Anne Hardenberg

Anne Hardenberg, d. 15.2.1589, adelsdame. Død på Bregentved, begravet i Ringsted k. Hvornår Frederik II har lært sin ungdomselskede H. at kende, ved vi ikke. Sandsynligvis har han truffet hende hos hendes farbror Eiler Hardenberg, der var hans hofmester, da han som tronfølger holdt hof på Malmøhus (fra 1554); måske har det første møde fundet sted ved hans forældres hof, idet H. senest 1557 var indtrådt i dronning Dorotheas jomfrukammer hvortil hun var knyttet lige til dronningens død 1571. Sikkert er det at Frederik i tiden umiddelbart før faderens død har været heftigt forelsket i H., idet dronningen i julen 1558 beder ham om ikke at hindre hendes lykke, hvad der i den ivrige ægteskabsstifter Dorotheas mund var ensbetydende med at hindre hende i at ægte en anden. Denne anden var en adelig bejler, den rige Oluf Mouritzen Krognos. Trods alt ser det ikke ud til at Frederik på dette tidspunkt – så lidt som i de første år af sin regeringstid – har haft nogen tanke om at ægte H., thi i faderens sidste leveår synes han at have været indforstået med dennes planer om at han skulle indgå et fyrsteligt ægteskab, og da han selv blev konge havde han planer om fordelbringende politiske ægteskaber, særlig 1563–64 var han personlig stærkt opsat på et ægteskab med en datter af kejser Maximilian II. Mens vi intet ved om kongens forhold til H. fra hans tronbestigelse til 1569 er det os bekendt at hun var nær knyttet til kvindelige medlemmer af kongefamilien. I de svære tider under syvårskrigen var hun enkedronning Dorothea en uundværlig støtte, bl.a. trøstede den musikalske unge hofdame enkedronningen med sit spil, og med kongens søster, kurfyrstinde Anna af Sachsen (1532–85), stod hun i livlig og fortrolig brevveksling. Blandt sine standsfæller var hun veninde med Birgitte Gøye med hvem hun mødtes i en varm religiøsitet. 1569 ser vi af et brev fra Frederik II til hans faster, hertuginde Elisabeth (1524–86) af Mecklenburg, at kongen nu havde i sinde at ægte en dansk adelsdame. At denne dame var H. tør betragtes som givet, så meget mere som vi ved at kongen i foråret 1571 ønskede at gifte sig med hende. Når han ikke satte sin vilje igennem skyldes det modstand fra hans familie, ikke mindst Anna af Sachsen der allierede sig med fremtrædende danske statsmænd som Johan Friis og Peder Oxe, men vistnok først og fremmest fra H. selv. Partiet synes også at have været upopulært i vide kredse af højadelen der ønskede kongen en fyrstelig brud. Hvor nært forholdet mellem kongen og H. var fremgår af den omstændighed at kongen, da han i efteråret 1571 forlovede sig med sin purunge kusine Sophie af Mecklenburg, havde samvittighedsnag over for H. og først kunne føle sig rolig, da han fik vished for at hun billigede hans nye forbindelse. For hende der forlængst havde gennemlevet resignationens smerte, betød kongens beslutning nu kun en lettelse. "Gud ved", skriver hun til Birgitte Gøye, "jeg er saa glad og rolig i mit Hjerte, som jeg ikke har været i mange Aar". Efter kongefamiliens ønske holdt hun kort efter kongens giftermål bryllup med sin gamle bejler Oluf Mouritzen; men knap et halvt år efter, 25.6.1573 døde han. Sine sidste år levede hun på sit enkesæde Bregentved som hun dog – støttet af sin mands fætter Peder Oxe – måtte værge mod sin mands familie. Med kurfyrstinden opretholdt hun venskabet og besøgte hende kort efter bruddet med kongen. 1575 synes hun påny at have været i Sachsen.