Harald Jensen (politiker)

Harald Jensen, Harald Otto Jensen, 13.10.1851-18.10.1925, redaktør, politiker. Født i Kbh. (Frue), død i Århus, begravet sst. J. blev født i en kælderbutik i Fiolstræde, gik i Suhmsgades kommuneskole, kom i bogtrykkerlære og blev svend i 1871. Et års tid var han i Århus, arbejdede 1872–75 på forskellige trykkerier i Kbh., drog på ny til Århus og fik arbejde på Aarhus Amtstidendes trykkeri. Barndommens fattige kår, indtryk fra begivenhederne omkring Internationales oprettelse og opløsning, påvirkning fra Lars Bjørnbaks og Paul Geleffs personligheder, i hvis Århus-møder han deltog, var med til at gøre J. til socialist. Da fagforeningsbevægelsen spredtes fra Kbh. til provinsen omkring 1875, kom J. med i dette røre. Han blev ophavsmanden til provinstypografernes moderne fagorganisationer. 1876 blev han formand for en århusiansk afdeling af Alm. dansk typografforbund som imidlertid opløstes efter en tabt strejke. Ud af en lokal "rejsekasse" skabte han da en ny organisation som 1881 trådte ud i livet som Jyllands typografiske forening, men som 1882 også kom til at omfatte øerne og antog navnet Dansk Typografisk forening. J. var dens formand indtil 1883, men endnu en gang, 1886–88, overtog han formandsposten, hvorefter P. Hvidtfeldt afløste ham. At han 1883 trak sig ud af det faglige arbejde skyldtes, at det politiske i så høj grad lagde beslag på ham. Okt. 1882 havde han sammen med sin kollega typograf Emil Marott stiftet en diskussionsklub, Demokratisk samfund, som efter at nogle bjørnbakkere blandt medlemmerne havde trukket sig ud, i april 1883 vedtog at antage socialdemokratiets program og indmelde sig som afdeling under det 1878 i Kbh. stiftede Socialdemokratisk forbund, dets første i provinsen. Mens Marott var foreningens formand, gik J. i gang med at skabe den et organ og det jyske socialdemokrati et blad. 19.6.1883 udsendte han det første nummer af Socialdemokratisk Ugeblad som skulle blive stammoder til Jyllands arbejderpresse. Dets kapital var J.s sparepenge, dets personale J. og Marott som i fællesskab skrev hele stoffet. Det tryktes oprindelig i Bjørnbaks bogtrykkeri, men efter at et aktieselskab 1884 var dannet, et gammelt trykkeri var købt og installeret i et skur i Banegårdsgade, og begge de to bladmænd var afskediget fra deres arbejdsplads som typograf og trykker, udgik bladet fra dets eget "officin". Det var et smukt og velredigeret blad, med skarpe programartikler, biografier af socialismens stormænd, agitationsstof for landarbejdernes rejsning og for en landsomfattende faglig samling. Trods vanskelige forhold vandt bladet fremad, og ved lån fra Social-Demokraten i Kbh. kunne man 1884 udvide og fra 1.10. s.å. udsende bladet som dagblad der samtidig antog navnet Demokraten. I provisorieårene måtte J. dele skæbne med andre af pionererne og nyde vand og brød i arresten for presseforseelser. 1888 overgik Demokraten til Social-Demokraten i Kbh. som ejer, og samtidig stiftedes tre nye jyske dagblade, Nordjyllands Arbejderblad, Randers Arbejderblad og Horsens Arbejderblad som alle fra først af tryktes i Århus. Senere medvirkede J. til oprettelsen af mange andre aflæggere og selvstændige Social-Demokrater i Jylland.

Flere af de bedste provinsredaktører fik deres uddannelse på Demokraten; men så snart de viste tilbøjelighed til for stor selvstændighed fik J. dem forflyttet. Bladet voksede stærkt under J.s ledelse og var omkring 1914 Jyllands største dagblad med et oplag på ca. 12.000. J. gik af 1918, men fortsatte som administrator i et par år. Både skriftligt og mundtligt var han en fremragende agitator og desuden en dreven taktiker. Han organiserede kørende og cyklende korps som inden for en betydelig radius holdt møder, oprettede parti- og landarbejderforeninger og udbredte pressen. 1888 fik han i P. Sabroe en energisk medarbejder både ved bladet og i marken. Fra s.å. blev J. medlem af socialdemokratiets hovedbestyrelse. Ved folketingsvalget jan. 1890 opstilledes han i Skjoldelevkredsen og manøvrerede så snildt med sine to modkandidater af venstre, at han selv blev valgt. Han mistede kredsen 1892, men valgtes 1895 i Århus søndre kreds som han repræsenterede i folketinget til 1906, da han i Randers indvalgtes i landstinget. Han var medlem af dette ting til sin død, fra 1918 for 5. landstingskreds, fra 1920 som tingvalgt.

I en snes år, 1894–1916, var J. medlem af Århus byråd, indtil 1900 som første og eneste socialdemokrat. Alderdomsforsorgens forbedring og skolevæsenets udvikling var blandt de ting som især lå ham på sinde, ligesom ligbrændingssagen havde hans store interesse. Han var virksom for kommunens køb af Marselisborg gods og for de opgaver der rejste sig af denne erhvervelse. J. gik også i spidsen for rejsningen af arbejdernes forsamlingsbygning i Amaliegade. Det blev dog især på rigsdagen, J. fik lejlighed til at træde ind for Århus bys interesser. Han havde sin store andel i at statsbiblioteket, statens avissamling og fødselsstiftelsen blev lagt i Århus. Ligeledes virkede han for statsanerkendelse og -tilskud til Århus teater og gik på et tidligt tidspunkt varmt ind for oprettelsen af et jysk universitet i Århus. På rigsdagen havde J. på forholdsvis kort tid skabt sig en fremstående position. Han var sit partis ordfører i mange sager og medlem af talrige udvalg og kommissioner. Han havde sæde i folketingets finansudvalg 1901–06 og i landstingets fra 1918. 1921–24 var han næstformand i landstinget. J. har i høj grad bidraget til at skabe gensidig forståelse mellem arbejderne i by og på land og derved banet vejen for en bredere samfundsopfattelse inden for socialdemokratiet. Fra sin første periode i folketinget var han nidkær talsmand for en lovgivning til gavn for husmænd og landarbejdere, og han har bidraget væsentligt til udformningen af socialdemokratiets jordpolitik. Han arbejdede for en forbedring af tjenestemænds kår og sikring af deres organisationsret. På den sociale forsorgs, skolevæsenets og militærvæsenets områder gjorde han sig også gældende med saglige indlæg. Han øvede en betydelig indsats under gennemførelsen af den kommunale valglov 1908 og ligeledes i forhandlingerne om den nye grundlov 1914–15. Fra omkring 1920 svækkedes hans syn meget, og han var til sidst næsten blind. – J. var en af socialdemokratiets banebrydere og betydeligste skikkelser. Under store personlige ofre og med en uendelig tålmodighed lagde han en fast grund for partiets fremgang, først og fremmest i Jylland. Han havde en evne til at forme sine tanker i klare og rammende udtryk der ofte som bevingede ord fløj viden om. Han, københavneren, syntes at personliggøre jydens bedste egenskaber med sit sindige og retsindige væsen og sit djærve lune. Der lå både respekt og hyldest i det kendingsnavn, han langt ud over venners og partifællers kreds bar, "Kong Harald" eller "Jyllands ukronede Konge". Mest betød han måske indadtil i sit parti som den erfarne der er god at gæste, og hvis ord har vægt, hvis usvigelige tro indgød de forknytte ny selvtillid, som med dæmpende hånd kunne forsone modsætninger og samle kræfterne om dagens praktiske opgaver.