Dansk Biografisk Leksikon

Knud

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Knud, Knud Christian Frederik Michael,  27.7.1900-14.6.1976, arveprins. Født på Sorgenfri slot, død i Hellerup, begravet i Roskilde domk. K. gennemgik sammen med sin bror søværnets officersskole og havde som søofficer forskellige kommandoer, bl.a. som chef for Dragør-fortet. Han udnævntes 1965 til admiral. Tronfølgeloven af 1953 medførte at K. fik titel af arveprins, men indførelse af den kvindelige arvefølge berøvede i realiteten ham og hans afkom arveretten. K. søgte da også med bistand af højesteretssagfører Leif Gamborg til det sidste at hindre ændringen. K. var (sammen med sin hustru) protektor for Sydslesvigsk studie- og hjælpefond, et arbejde der optog ham, og for bl.a. FDM, Foreningen af søofficerer i reserven, Foreningen for national kunst og Dansk ornitologisk forening. K. nød ved sit jævne og folkelige væsen popularitet i befolkningen.

Familie

Forældre: senere Christian X (1870–1947) og Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin (1879–1952). Gift 8.9.1933 på Fredensborg slot med prinsesse Caroline-Mathilde, født 27.4.1912 på Jægersborghus i Gentofte, d. af prins Harald (1876–1949) og Helena (1888–1962). – Bror til Frederik IX.

Udnævnelser

R.E. 1912. DM. 1918. S. Kmd. 1937.

Ikonografi

Afbildet på mal. af Chr. Zacho, 1903 (forhen Amalienborg) og på tegn. af konfirmationen 1915 af Gerda Ploug Sarp (Fr.borg). Afbildet på mal. af Chr. Xs ridt over grænsen 1920 af Stefan Viggo Pedersen 1921 og 1954, Johs. Kragh 1921 (alle Fr.borg) og H. Dohm, 1921 (Chr.borg). Mal. af Jenny Salicath, 1922, af H. Henningsen, 1923 (Amalienborg) og H. Flygenring, 1936 (Sorgenfri). Tegn. af Otto Christensen, 1950 (Fr.borg). Afbildet på mal. af A. Tørsleff af grundlovens underskrivelse 1953 (folketinget). Foto.

Bibliografi

Erindringer. Fra Fredensborg til Sorgenfri, 1954. Interview i Jydske tid. 22.3.1970. – B. Outze i Information 15.6.1976.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Knud
Knud
Knud Christian Frederik Michael , 27.7.1900-14. ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
højesteretssagfører
titel, der fra 1868 og frem til 1.7.1958 gav ind ...Artikel i Den Store Danske
Dragør
gammel skipper-, fisker- og færgeby på Amage ...Artikel i Den Store Danske
Sorgenfri
række- og parcelhuskvarter nord for København ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
cbech
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki