth Simonsen, 1799–1829, gift 3. gang 1829 med Barbara Brandt, 1789–1852) og Johanne Cathrine Petersdatter (1789–1826).

Ikonografi

To træsnit 1880, det ene af H. P. Hansen, et af samme 1889 og træsnit 1894, alle efter samme foto. Træsnit ca. 1896. Foto.

Bibliografi

Sønderjydske årbøger, 1930 261–75 (breve fra biskop Jørgen Hansen). Laur. Skau: Brevveksl. I-II, 1966–70. – A. D. Jørgensen i Dansk folkebl., 1880 125–30 (optr. i forf.s Hist. afhandl. IV, 1899 11–36). H. R. Hiort-Lorenzen i III. tid. 14.11. s.å. Samme i Sønderjydske årbøger 1, 1889 125–36 og 1890 120–23. Karl Hede: P. Kr. Koch, 1889. P. Lauridsen: Da Sønderjylland vågnede I-VIII, 1909–22. Samme i Hist. t. 9.r.II, 1921 233–68. Georg Hille i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. XL, Kiel 1910 291–324. Hans Jensen: De danske stænderforsaml.s hist. 11, 1934. Kn. Fabricius i Sønderjyllands hist. IV, 1937. Jørgen Hatting: Sønderjyske førere, 1942 47–59. H. Fangel: Haderslev bys hist. I, 1975 327–54 416–19. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland, 1977 = Vækkelsernes frembrud i Danm. VII. -Papirer i Kgl. bibl.

Læs også om P.C. Koch i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om P.C. Koch
P.C. Koch
Peter Christian Koch , 19.2.1807-2.11.1880, ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
F. Boisen
Frederik Boisen , kaldet Frits , 1808-1882, ...Artikel i Den Store Danske
Flensborg
Flensburg , by i bunden af Flensborg Fjord i ...Artikel i Den Store Danske
folkeoplysning
almen undervisnings- og oplysningsvirksomhed for ...Artikel i Den Store Danske
Flensborg
Flensburg , by i bunden af Flensborg Fjord i ...Artikel i Den Store Danske
Christian Paulsen
1798-1854, jurist og politiker. Paulsen blev ...Artikel i Den Store Danske
retskrivning
ortografi , fællesbetegnelse for retstavning ...Artikel i Den Store Danske
privilegium
særrettighed, som (af regeringen) er meddelt en ...Artikel i Den Store Danske
folkehøjskole
almen kostskoleform for voksne, opstået i Dan ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
Rerup
18/07/2011
KnFa
18/07/2011
  • Læst 482 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki