Nic. Hurup

Nic. Hurup, Nicolaj Hurup, 15.2.1881-9.3.1977, redaktør. Født i Tolbol, Lodbjerg sg, død i Herritslev, urne på Viborg kgd. Navneforandring 1903. H. var den niende ud af elleve børn. Navnlig efter at en arbejdsulykke tvang faderen til at opgive dræningen, og familien fik udkommet ved smålandbrug rundt om i Thy måtte der slides hårdt, således kom H. i bedste klassiske stil ud som vogterdreng. Opvækstvilkårene og faderens påvirkning gav ham tidligt social bevidsthed. Faderen var ivrig venstremand, og det gjorde voldsomt indtryk på sønnen at han blev hentet af en af J. B. S. Estrups gendarmer til hest, og med hånden surret til sadelknappen måtte trave med til afhøring fordi han havde talt nedsættende om konseilspræsidenten. "Jeg fik aversion mod gendarmerne, mod militæret og mod højrepartiet", skrev H. siden. Der går en lige linie fra denne episode til hans indsats gennem mere end et halvt århundrede for det radikale venstre som journalist og organisationsmand. -H. kom som dreng i gartnerlære, derefter på Hurup realskole. 1898 tog han præliminæreksamen fra universitetet, blev bankassistent men fik så ansættelse hos den kendte georgeist, godsforvalter S. Berthelsen i Høng hos hvem han var med til at forberede Køgeresolutionen 1902, de sjællandske husmænds reformprogram. Han begyndte så småt på journalistik bl.a. som lokal meddeler til Venstres Folkeblad i Ringsted, N. P. Bransagers avis. Efter militærtjeneste 1903–04 som sygepasser kom han på kontor i Herning, blev formand for byens HK-afdeling og deltog aktivt ved dannelsen af det radikale venstre 1905. Endelig opfyldtes 1907 hans længe nærede ønske om at blive journalist da han ansattes ved Holbæk Amts Venstreblad, oprettet samtidig med partiet. Fra nu af blev H.s tilværelse præget af kamp for at holde liv i små blade. Som han mange år senere skrev blev hans virke for den radikale presse "ingen dans på roser", men han tilføjede formildende: "Jeg troede på sagen". 1909–11 var han ansat ved Hjørring Venstreblad og 1911–18 ved Aalborg Venstreblad som han selv havde været med til at starte, størsteparten af tiden som faktisk leder afbladet. 1918–28 var han ansvarhavende for Den midtjyske radikale venstrepresse der med Silkeborg Venstreblad som hovedblad omfattede talrige filialblade. H., der havde store evner til at komme i kontakt med folk og smitte dem med egen begejstring, skabte om bladet en offervillig vennekreds som støttede hans bestræbelser for ekspansion. Men økonomien blev sprængt, det endte med at H. selv sad med en betydelig gæld som det tog ham mange år at komme ud af.

Efter at være fratrådt som ansvarhavende blev han 1929 redaktør for filialbladet Horsens Venstreblad, men skrev fortsat politiske ledere til hovedbladet. 1934 flyttede han til Viborg som korrespondent fra landsretten og fri skribent, således i en årrække som fast kronikør ved Politiken, senere ved Skive Folkeblad. Ved siden af sin journalistiske virksomhed lagde han altid kræfterne i radikalt organisationsarbejde, sad bl.a. i partiets hovedbestyrelse, og 1947–60 frugtbargjorde han som dets rejsesekretær sit talent for menneskelig omgang. Ved flere folketingsvalg var han radikal kandidat. 1961 udnævntes han til æresmedlem af det radikale venstres hovedbestyrelse. H.s organisatoriske interesse kom også hans fag til gode, gennem mange år var han således formand for Viborg amtskreds af provinsjournalisternes organisation ligesom han havde været det for Skanderborg amtskreds. -Den venlighed og gæstfrihed som altid havde præget ægteparret H.s hjem kom til fuldeste blomstring i de mange år i Viborg. "Nic. og Nikkeline" fik med tiden nærmest karakter af en institution for de talrige journalister, politikere og kunstnere der kom i hjemmet. Som skribent gled H. efterhånden over i erindring og refleksion. Hans naturmodtagelige, lyrisk bevægelige sind gav sig sine smukkeste udtryk i skitser fra barneårene. En række af erindringsartiklerne udkom 1970 som bog med den karakteristiske titel Ukuelig optimist. – Ægteparret H. tog 1970 ophold hos familie i Nr. Åby på Fyn men flyttede året efter til datteren og svigersønnen, det socialdemokratiske politikerægtepar Grete og Per Hækkerup i Stubberup ved Nysted. Fra de tidligste drengeår havde naturen og litteraturen bragt H. store glæder, det gjorde de også i hans alderdom.Og han fulgte til det sidste levende med i tidens begivenheder. Med sin gode hukommelse indprentede han sig tallene fra folketingsvalget 1977 der fandt sted på hans 96 års fødselsdag. Nogle uger senere døde han.