H. Buchheister

H. Buchheister, Heinrich Carl Ludvig Buchheister, 11.1.1825-11.7.1906, redaktør, kommitteret ved statsbanerne. Født i Kbh. (Petri), død sst., begravet sst. (Vestre). B. fik i sin ungdom merkantil uddannelse i tyske og belgiske handelshuse, men kastede sig særlig over regnskabsvæsen på hvilket område han blev en autoritet. 1857 udgav han Det dobbelte Bogholderies Theorie. 1853 blev han kancellist i finansministeriet og 1854 fuldmægtig i generaldirektoratet for post- og befordringsvæsenet, men udtrådte af statstjenesten 1858 for at overtage en stilling som kontorchef under Kbh.s magistrat. Samtidig var han medarbejder ved Berlingske Tidende på handelsmæssige områder, og da H. P. Holst 1860 trak sig tilbage fra redaktørposten blev B. redaktør afbladet 1861-64. Hans virksomhed her faldt i en periode hvor bladets ledelse både af hensyn til landets forhold til udlandet og til den indenrigske situation var forbundet med ganske særlige vanskeligheder, men B. der ikke stod regeringen særlig nær forstod at skaffe sig respekt ved sin dygtighed som redaktør og at hævde sig ved sin stærke personlighed. Under krigen løste han den vanskelige opgave at organisere bladets efterretningsvæsen. Han førte en kraftig pen, og under bladpolemikken med redaktøren af Blixen Fineckes blad Danmark, Christopher Krabbe, blev han korporligt angrebet af denne. Politiske forhold, i særdeleshed B.s modstand imod at føre bladet ud i yderliggående konservativ retning, medførte på regeringens forlangende hans afgang som redaktør okt. 1864. Han skrev i de følgende år jævnlig i Dagbladet. Efter at B. en tid havde været sekretær i krigsskadeerstatningskommissionen blev han ved statens overtagelse af driften af de jysk-fynske baner 1867 ansat i en ledende stilling som overregnskabsfører i direktoratet i Århus, og han var derefter i 30 år knyttet til statsbanerne med takst- og økonomianliggender som speciale, fra 1885 som afdelingschef i generaldirektoratet i Kbh., fra 1893 som kommitteret hos generaldirektøren. De fremragende administrative evner B. var i besiddelse af stod i denne hurtigt voksende statsvirksomhed deres prøve. Han organiserede banernes regnskabsvæsen i en klar, let kontrollabel form, og det af ham skabte system viste en forbavsende bæreevne over for den store udvikling af jernbanevæsenet i det følgende halve århundrede. I kraft af sin foruddannelse og indsigt i regnskabsforhold forbundet med en betydelig orienteringsevne og tankeklarhed magtede han til fuldkommenhed jernbanedriftens kommercielle side, og han løste på fortrinlig måde sin tids takstproblemer ud fra det synspunkt, at banerne skulle have så god en pris som konkurrencen med skibsfarten tillod.

B.s gerning ved statsbanerne spændte over en periode hvor samfærdselsmidlerne i landet og forbindelserne med udlandet måtte bringes i orden ud fra et enhedssynspunkt. Indtil 1881 var forbindelsen mellem landsdelene i hænderne på tre befordringsmyndigheder: det sjællandske jernbaneselskab, de jysk-fynske statsbaner samt post- og befordringsvæsenet der administrerede postdampskibsfarten på Storebælt. Med fast, ordnende hånd og årvågent fremsyn deltog B. i løsningen af den betydelige opgave at lette transportvæsenet mellem landsdelene indbyrdes og mellem Danmarks jernbaner og nabolandenes. Mange skranker for samfærdselens naturlige udvikling var han med til at bryde da landsdelene ved transportmidlernes hjælp knyttedes tættere til hinanden, og den lettelse der dermed indtrådte i samfærdselsforholdene ikke blot indvirkede på banernes eget økonomiske liv, men havde i fremtrædende grad betydning for befolkningen. B. udtrådte af statsbanernes tjeneste 30.9.1897. B.s interesseområde var meget omfattende. I sine yngre dage forsøgte han sig som dramatisk forfatter, og han besad megen forståelse for scenens kunst, om hvilken han lejlighedsvis skrev. 1870-73 var han medlem af Århus byråd. - Kancelliråd 1869.