Broder Svendsen Baad, d. 1436, enrettet først i nov. 1436 i Söderköping., adelsmand. B. tilhørte samme slægt som den foregående med hvem han vistnok var i nær familie. Han havde desuden gods i Sverige. Under Erik af Pommerns krig med Hansestæderne anførte han en eskadre af kaperskibe, men faldt 1432 i et baghold og førtes fangen til Lübeck; allerede i begyndelsen af 1434 var han dog atter på fri fod og tilbage i Sverige hvor han sluttede sig til den Engelbrektske opstand; 1436 nævnes han som en af bondehærens anførere ved belejringen af Varberg. S.å. kom han i strid med Karl Knutsson hvem han beskyldte for partiskhed i fordelingen af lenene, og henrettedes på hans befaling uden egentlig proces.
Forældre: Svend Thordsen B. Gift en datter af Peder Ribbing.
Scriptores rerum svecicarum, II, Uppsala 1828 142f. Die Lübeckischen Chroniken II, udg. F. C. Grautoff, Hamburg 1830.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki