Dansk Biografisk Leksikon

Fernando Linderberg

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Fernando Linderberg, Peder Theodor Fernando Linderberg,  29.4.1854-4.12.1914, socialpolitisk agitator og skribent. Født i Kbh. (Garn.), død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). L. voksede op i en grundtvigsk kreds ved Kerteminde, uddannedes som gartner og opholdt sig en årrække i Norge hvor han besøgte Sagatun højskole. 1881 var han på Vallekilde, og han begyndte derefter en virksomhed som folkeoplysende agitator og forfatter. Han var stærkt religiøs og politisk radikal venstremand. 1881-84 redigerede han Folkebladet der ville lære husmænd at dyrke deres jord bedre og virke for frihed og fremskridt. L. måtte ophøre med bladet efter en dom for majestætsfornærmelse. I 80erne skrev han i øvrigt i højskolepressen, var en meget benyttet foredragsholder og udgav flere historiske bøger. L. var en af de første der herhjemme agiterede for Henry George's lære. 1888 oprettede han Dansk Arbejderforbund der skulle være organisation for landarbejderne. Dannelsen af forbundet skete i direkte opposition til socialdemokratiet, og L. der blev forbundets ledende skikkelse og redaktør af dets blad Programmet søgte i den første tid en tilnærmelse til venstre. Dansk arbejderforbund opnåede de første år en ret betydelig udbredelse, især i Sydsjælland, og talte 1891 ca. 3000 medlemmer hvorefter tilslutningen gik tilbage. L.s og Dansk arbejderforbunds kurs var famlende, han skuffedes hurtigt over venstres manglende indsats på det sociale område, søgte en tid at balancere mellem venstre og socialdemokratiet og arbejdede i en periode for tilknytning til fagbevægelsen ud fra inspiration fra de engelske "trade unions" mere upolitiske karakter. L. vægrede sig ved en direkte tilslutning til socialdemokratiet, men 1895 gik Dansk landarbejderforbund (navneforandring 1892) ind i partiet. L. knyttedes til dettes presse, men kom hurtigt i konflikt med partilinien. 1896-98 foretog han, finansieret af kirkelige venner en længere udenlandsrejse og bestræbte sig efter hjemkomsten for at åbne kirkens øjne for de sociale problemer ("gøre de kristne til socialdemokrater"). L.s arbejde bar ikke større frugt, men 1899 skabtes Det sociale sekretariat og bibliotek hvis leder han var til sin død. L. var efterhånden kommet på afstand af socialdemokratiet og søgte i de senere år en vis tilknytning til husmandsbevægelsen. - L.s- forfatterskab var omfattende men gennemgående af ringe værdi og virkning. Størst interesse har Frikonkurrencen og Socialismen, 1895 der udtrykker hans kristeligt-sociale program med tilslutning til den socialistiske bevægelse. - Grundlæggende for L. var kombinationen af en dyb religiøs overbevisning parret med en social retfærdighedstrang. Formentlig var der ikke herhjemme grundlag for en kristelig-social bevægelse som han stræbte mod, men L.s stejle og let fornærmelige sind skulle ikke lette ham arbejdet. Han var teoretisk for ringe funderet og fik efterhånden et ry for upålidelighed på grund af sine svingninger, hvad der forhindrede at han kunne opnå bredere tilslutning. Han besad betydelige agitatoriske gaver, men evnede ikke det støtte organisationsarbejde. Få betvivlede dog hans ideelle stræben, altid under de vanskeligste økonomiske vilkår, og han tog landarbejderspørgsmålet op på et tidspunkt hvor socialdemokratiet ikke viste det megen interesse. L. kom med Dansk arbejderforbund til at stå som en formidler af partiets og fagbevægelsens udbredelse til landdistrikterne.

Familie

Forældre: skræddersvend Niels Thorsen (L.) (1827-53) og Johanne Pedersen (1821-1903, gift 2. gang med spækhøker Peder Nielsen). -13.6.1885 i Dalby, Hindsholm (Viby kbg.) med Johanne Hansen, født 31.1.1851 i Måle, Hindsholm, død 1.12.1944 på Frbg., d. af bolsmand Hans Rudolf Nielsen (1811-80) og Johanne Hansen (1827-85).

Ikonografi

Træsnit 1885. Buste af R. Bøgebjerg, 1911 (det sociale sekr.). Mal. af N. Larsen Stevns og af Aage Mosegaard.

Bibliografi

Even Marstrand i Højskolebl. XXXIX, 1914 1569-74. Andr. Boje og Vald. Ammundsen i Samfundets krav, 1915 3-33. Johs. Dalhoff i Nationaløkon. t., s.å. 10-13. Georg Nørregaard i Bidrag til arbejderklassens og arbejdersporgsmålets hist., red. Povl Engelstoft og Hans Jensen, 1931 136-68. Fr. Skrubbeltrang: Den danske husmand I-II. 1952-54. A. Pontoppidan Thyssen: Den nygrundtvigske bevægelse I, 1958 283 452f. Erl. Heiberg i Historie ny r. X, 1972-74 113 120. Henning Grelle: Socialdemokratiet i det da. landbrugssamf., 1978 138-52. A. Pedersen i Det grundtvigske bondemiljø, red. J. Holmgaard, 1981 153-82. - Papirer i Kgl. bibl.

Læs også om Fernando Linderberg i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Fernando Linderberg
Fernando Linderberg
29.4.1854-4.12.1914, dansk socialpolitiker og for ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
fagbevægelsen
en af arbejderbevægelsens tre grene; de to an ...Artikel i Den Store Danske
husmandsbevægelsen
opstod i Danmark omkring 1900 på baggrund af ...Artikel i Den Store Danske
sekretariat
(se sekretær ), sekretærkontor, kontor i virksomhed ...Artikel i Den Store Danske
Henry George
2.9.1839-29.10.1897, amerikansk skribent og poli ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
CBjø
18/07/2011
  • Læst 360 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki