Niels Brock, levede endnu 1330, ridder. B. der nævnes "af Hylke" (ved Skanderborg) var en nevø af biskop Jens Assersen i Århus. Han forekommer tidligt blandt Erik Menveds omgivelser og yngre rådgivere. 1302 var han kgl. slotsfoged på Skanderborg, 1304 medlem af den kommission der skulle foretage et dansk uddrag af Thord Degns artikler. 1309 deltog han i frafaldet fra Erik Menveds svenske politik og 1313 optrådte han som en af hovedførerne for den nørrejyske bondeopstand. Han blev n.å. sat under tiltale for åbenbart forræderi, anklagedes nu også for i sin tid at have stået i forbindelse med Erik Klippings mordere. Han dømtes fra liv og gods men flygtede til Sverige hvor han sluttede sig til kongens oprørske bror hertug Christoffer. Da denne besteg tronen, optoges B. på ny i rådet.

Bibliografi

Danmarks adels årbog V, 1889 98f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig