Sven Tillge-Rasmussen, Bindestreg tilføjet, 24.12.1902-8.5.1967, redaktør. Født på Frbg, død i Kbh., begravet Tibirke kgd. T.-R. blev student fra Helsingør gymnasium 1920, cand.polit. 1926. 1924 deltog han sammen med sin nære ven Ebbe Munck i Ejnar Mikkelsens Scoresbysundekspedition. Hans artikler i Politiken om den eventyrlige færd henledte Henrik Cavlings opmærksomhed på hans journalistiske talent. Efter eksamen blev han ansat på bladet og blev snart dets førende internationale reporter, 1931–32 med station i Paris. Hans initiativrigdom og uforfærdethed førte til at den ene store opgave efter den anden tilfaldt ham. 1935–36 var han krigskorrespondent i Abessinien. Det affødte bogen Abessinien i Krig, 1936. Derpå gik turen til Japan og Kina, beskrevet i En Tredjedel af Verden 1937. Fra 1938 blev T.-R. Politikens korrespondent i London hvor han var da Danmark blev besat. Allerede om aftenen 9.4.1940 oplæste han i BBC det første budskab til Danmark fra London. Det blev udsendt på hans initiativ. Han blev i de følgende måneder den i Danmark nok mest skattede kommentator i BBCs danske udsendelser, den der bedst fandt den tone som passede til stemningen hjemme. Den trodsige patos lå særlig godt for hans djærve stemme. Ikke mindst lagde han vægt på at skildre tilstandene i Norge, som det i Danmark var vanskeligt at følge med i. Han havde særlige forudsætninger herfor i sit venskab med den norske digter Nordahl Grieg og i de kontakter han fik i den norske London-regering som korrespondent for Stockholms-Tidningen, et blad Politiken i 30erne havde et vist samarbejde med. Dets tyskvenlige kurs blev dog et problem for T.-R., og han gik 1942–43 i engelsk tjeneste for at hjælpe med den underjordiske krigspropaganda. I længden fandt han det dog svært at arbejde under engelske direktiver. Skønt han allerede inden krigen havde haft en konflikt med Politikens daværende bestyrelsesformand Erik Scavenius på grund af sin antifascistiske reportage fra Abessinien, og skønt medlem af det danske råd i London, havde han dog mere forståelse for Scavenius' politik under besættelsen end de fleste danske i England. Navnlig mente han ikke at det tilkom hverken englænderne eller London-danskerne at foreskrive folk hjemme hvad de skulle gøre. Han tog derfor imod et tilbud fra gesandt E. Reventlow om tilknytning til det danske gesandtskab hvor han blev en af gesandtens nære politiske medarbejdere. Efter krigen genoptog T.-R. sit arbejde som Politikens mest betroede udlandskorrespondent, indtil 1946 med station i London, derpå efter en længere rejse i USA der førte til bogen Amerikas forvandling (1950), 1953–56 i Paris. Fra at være all round international reporter udviklede T.-R. sig til at blive den nordiske presses førende diplomatiske korrespondent. Han præsterede den ene solonyhed efter den anden fra efterkrigstidens talrige internationale konferencer. Især hans norske kontakter kom ham til gode, da den norske London-regerings udenrigsminister Trygve Lie blev FNs generalsekretær og lederen af dens informationskontor Tor Gjesdal dets første informationschef. T.-R. blev også den norske udenrigsminister Halvard Langes foretrukne journalist. I kraft af den prestige T.-R. erhvervede som udlandskorrespondent blev han efter at være vendt hjem til redaktionen 1956 først næstformand i Politikens medarbejderforening, derpå fra 1959 Efter medarbejdernes, men næppe efter chefredaktør Niels Hasagers ønske dennes efterfølger i Politikens "hjørneværelse". T.-R. overtog posten som ansvarshavende chefredaktør i en vanskelig situation. Berlingske Tidende besluttede at skærpe konkurrencen ved at fremrykke BTs trykstart, så det begyndte at konkurrere med morgenavisernes løssalg. Politikens bestyrelse, hvori Hasager var indtrådt, mente at måtte følge efter med Ekstrabladet som samtidig ressourcemæssigt blev opprioriteret på Politikens beskostning. Det viste sig især i papirtildelingen. Politikens oplag begyndte i den nye konkurrencesituat ionen at vige markant, efter nogles opfattelse også, fordi bestyrelsen under indflydelse af Bertel Dahlgaard tilstræbte en mere partiradikal redaktionel linje. Udenrigspolitisk holdt T.-R. dog fast ved den kurs Danmark lagde ved sin tilslutning til Atlantpagten. Annoncepolitisk var der lejlighedsvis uoverensstemmelser mellem T.-R. og den forretningsmæssige ledelse. Bl.a. Efter pres fra Ekstrabladets chefredaktion blev T.-R. i dcc. 1962 gjort ansvarlig for de forringede oplagstal og afsat som chefredaktør under omstændigheder der gjorde, at han besluttede aldrig mere at sætte sine ben i Politikens hus. Han genoptog påny med base i London sit virke som rejsende korrespondent, bl.a. i Asien, men døde godt fire år senere af en kræftsygdom. T.-R. var højt respekteret blandt sine kolleger i det internationale pressekorps for sin professionelle dygtighed, sikre dømmekraft og loyalitet. Han var meget afholdt for sin hjælpsomhed, humor og charme. Men hans internationale baggrund lettede næppe tilpasningen til det hjemlige miljø hvor hans væsen ofte blev opfattet som reserveret. Det faldt næppe heller helt let at udskifte rollen som rejsende korrespondent med den meget forskellige opgave som chefredaktør.

Familie

Forældre: grosserer Carl Jacob Rasmussen (1876–1966) og Ella Anna Tillge (1876–1959). Gift 13.6.1931 i Paris med maler Marianne Bojsen-Møller, født 10.4.1904 på Frbg., d. af arkitekt Helge B.-M. (1874–1946) og Ella Jacobsen (1880–1942).

Udnævnelser

R. 1946.

Ikonografi

Mal. af Marianne Tillge-Rasmussen, 1939. Foto.

Bibliografi

Jeremy Bennett: British broadcasting and the Danish resistance movement 1940–45, Cambridge 1966. Politiken 9.5.1967. Borge Outze i Information s.d.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig