Svend Kragh-Jacobsen, 4.9.1909-5.5.1984, redaktør, kritiker. Født i Kbh, død på Frbg., begravet på Frbg. kgd. "Sin største glæde har kritikeren, når han ser dramaet og skuespilkunsten blomstre", skrev K.-J. i sin nekrolog over Frederik Schyberg (12.8.1950). Ordene rummer tillige et program for K.-J.s egen kritikervirksomhed. Med mindeartiklens ord om Schyberg har han igennem mere end 40 års virke ved Berlingske Tidende været den "store, aktuelle og positive kritiker". – K.-J. er student fra 1927, cand. mag. i dansk og fransk fra 1934, men nåede næppe at begynde inden for skolevæsenet før han overgik til journalistikken: Nationaltidende 1936, Berlingske Tidende 1938. Den pædagogiske indfaldsvinkel har han dog bevaret i sin kritiske virksomhed: "Som kritiker har jeg været en formidler og delt min glæde over teatret med andre. Har jeg skrevet langt, er det, fordi jeg synes, jeg har meget at fortælle og vil gøre det sådan, at også de, der ikke ser forestillingen, får noget at vide. Jeg vil gerne tage min læser med i teatret" (Berl. Tid. 29.1.1978). Netop rollen som formidler har været K.-J.s i de sidste generationers teater-, ballet- og filmkritik. At opfatte, at skelne og at formulere sig – det er den formel K.-J. selv har angivet for sin anmeldervirksomhed. Hans fineste kvaliteter er at se og at beskrive. Det er det der med hans egen betegnelse har gjort ham til Teateriagttager (titlen på den "erfaringsbog", han udgav som Det berlingske Hus' nytårspublikation 1977). For K.-J. ligger indfaldsvinklen til teaterkritikken gennem den levende reportage snarere end gennem den spekulative æstetik og analyse. Som kritiker har K.-J. aldrig lagt skjul på, at hans dom var subjektiv, men han har som de færreste formået at videregive den tilgrundliggende, personlige oplevelse. K.-J.s visuelle sans og fremstillingsevne har gjort ham til generationens førende balletkritiker. Et fyldigt udvalg af hans impressionistisk veloplagte anmeldelser foreligger i festskriftet til hans 60-års dag Balletaftener, 1969. K.-J.s ballethistoriske forfatterskab indledes med Ballettens Blomstring – ude og hjemme, 1945, en kyndig og indholdsrig oversigt over den internationale og hjemlige udvikling i kølvandet af Ballets Russes. Hovedværket er dog Den kongelige danske ballet, udgivet s.m. Torben Krogh 1952. Her har K.-J. ansvaret for fremstillingen af de to perioder der fremfor nogen har været hans domæne i den hjemlige ballethistorie: August Bournonvilles og Harald Landers balletmestertid. Førstnævnte har K.-J. ydet et væsentligt kildehistorisk bidrag til gennem udgivelsen af Breve til barndomshjemmet, udgivet s.m. Nils Schiørring, 1969–78. Landers periode har K.-J. dels givet øjenvidneskildringer af i sæsonoversigten Balletten 1945–52, 1953, dels har han karakteriseret en række af højdepunkterne gennem sine hengivne portrætstudier af Margot Lander:Margot Lander, En balletkunstners baggrund, udvikling og blomstring, 1948, Farvel til en sommerfugl, 1950 samt ikke mindst afskedskronikkerne i den koncentrerede samling af hyldest- og mindeartikler Vedbend og Laurbær, 1952. Den øvrige del af K.-J.s forfatterskab udgøres dels af portrætbøger (Bodil Ipsen 1889–1909–1959, Æreskunstneren Erik Bruhn, udgivet hhv. 1959 og 1965), dels mere oversigtsprægede værker: Referaterne i Balletbogen, 1954, billedværket 25 teatersæsoner, 1956 samt ikke mindst opslagsværket Teaterårbogen, der udkom med ti bind 1955–65 plus et tillægsbind 1971–72. For Den kongelige ballet har K.-J. været ambassadør med The Royal Danish ballet, 1953 og talrige programartikler i forbindelse med ballettens udlandsgæstespil; for Skuespillerforeningen af 1879 har han udgivet Teatermosaik, 1979. – K.-J. har desuden foretaget en lang række oversættelser (bl.a. af Christopher Isherwood), og han har leveret artikler til en række danske og udenlandske leksika. Siden 1974 har K.-J. været medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse som repræsentant for det konservative folkeparti. Her har han bl.a. været blandt initiativtagerne til oprettelsen af Storm P.-museet.

Familie

Forældre: handelsrejsende Hans Jacobsen (1876–1918) og Signe Kragh (1881–1972). Ugift.

Udnævnelser

R. 1969. R1. 1978.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

S. K.-J.: Teateriagttager, 1977. Interviews i Weekendavisen 27.1.1978 og Berl. tid. 29.1. s.å. – Klaus Rifbjerg i Politiken 4.9.1969. Malin Lindgren i Berl. tid. 31.1.1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig