Jens Peter Jensen, 25.2.1922-4.2.1993, redaktør, politiker. Efter datidens syv år i folkeskolen kom Jens Peter Jensen til landbruget, var vinteren 1937–38 på Glamsbjerg efterskole og derefter karl hos Karl Skytte, Hillerslevsgaard på Midtfyn, hans senere formand i folketinget. 1943–44 var Jens Peter Jensen grønthandler i Odense, blev rejsesekretær i De samvirkende danske husmandsforeninger og tog 1945 på Lyngby landboskole for at videreuddanne sig som konsulent. Men han havde bl.a. som lokalmeddeler til Fyns Venstreblad i årene ved landbruget snust til journalistik, den havde fanget hans interesse og 1946 blev han knyttet til Helsingør Dagblad. Samme år kom han til dagbladet Børsen i København som handelsmedarbejder, blev redaktionssekretær 1953, politisk redaktør 1955 og medredaktør 1961. Hans politiske journalistik gav ham ry for at have "næse", og i offentligheden blev han et kendt ansigt da han i fjernsynet i begyndelsen af 60'erne med blink i øjet stillede spørgsmål på sit fynske til politikere. 1969 knyttede den tidligere venstre-statsminister Erik Eriksen der var formand for Fyns Tidende ham til dette blad som politisk chefredaktør. 70'erne blev for Fyns Tidende et særdeles bevæget tiår, den engang så mægtige venstreavis endte 1979 som en side i den tidligere konservative Fyens Stiftstidende. Jens Peter Jensen fratrådte 1975 som Fyns Tidendes chefredaktør, men fortsatte som ansvarlig for det politiske stof indtil 1990. – Han var 1954–60 i bestyrelsen for Københavns journalistforbund og 1961–64 næstformand i folketingets presseloge.

Jens Peter Jensen var nok den første journalist der via TV gjorde politisk karriere. I hvert fald fik han efter sin medvirken i tv-udsendelserne tilbud fra Ringsted-kredsens venstre om at blive dens kandidat og sagde ja. Det var 1964, samtidig med at han meldte sig ind i venstre. Oprindelig var han radikal. Både Fyns Venstreblad og Helsingør Dagblad var radikale aviser, og han havde været aktiv i Radikal ungdoms og det radikale venstres organisationer. Men i det lange løb følte han sig i modsætning til den radikale forsvarspolitik. 1964 kom han i folketinget for Ringsted-kredsen, faldt ved stemmeskredsvalget 1973, blev derefter opstillet for venstre i 1. og 2. Odensekreds og opnåede atter valg 1975. Han var ingen politisk sværvægter men nærede ægte kærlighed til det parlamentariske spil, og hans frodige livsudfoldelse og evne til at sætte sig selv i scene gjorde "Jens Peter" til en af Christiansborgs mere kendte skikkelser. Teorien om magtens deling havde i Jens Peter Jensen en erklæret tilhænger. Han yndede at understrege at det var som lovgiver og ikke som administrator hans evner lå. Erhvervsforhold og økonomi var hans væsentligste politiske interesser. 1966–71 sad han i finansudvalget, i to valgperioder i erhvervsudvalget. 1965–71 var han i folketingsgruppens bestyrelse. 1978 blev han medlem af Europarådet, men frasagde sig dette hverv da et hjertetilfælde forsommeren 1980 tvang ham til at nedskære sin arbejdsbyrde. Han fortsatte dog som medlem af folketinget frem til 1981 og genvalgtes til tinget 1984-87 og 1988-90.

Jens Peter Jensen, der 1958–68 var formand for skatterådet for Lyngby-Søllerød skattekreds, var jævnsides med sit folketingsarbejde siden 1970 medlem af Fyns amtsråd, indtil 1974 som 1. viceamtsborgmester, derefter som 2. viceamtsborgmester. 1974–78 var han i bestyrelsen for Odense teater, fra 1978 i repræsentantskabet for Det danske luftfartsselskab.

En søn Uffe Ellemann-Jensen, født 1.11.1941, blev journalist som faderen, ansattes 1970 ved TV-aktuelt og valgtes 1977 til folketinget for venstre i Århus amt. 1978 blev han folketingsgruppens politiske ordfører; se også Uffe Ellemann-Jensen.

Familie

Jens Peter Jensen blev født i Bæring, Barløse sg., Odense amt, døde i Odense og er begravet på Assistens kirkegård, Odense. Forældre: husmand Jens Hansen Jensen (1876–1965) og Karen Jensen (1881–1947). Jens Peter Jensen blev gift 17.8.1941 i Hårby, Odense amt, med Edith Ellemann Johannessen, født 30.12.1916 i Bryrup, Århus amt, død 20.8.1995, datter af gårdejer, sognerådsformand Christen Ivar Johannessen (født 1888) og Olivia Ellemann (1892–1978).

Ikonografi

Afbildet på karikatur af Bjarne Laursen 1973–74 (Amalienborg). Foto.

Bibliografi

Tage Kaarsted: Regeringskrisen 1957, 1964.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig