Godfred Hartmann

Godfred Hartmann, Fritz Godfred Hartmann, 24.7.1913-7.2.2001, forlagsredaktør, forfatter. Godfred Hartmann blev student fra Østersøgades gymnasium 1933 og 1935–41 ansat på Gyldendal, afbrudt af studieophold i New York, London og Stockholm. 1941 blev han medindehaver af Thaning & Appels Eftf. som ejedes af Niels Helweg-Larsen (1911-2008) og s.å. blev udvidet med Thaning & Appels forlag. Dette kom hurtigt til at indtage en fremskudt position i dansk forlagsvirksomhed; blandt dets udgivelser var serien Verdenslitteraturens humor og en serie af noveller fra forskellige lande. Der knyttedes en række ansete forfattere til forlaget som fx Chr. Elling, Kjeld Abell, Knud Sønderby, Kai Uldall, Kai Friis Møller, Ole Wanscher, Otto Gelsted og Peter P. Rohde. Af udenlandske bl.a. Balzac, Jean-Paul Sartre, Evelyn Waugh og Eric Linklater. Efter anden verdenskrig udsendte man en serie berømte memoirer. Senere samarbejdede forlaget med Ove Brusendorff og Poul Henningsen, den førstnævnte redigerede en ny udgave af Erotikkens Historie, og Poul Henningsen Kærlighedens Billedbog.

1963 blev der af rigsadvokaten beordret retslig undersøgelse mod forlaget for overtrædelse af straffelovens § 234 (pornografiparagraffen) for udgivelsen af John Clelands Fanny Hill. Under stor offentlig opmærksomhed førtes sagen, efter at en række førende kulturpersoner havde afgivet erklæringer til retten, gennem alle tre instanser til endelig frifindelse ved højesteret 12.4.1965. Denne sag blev indledningen til lempelsen af dansk retspraksis på dette område. 1949 havde forlaget lanceret tidsskriftet Vor Viden, redigeret af Paul Bergsøe og Michael Schrøder. 1966 udsendtes en ny udgave af Lauritz de Thurahs Den danske Vitruvius.

1960 omdannedes forlaget til et aktieselskab, for hvilket Godfred Hartmann var direktør til 1968 da han knyttedes til Gyldendal som forlagsredaktør. Godfred Hartmann der var en benyttet kronikør ved københavnske dagblade indledte 1963 sit forfatterskab med udgivelsen af kroniksamlingen Også en slags rejsende, erindringsessays om en forlæggers liv som handelsrejsende i bøger. En rejsende med sind for svundne øjeblikke, for musik, for sprog var han også i de følgende samlinger: På uskyldige afveje, 1970, Nordsjællandsrejsen, 1972 og Genbrug, 1978. To egentlig selvbiografiske bøger, Sig nu pænt goddag, 1974 og De må gerne sige du, 1976 viser ham som stærkt knyttet til det københavnske familieliv som det levedes i hans og hans slægts forskellige hjem, og som han skildrer med nænsom ironi. Sine forlagserindringer beskrev han i I delfinens tegn : erindringer om et forlag, 1996.

Ved siden heraf skrev han en række bøger med historisk tema bl.a. Kongens Have, 1971, Et hus i Nyhavn (s.m. Robert Egevang) 1973, Gustav III og Stockholm, 1975, Christian (om Christian IV) 1977, Matrikel nr. 8, Rosenborg kvt. (om Gyldendals hus i Klareboderne) 1978, En malerisk rejse i Nordsjælland, 1984, Urania : om mennesket Tyge Brahe, 1989 og Gode dronning : Sophie Magdalene, Sveriges kronprinsesse, dronning, enkedronning, 1993. Han udgav desuden Fritz Jürgensens tegninger og Gyssebogen, 1969. Godfred Hartmann var medlem af Den danske forlæggerforenings repræsentantskab fra 1948 og bestyrelsesmedlem 1949–59, medlem af boghandlernævnet 1953–69 og medlem af bestyrelsen for Kunstindustrimuseet fra 1961.