H. Stein

H. Stein, Hendrik Preben Saxtorph Stein, 14.7.1874-5.10.1944, redaktør, politiker. Født i Kbh. (Holmens), død i Kbh., begravet på Frbg. kgd. S. tog præliminæreksamen 1891, blev student 1893, privat dimitteret, og cand.jur. 1900. Forinden var han begyndt som journalist idet han 1896 sammen med Holmer Green var blevet knyttet til konsul Th. Greens Børsen, ugeblad for handel, skibsfart og finansvæsen. 1899 gik Børsen over til dagblad og blev officielt organ for Grosserer-Societetet og 1901 overtog S. og Holmer Green i forening bladets udgivelse og redaktion. Under deres ledelse udformedes en moderne dansk erhvervspolitisk journalistik der fik en sådan anseelse at andre hovedstadsblade tog handels-, skibsfarts og børsstof ind i deres spalter. 1916 blev Børsen aktieselskab. S. var til sin død medlem af dets bestyrelse og fra 1919 da Holmer Green blev kgl. bankkommissær, eneredaktør afbladet, ligeledes til sin død. Han havde været årvågen over for visse af P. A. Albertis besynderlige foretagender allerede før 1908 og satte i 1920erne adskillige gange ind over for usunde forhold og virksomheder i erhvervslivet. Han fastholdt en liberal erhvervspolitik og stræbte mod et samarbejde mellem erhvervene på trods af interessemodsætninger mellem dem som i toldspørgsmålet. Politisk var S. konservativ. Han var 1921–33 medlem af Frbg.s kommunalbestyrelse, fra 1925 rådmand. Som formand for budgetudvalget fra 1921 gennemførte han en reform af kommunens lønsystem med pensioner på forsikringsbasis, samling af de kommunale boligejendomme i ét stort ejendomsselskab og opførelse af en ny biblioteksbygning. 1932 indvalgtes han i landstinget og var fra 1939 til sin død tingvalgt medlem. Fra 1939 var han formand for den konservative landstingsgruppe og næstformand i rigsdagsgruppen. Han var i landstinget ordfører i de væsentligste skatte- og erhvervspolitiske forhandlinger og en hård kritiker af valutacentral og indenrigsminister Bertel Dahlgaards love om skatteudligning mellem Kbh. og Frbg.-Gentofte og mellem hovedstadsområdet og de fattigere kommuner vestpå i landet. Den selvstændighed og uafhængighed der prægede hans ledelse af Børsen mærkedes også i hans rigsdagsarbejde. Som oftest holdt han sin kritik inden døre i gruppemøder, men J. Christmas Møllers forfatningspolitik efter at socialdemokrater og radikale havde fået flertal i landstinget 1936 gik han åbenlyst imod og åbnede sit blad for forligsmod-standere. Ved afstemningen i landstinget om grundlovsforliget stemte han imod dets vedtagelse. Hans sidste større politiske arbejde faldt efter 29.8.1943 da besættelsesmagten havde indført militær undtagelsestilstand og interneret hovedparten af den konservative rigsdagsgruppe. Han repræsenterede da de konservative i de forhandlinger mellem partierne der afviste dannelse af en ny parlamentarisk regering og rigsdagens indkaldelse samt godkendte departementschefernes videreførelse af landets administration.

I dagspressens organisationer indtog S. en fremtrædende plads. Han var formand for Københavns redaktørforening fra dens stiftelse 1917 til 1930 og igen 1942–44. Efter første verdenskrig var han medstifter af Den danske presses telegramudvalg der på baggrund af erfaringer under krigen skulle sikre danske dagblade nyhedsstof uafhængigt af udenlandske interesser. Han blev udvalgets formand til sin død, og da statsradiofonien var oprettet 1926 fik udvalget gennemført at radioens nyhedstjeneste skulle henhøre under telegramudvalget med S. som formand for pressens radioavis. Da justitsminister K. K. Steincke i sidste halvdel af 1930erne ville skærpe presseloven var S. sammen med repræsentanter for provinspressen og journalistforeningen en skarp kritiker af lovudkastet og bidrog til at lovens ansvarsbestemmelser nok skærpedes, men med fastholdelse af pressefrihed. På lignende vis var han vogter af pressefriheden under besættelsen selv om dagspressen måtte acceptere en vis censur. Fra 1941 var han formand for det kollegiale nævn der skulle behandle klager over overtrædelser af de indførte begrænsninger i pressefriheden. S. var hyppigt hovedstadspressens repræsentant ved møder med den tyske presseattaché og møder i udenrigsministeriet og fastholdt at ud over de ved besættelsen indførte censurregler ønskede redaktørerne ikke at skrive mod deres overbevisning. Ud over ledelsen af sit eget blad var S. 1918–22 formand for A/S Dagbladet København og 1925–31 for de Ferslewske virksomheder. Fra 1934 var han formand for journalistforeningens seniorat og gennem mange år medlem af Foreningen Nordens bestyrelse. Desuden var han bestyrelsesmedlem i Revisions- og Forvaltningsinstituttet fra 1922 og formand for A/S Kruckow-Waldorff efter at han 1925 havde forestået rekonstruktionen af selskabet. Fra 1941 sad han i Nationalbankens bestyrelse. Fra 1902 til sin død var han redaktør af Greens danske Fonds og Aktier. 1937 udgav han Omkring Københavns Børs. Børsliv i Begyndelsen af det 20. Aarhundrede og 1943 Holger Petersen.