L. Schiøttz-Christensen, Lauritz Alexander Schiøttz-Christensen, 17.2.1863-1.6.1950, redaktør, bladudgiver. Født i Sorø, død i Ålborg, begravet sst. S.-C. kom 1874 i Sorø akademis skole og gik ud med præliminæreksamen 1879, blev cand. pharm, fra Kbh.s univ. 1885, aftjente sin værnepligt og hjemsendtes som løjtnant, og efter at have arbejdet på Odense Løveapotek og Ålborg Svaneapotek fik han 1890 ansættelse på Blågårds Apotek i Kbh. Allerede n.å. måtte han dog forlade denne stilling for at fortsætte det arbejde som han sammen med nogle kolleger inden for Dansk farmaceutforening havde begyndt for at opnå bedre kår for farmaceuterne. Lønnen var meget beskeden og arbejdstiden næsten ubegrænset, idet den afhang af hver enkelt apotekers forgodtbefindende, og desuden rettedes angrebet ikke mindst mod den gældende praksis, hvorefter farmaceuterne var kostgængere hos principalerne og også logerede hos dem. Som et våben i denne kamp havde man oprettet bladet Farmaceutisk Tidende, og da S.-C. fik overdraget redaktionen, stillede hans principal ham over for valget mellem levebrødet og redaktørhvervet. Det sidste par års forberedelse til kampen havde imidlertid svejset farmaceuterne fast sammen, og resultatet blev, at S.-C. fulgte kollegernes opfordring til at opgive stillingen og blive lønnet redaktør af bladet. Også efter at han senere på året var blevet valgt til formand for Dansk farmaceutforening, beholdt han redaktionen, og i de følgende syv år førte han an i striden, indtil målet var nået. Da han 1898 trak sig tilbage, var farmaceuternes sejr fuldkommen. Kost- og logisystemet blev afskaffet og løn og arbejdstid tilsvarende reguleret, og det var ligeledes i disse år at S.-C. fremsatte den idé der var grundlaget for den adskillige år senere oprettede apotekerfond som skulle få så stor betydning for hele apotekervæsenet. 1906 udnævntes han til foreningens æresmedlem. Ved gavebrev af 11.10.1923 skænkede S.-C. 50 000 kr. til farmaceutforeningens byggefond.

Samtidig med organisationsarbejdet var S.-C. optaget af videnskabelige kemiske studier på Polyteknisk læreanstalt og universitetet og på Alfr. Jørgensens gæringsfysiologiske institut, og han gjorde flere betydningsfulde opfindelser, bl.a. rendyrket gær til brød, hvorom han holdt foredrag med demonstrationer på det 14. skandinaviske naturforskermøde 1892, fosforfattig strygeflade til tændstikker, blodmelasse til kreaturfoder, acetylencykellygter m.m. Flere af disse opfindelser udnyttede han gennem patenter, og takket være dem kunne han, da han trak sig tilbage fra foreningsarbejdet, begive sig ud på en flerårig udenlandsrejse. Årene 1898–1900 tilbragte han med sin familie i Italien, og han sluttede af med et halvt års ophold i Paris. Her traf han Aalborg Stiftstidendes ejer, Marie Rée, og da hun opfordrede ham til at overtage redaktørstillingen ved det gamle Ålborgblad, slog han til. 7.9.1900 tiltrådte han, og efter ti års forløb overtog han 1.1.1911 for egen regning bladet med tilhørende stiftsbogtrykkeri og to ejendomme. Det var et blad i begyndende tilbagegang han kom til, men forudseende og handlekraftig som han var, lykkedes det ham hurtigt at få strømmen vendt; både redaktionelt og teknisk sørgede han, ofte som en foregangsmand inden for provinspressen, for den fornyelse der i den følgende menneskealder konsoliderede bladets stilling og gav stadig ny fremgang, og i naturlig konsekvens af den indsats han havde gjort for farmaceuterne viste han også, da han selv blev arbejdsgiver, fuld forståelse over for medarbejderne ved bladet, så at han også på dette område ofte befandt sig et hestehoved foran kollegerne. I politisk henseende var S.-C. altid ret ubestemmelig, og i mange tilfælde har bladets stilling til døgnets problemer været opportunistisk, bestemt af hver enkelt situation, men trods tilsyneladende inkonsekvenser, skabt af hans udprægede selvstændighedstrang, holdt han i det store og hele en støt liberal-konservativ linje der i stigende grad har kunnet samle bladets ret uensartede læserkreds i byen og på landet. Offentlige hverv afslog S.-C. altid at modtage, men hans interesse for plantningssagen førte dog til, at han som medstifter 1906 af Aktie-plantageselskabet for Ålborg amt overtog kassererposten som han siden beholdt. I øvrigt gjorde han kun en enkelt gang sin indflydelse gældende ad anden vej end gennem sit blad. I årene efter genforeningen voldte det ham bekymring at se, hvor svag en støtte danskheden i Sønderjylland fik i forhold til den rundelige hjælp sydfra til tyskerne i grænseområdet, og han fremsatte da tanken om at oprette fadderskaber for de danske grænsesogne; han sørgede for, at hans egen by gik i spidsen ved at oprette det første fadderskab for Uge sogn, og hans energiske agitation resulterede hurtigt i, at alle sognene i den såkaldte "skæve Firkant" fik fadderskaber.

Familie

Forældre: guldsmedemester Peter Christian Christensen (1815–95, gift 1. gang 1847 med Caroline Wilhelmine Madsen, 1822–57) og Hanne Vilhelmine Schiøttz (1833–1906). Navneforandring fra Christensen 3.3.1893. Gift 10.6.1893 i Kbh. (Matth.) med Thora Anna (kaldet Rous) Krabbe, født 24.1.1872 i Kbh. (Holmens), død 21.9.1953 i Ålborg, d. af assistent, senere ekspeditionssekretær i marineministeriet Johan Ludvig Adolph Carl K. (1838–93) og Anna Kristine Herskind (1852–1918). – Far til Alf S.-C.

Ikonografi

Mal. af H. Siegumfeldt, 1898. Buste af L. Brandstrup, 1931. Foto.

Bibliografi

L. S.-C: Fra Singapore til Honolulu, 1923. – Niels Hedin: Familien L. Schiøttz-Christensens slægtebog, 1933. Samme: L. S.-C. Farmaceuten og redaktøren 1863–1933, 1933 (heri erindr, af S.-C). Farmaceutisk tid. XLIII, 1933 89–92; LX, 1950 393–400. E. Sejr: Aalborg stiftsbogtrykkeri 1743–1943, 1943. Archiv for pharmaci og chemi LVII, 1950 489f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig