Fr. A. Hertz, Frederik Adolph Hertz, 2.6.1831-24.7.1925, socialist, redaktør. Født i Kbh. (Fødsst.), død sst., begravet sst. (Vestre). H. blev udlært som malersvend i Roskilde 1853, arbejdede i Kbh., var med i krigen 1864, kom i tysk fangenskab og blev efter frigivelsen et par år i Tyskland. Efter tilbagekomsten til Kbh. meldte han sig til tjeneste som våbendrager for de nye socialistiske ideer der 1871 blev forkyndt af Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff. Han var en veltalende agitator for Internationale og medvirkede ved oprettelsen af malernes, bryggeriarbejdernes, drejernes, arbejdsmændenes o.fl. fagforeninger 1871–74. Efter førernes fængsling og Internationales opløsning arrangerede han møder, talte, skrev og digtede og var en uslukkelig flamme. Som fast agitator for fagforeningernes centralbestyrelse berejste han i vinteren 1874–75 to gange Øst- og Nordjylland og fik dannet eller genrejst demokratiske arbejderforeninger i flere byer. Han kaldte sig selv i en række korrespondancer i Social-Demokraten "Agitator for det jyske Arbejderparti". Han var også anfører for en demonstrativ fællesudflugt til Vridsløselille 1875 med taler og sang uden for fængselsmuren. Sammen med U. P. Overby forsynede han tidens "sociale Sangforeninger" som Lanternen med originalt og begejstrende repertoire. Af hans talrige sange var "Socialisternes Fædrelandssang": Trods Tidens Larm og Mørke og "Louis Pios Honnør-March": Hør Sangen, hvor mægtig den toner, blandt de mest sungne. Den sidste, skrevet efter Pios løsladelse 1875 og det bedste udtryk for tidens overspændte personforgudelse, synges endnu, omarbejdet efter Pios bortrejse 1877 til Arbejderstandens honnørmarch. Ved en række møder i Midt- og Sydsjælland jan. 1876 anbefalede H. Geleff til folketingsvalget i Næstved og besvarede kampberedt de mange interpellationer om socialismens stilling til religion, ægteskab, ejendoms- og arveret. Som en tjenstvillig altmuligmand valgtes han efter Saxo Wiegell sept. 1879 til redaktør af Social-Demokraten og bestred denne stilling, afbrudt af fængselsophold, til jan. 1886. Tillige var han redaktør af vittighedsbladet Ravnen 1880–86. Ved to domme 1884 blev han straffet med fængsel for majestætsfornærmelse. 1885 blev han ikendt fængsel for fornærmelser mod henholdsvis marineminister Niels Ravn og justitsminister J. Nellemann; ved andre domme stod han til store bødebeløb for forskellige presseforseelser. Skønt han med godt humør havde båret adskillige fængselsstraffe tog han dog nu flugten og rejste til Sverige (1886). Efter firefem års udlændighed vente han tilbage til Kbh., fik æresoprejsning, senere veterangave, og levede sine sidste år i De gamles by. H. hørte (sammen med bl.a. V. T. Holst) til den frembrydende socialismes små profeter, vækkelsesprædikanter i og for den lille menighed som arbejderbevægelsen voksede frem af. Han var en noget omskiftelig natur, i perioder glødende socialist, republikaner, fritænker, til andre tider havde han religiøse anfægtelser, og fra 90erne deltog han ikke i det offentlige liv.

Familie

Forældre: sømand Jakob Sørensen H. og Ane Marie. Gift 1. gang 7.1.1855 i Kbh. (Garn.) med senere jordemoder i Ovstrup, Stenmagle sg., Thora Conradine Henriette Petersen, født 26.10.1833 i Brede, død 10.5.1901 på Frbg., d. af væveriarbejder Niels P. og Johanne Marie Ibsen. Ægteskabet opløst 1880. Gift 2. gang 3.4.1881 i Kbh. (Holmens) med Louise Henriette Winckelmann, født 20.5.1844 i Kbh. (Petri), død 3.1.1922 sst. (gift 1. gang med snedker Johan Christian Blankitt, ca. 1848–78), d. af murersvend Hans Winckelmann (1805–91) og Bertha Sophie Olsen (1801–83).

Ikonografi

Selvportrætca. 1870. Foto.

Bibliografi

C. E. Jensen og F. J. Borgbjerg: Socialdemokratiets årh. II, 1904 286 335f. Socialdemokraten 26.7.1925. Arne Pedersen i Kirkehist. saml., 1971 130–56.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig