Dansk Biografisk Leksikon

Dagmar

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Dagmar, Marie Sophie Frederikke Dagmar,  26.11.1847-13.10.1928, zarina af Rusland. Født i Det gule palæ, Kbh. (Garn.), død på Hvidøre, begravet i Roskilde domk. D. fik en omhyggelig opdragelse ved det lille, stilfærdige tronfølgerhof. Efter at hendes far havde besteget tronen forlovedes hun 28.9.1864 i Fredensborg med den russiske storfyrsttronfølger Nikolaj Alexandrovitsch, og efter at han var død 23.4.1865 forlovedes hun 23.6.1866 sst. med broderen og 22.9. s.å. forlod hun Kbh. 24.10. gik hun i St. Petersborg over til den ortodokse kirke og fik som storfyrstinde navnet Maria Feodorovna. 9.11. fandt formælingen sted i Vinterpaladset. I ægteskabet fødtes fire sønner og to døtre. 13.3.1881 besteg hun tronen. Hun fandt en kærlig og hensynsfuld ægtefælle, og hendes elskværdighed og repræsentative egenskaber gjorde hende afholdt overalt hvor hendes personlighed kunne virke. Hun arbejdede ivrigt for sygepleje (uddannet under den russisk-tyrkiske krig) og opdragelsesvæsen. Hendes danskvenlighed der også kom landsmænd i Rusland til gode har øjensynlig i nogen grad bidraget til at understrege de anskuelser hos Alexander der pegede bort fra tilnærmelsen til Tyskland. På indre politik har hendes indflydelse ikke været stadig eller afgørende; men hun havde ofte meget bestemte meninger, og hun greb fx ind til fordel for M. D. Skobelef og P. A. Stolypin og til skade for N. I. Bobrikov. Sin stillings farer udstod hun modigt og søgte hvile under hyppige og lange ophold på Fredensborg. Efter at være blevet enke levede hun tilbagetrukket i Anitsjkovpalæet; Rasputins indflydelse på Nikolaj II søgte hun at modvirke. Under første verdenskrig trådte hun frem som præsident for russisk Røde kors; efter revolutionen 1917 fik hun lov at leve på Krim hvorfra hun april 1919 på et engelsk krigsskib blev ført til England. Sine sidste år tilbragte hun mest på Hvidøre som hun havde købt 1906 i forening med søsteren Alexandra. Med værdighed bar hun sin tunge skæbne og hjalp af al evne de russiske landflygtige.

Familie

Forældre: prins Christian af Glücksborg, senere Christian IX (1818-1906) og Louise (1817-98). Gift 9.11.1866 i St. Petersborg med storfyrst Alexander Alexandrovitsch, senere zar Alexander III af Rusland, født 10.3.1845 i St. Petersborg, død 1.11.1894 på Livadia, Krim, s. af zar Alexander II (1818-81, gift 2. gang 1880 med prinsesse Katharina Michailovna Dolgorukova Jurjevskaja, 1846-1922) og Maximiliana Vilhelmina Maria (Maria Alexandrovna) af Hessen (1824-80). - Søster til Alexandra, Frederik VIII, Georg I, Thyra og Valdemar (1858-1939).

Ikonografi

Malet som barn s.m. Alexandra af E. Jerichau-Baumann, 1856 (Rosenborg). Tegnet med søskende af A. Schiøtt, 1863 (Fr.borg). Afbildet på gruppe litograferet af J. Thorsøe. Mal. af A. H. Hunæus, 1866 (Chr.borg). Træsnit af Obermann efter foto, som også er stukket af Weger og litograferet. Afbildet på et par russiske litografier af formælingen, 1866. Flere litografier af J. Thorsøe, bl.a. 1867. Stik af Carl Mayer, 1869. Tegnet s.m. Alexandra af G. Koberwein, 1873. Stik af Ivan Poshalostin, 1879 og 1881. Mal. af O. Ludwig Wahlgren, 1882 (Kgl. bibl.). Malet i kroningsdragt af A. Sokolov, 1883. Min. 1883 (Rosenborg). Medalje 1883. Træsnit af Butterworth & Heath, 1883. Afbildet på L. Tuxens mal. af kongefamilien, 1883-86 (Chr.borg) og forarbejde dertil (Fr.borg). Buste af Jean Gautherin, 1885 (Fr.borg). Statue af samme (Carlsberg mus.; Nevers). Afbildet på tegn. af K. Gamborg (Fr.borg). Afbildet på Tuxens mal., 1893, af kongefamilien på Carlsberg (Carlsberg mus.) og på sammes mal. af sønnens formæling 1894 og af kroningen 1896. Radering af H. Chr. Caspersen, 1895. Tegn. af Agi Lindgren, 1898 efter foto. Stik 1904 af M. Price efter tegn. af Percy F. S. Spencer. Afbildet på Paul Fischers mal. af stortingsdeputationens audiens, 1905 (Varde mus.; det kgl. slot, Oslo; Fr.borg). Buster af Nielsine Petersen og Carl Smith. Relief af V. Bissen. Mal. af Simony Jensen. Min. af H. L. Galster (Kgl. bibl.) og af Vantore. Stik af C. Geyer og af E. P. Tate. Litografi af Harald Jensen. Foto. To min. af J. Zehngraff (Rosenborg).

Bibliografi

Paul Vasili: La société de Saint-Petersbourg, Paris 1886. Samme: La sainte Russie, Paris, 1890. Samme: Behind the veil of the Russian court, London 1913. E. Flourens: Alexandre III, Paris 1894. N. Notovich: Alexandre III et son entourage, ny udg. Paris 1895. R. O. Besthorn: Alexander III og Nikolaus II, 1895. Vladimir Poliakoff: The empress Maria of Russia and her times, London 1926. S. R. Malmström: Dagmar, 1939. Bo Bramsen: Huset Glücksborg I-II. 2. udg. 1976.

Læs også om Dagmar i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Dagmar
Dagmar
26.11.1847-13.10.1928, dansk prinsesse, kejse ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Hvidøre
tidligere lystslot i Klampenborg ved Øresunds ...Artikel i Den Store Danske
Nikolaj
(af lat. Nicolaus , gen. Nicolai , af gr. nike ' ...Artikel i Den Store Danske
Fredensborg
by i Nordsjælland; 8406 indb. (2013). Freden ...Artikel i Den Store Danske
Vinterpaladset
palads ved Nevafloden i Sankt Petersborg. Før ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
PLM
17/07/2011
  • Læst 599 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki