C. Willemoës, Niels Carl Georg d'Obry Willemoës, 22.3.1867-23.11.1954, redaktør. Født i Flensborg, død i Ribe, begravet Ribe nye kgd. W.s far var toldfuldmægtig i Flensborg i den danske tid, men nægtede efter 1864 at aflægge ed til kongen af Preussen og måtte forlade statstjenesten. Han oprettede 1868 en dansksindet men tysksproget avis Flensburger Anzeiger der blev til den dansksprogede Flensborg Avis da den 1869 overgik til Gustav Johannsen som udgiver, men stadig med Willemoes som redaktør. Han forlod dog allerede 1870 denne post for at overtage redaktionen af Vestslesvigsk Tidende i Møgeltønder men efter to ophold i tyske fængsler flyttede han 1872 til kongeriget. W.s barndomshjem var således stærkt præget af den nationale kamp som blev et ledemotiv i hans eget liv. Han tog desuden en militær tradition i arv: faderen blev antaget som søn i søhelten Peter Willemoes' slægt, og også på moderens side var der kendte officerer. Selv drømte han fra barneårene om en militær bane men hjemmets økonomi og hans stærke nærsynethed lagde sig i vejen. I forbindelse med sin værnepligt blev han dog 1890 løjtnant i fæstningsartilleriet, og som moden mand virkede han i sin personlige fremtræden mest af alt som en myndig oberst; men han ejede også diplomatiske evner, kunne ikke blot byde men også forhandle, hvad der gennem hans lange liv var med til at placere ham centralt på utallige områder.

Efter en uregelmæssig skolegang kom W. i gartnerlære, tog præliminæreksamen fra universitetet i Kbh., fik sin første journalistiske uddannelse hos faderen – der inden han blev lærer i Ålborg havde flere kongerigske redaktørposter - og gik efter soldatertiden ind i bladverdenen som medarbejder ved Sjællandsposten 1889-90, Bornholms Avis 1890-91, Nordjylland 1892-95 (hvor han oprettede den vistnok første faste sportsrubrik i dansk presse) og Lolland-Falsters Stiftstidende 1895-98. Han overtog 1898 Ribe Stiftstidende, og i den gamle kulturby ved tvangsgrænsen af 1864 fandt han sit blivende sted der inspirerede ham og kaldte på hans usædvanlige virketrang. Egnen omkring Ribe var udpræget venstre, den konservative stiftstidende havde kun et par tusinde holdere og mistede 1904 som de andre stiftstidender privilegiet; redaktøren måtte selv gøre det meste arbejde, men få danske journalister har brugt pennen flittigere og bedre i deres sags tjeneste end W. Han redigerede Ribe Stiftstidende i næsten 40 år. At han 1937 fratrådte redaktørposten betød dog ikke at han gik ind i en passiv tilværelse. Fra sin første dag i Ribe havde han strakt sit initiativ langt ud over de snævrere journalistiske rammer som foregangsmand på de forskelligste områder, som agitator og som leder, først og fremmest på det nationale område, og han var i sine pensionistår stadig virksom for sine mange interesser. En ganske særlig indsats gjorde han både bladligt og nationalt i årene omkring den første verdenskrig. På et tidspunkt da ellers alle forbindelser til Sønderjylland var afskåret og den Sønderjydske presse lammet af censur blev Ribe Stiftstidende den Sønderjydske befolknings daglige budbringer, ikke blot fra hjemstavnen og fra kongeriget men fra verden uden for Tyskland. W. forstod i disse år at bevare sine forbindelser Sønderjylland over, og han sigtede og tilrettelagde sit efterretningsstof så omhyggeligt og kyndigt at hans blad blev en enestående kilde til viden om forholdene syd for grænsen, læst og citeret ikke blot i kongeriget men også i udlandet. Han sagde nej til økonomisk lokkende tilbud fra udlandet om korrespondentvirksomhed. Ved siden af det bladlige arbejde organiserede han et omfattende hjælpearbejde for Sønderjydske flygtninge og for krigsfanger i de slesvigske fangelejre. I diskussionen om grænsedragningen var han Flensborgmand.

Listen over W.s tillidsposter og organisatoriske hverv er så omfattende at kun eksempler kan nævnes. – I det nationale arbejde var han 1920 medstifter af Grænseforeningen, sad indtil 1929 i dens hovedstyrelse og blev 1937 æresmedlem. Gennem foreningens presseudvalg støttede han energisk faderens gamle blad Flensborg Avis. Han var "Dybbøldagen"s fader, formand for grænsefonden af 31. maj 1924 og stod i mange år i spidsen for de samvirkende Sønderjydske foreninger i Ribe amt. Den Sønderjydske forening for Ribe udnævnte ham til æresmedlem. Han var en drivende kraft bag bestræbelserne for Skamlingsbankens bevarelse og udsmykning, medstifter af Skamlingsbanke-fonden af 6. marts 1943 og sad i bestyrelsen for grænseskolen Nordborg slots efterskole. – W. stiftede 1899 Ribe turistforening og var dens formand 1908-49. Inden for turistarbejdet i øvrigt var han bl.a. medlem af turistrådet 1938-49. De samv. jydske turistforeninger og Ribe turistforening gjorde ham til æresmedlem. – I det konservative partiarbejde sad han i landsorganisationens repræsentantskab og var formand for dens amtsorganisation fra oprettelsen 1915 til 1936, var formand for Ribekredsens konservative vælgerforening 1916-44, derefter æresmedlem, og i bestyrelsen for foreningen for den konservative presse 1915-38, derefter æresmedlem. Inden for presseverdenen i øvrigt sad han bl.a. 1918-37 i bestyrelsen for den danske presses fællesind-købsforening. – For selve Ribe by gjorde han sig gældende bl.a. ved indretningen af Ribe rådhusmuseum som det første i sin art herhjemme, restaurering af byens gamle huse, reguleringen af slotsbanken, han sad 1922-34 i bestyrelsen for Ribe domkirke, var formand i udvalget af 1913 til videreførelse af J. F. Kinchs værk om Ribe, for Historisk samfund for Ribe amt 1931-34 og for Ribefonden til fuldførelse af domkirkens montering. Ved hans død skrev Ripensersamfundets medlemsblad Ripenserbladet at "det sidste halve århundrede kan så at sige intet i byens liv af betydning nævnes, som W. ikke havde hånd i hanke med". At byen 1946 gjorde ham til æresborger Ribes tredje – var formentlig den af de mange hædersbevisninger som glædede ham mest.

Familie

Forældre: redaktør, senere lærer i Ålborg Carlo Adalbert d'Obry W. (1837-1914) og Mariane Charlotte Sophie Augusta Scharffenberg (1843-1918). Gift 17.9.1898 i Nykøbing F. med Henriette Sidenius, født 24.7.1863 i Nykøbing F., død 10.5.1955 i Ribe, d. af vinhandler Johan Christian S. (1827-72) og Anna Magdalene Bech (1827-1917).

Udnævnelser

R. 1919. DM. 1936. K.2 1942.

Ikonografi

Tegn. af Knud Larsen, 1906. Foto.

Bibliografi

Interview i Landet X, 1949 nr. 37. – [Vilh. la Cour] i Grænsevagten IX, 1927 99-103. Nationaltid. 21.3.1937. [Fr. v. Jessen] sst. 22.3.1942. Chr. Refslund i Flensborg avis 23.3.1942. Sv. Thorsen: Den danske dagspresse II, 1951 286f. Berl. tid. 24.11.1954. H. K. Kristensen i Fra Ribe amt XIII, 1955 649-51. Jyske tid. 12.3.1967 (interview med W.s datter Metha Sommer). K. H. Rosenstand i Vestkysten 18.3.s.å. Flensborg avis 1869-1969, red. Poul Kurstein, 1969. – Papirer i Rigsark., Den antikvariske saml. og Lokalhist. ark., Ribe. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig