Kr. Jespersen

Kr. Jespersen, Kristian Jespersen (på dåbsattest Christian), 19.3.1896-29.10.1986, redaktør. Født i Kragelund, Øster Snede sg. J. er født i de "stærke jyders" kerneland, Øster Snede sogn, og træk i hans livsforløb leder tanken hen på netop den stejlhed som gjorde disse rodfæstede bønder til et begreb. Men åndeligt er han ikke af deres art: hans slægt og barndomshjem var grundtvigsk præget. Faderen havde været elev hos Ernst Trier på Vallekilde og på gården i Kragelund gik det økonomiske, det åndelige og det (venstre)politiske efter hans eget udsagn op i en harmonisk helhed. Efter nogle år i Kragelunds to-klassede landsbyskole kom J. på latinskolen i Vejle, blev student 1914 og begyndte teologiske studier ved universitetet i København – han havde i skoleårene erhvervet sig en uhæmmet læselyst der har fulgt ham livet igennem, og det religiøse grundpræg sad dybt i hans sind. Men han ville ikke være præst og afbrød studiet 1916. Lyst til at skrive, mere end politisk engagement, drev ham ind i journalistik og efter læreår ved småblade i Randers og Varde kom han 1918 til Søren Svarres Østsjællands Folkeblad i Køge. "I de to år, jeg var her, følte jeg, at jeg lærte mere end i hele mit foregående liv." Østsjællands Folkeblad placerede sig politisk mellem venstre og de radikale, men fra 1921 blev venstrepressen J.s virkefelt, bortset fra et mellemspil 1923 da han redigerede en lille georgeistisk præget avis i Brønderslev, Vendsyssel Folkeblad; men det var en misforståelse, erkendte han selv. 1921–23 var han medarbejder ved Roskilde Dagblad, 1924–26 ved Holbæk Amtstidende og efter en kortere periode som Fyns Tidendes rigsdagsmedarbejder hentede hans tidligere chef i Roskilde J. A. Hansen ham 1927 til dagbladet København som redaktionssekretær. Året efter blev J. redaktør af Morsø Folkeblad som han ledede i 11 år ud fra sin grundtvigsk prægede forståelse af folkeoplysning. Her begyndte han for alvor sin kommenterende journalistik der er folkeligt funderet i troen på jævne menneskers ret over for ekspertvælde og formynderi, politisk i overbevisningen om at det samfund er bedst hvor staten gør sig mindst muligt gældende. J. skriver levende og mundret, siger sin mening lige ud, men giver den gerne en humoristisk eller ironisk formulering og kan være stilistisk særdeles slagkraftig selv om han i grunden mere er et engageret end egentlig polemisk gemyt. -Efter en periode som redaktør af Nakskov Tidende 1939 vendte han 1940 tilbage til Roskilde Dagblad, nu som redaktør og fortsatte her i den næste snes år sin redaktionelle linje fra Mors. Men 1959 kom J. i konflikt med partiet venstre og bladets ejer, faktor Lars Berthelsen, da han i striden inden for venstre mellem partilederen Erik Eriksen og tidligere finansminister Thorkil Kristensen tog stilling for den sidste som han mente ikke fik fair play, men hvis økonomiske synspunkter han i øvrigt ikke var særlig enig i. Berthelsen afskedigede ham. Venstres redaktørforening i hvis bestyrelse han gennem adskillige år havde siddet fulgte efter med en eksklusion. Affæren vakte betydelig opsigt. Det partipolitisk uafhængige, stærkt debatterende dagblad Information der i mange henseender var talerør for Th. Kristensens politik knyttede J. til sig som fast kommentator, såkaldt "gæsteskribent", 1959–61. J. tilførte Information synspunkter der fremkaldte yderligere meningsbrydning, således om den moderne kunsts uforståelighed og lødighed i det hele taget. 1960–64 redigerede J. tidsskriftet Liberal debat, organ for bevægelsen af samme navn der var inspireret af Th. Kristensens politiske holdning og senere fik en udløber i partiet liberalt centrum. Endelig knyttedes J. 1964 til Jyllands-Posten som gæsteskribent, fratrådte 1973 og har derefter udsendt erindringsbogen Et liv uden sikkerhedsnet (med den sigende undertitel Minder og meninger) samt Den vittige Søren Kierkegaard med uddrag af filosoffens værker. Et andet udslag af J.s vidtstrakte læsning var hans virke som litteraturanmelder ved Venstres pressebureau (Venstrepressens bureau) 1944–60.

I erindringsbogen udtrykker J. glæde over at han i de sidste mange år helt uden hensyn til andet end egen mening har kunnet deltage i døgnets debat. Partipolitik i snævrere forstand ser han på med skepsis og et medlemskab for venstre af Roskilde byråd 1946–54 kalder han "en slags fangenskab".