Dansk Biografisk Leksikon

Michael Herman Løvenskiold

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Michael Herman Løvenskiold,  15.11.1751-19.4.1807, baron, amtmand, godsejer. Født på Aggersvold, død på Løvenborg, begravet i Nørre Jernløse. L. blev 1772 juridisk kandidat og gjorde fra 1774 auskultanttjeneste i rentekammeret. 1781 blev han udnævnt til amtmand i Holbæk, og to år senere blev arbejdsområdet udvidet til også at omfatte Kalundborg, Sæbygårds og Dragsholms amter. Endvidere førte han overtilsynet med krongodset i Odsherred. Sin karriere som godsejer indledte han ved faderens død i foråret 1776, idet moderen overlod ham Vognserup gård og gods. Fra begyndelsen anlagde han en dag-journal hvor man for perioden 1776-80, 1789 og 1790-96 kan følge den daglige virksomhed på Vognserup og senere også Løvenborg i stort som i småt. Han interesserede sig stærkt for sine fæstebønders ve og vel, og det kan derfor ikke overraske, at netop Løvenborg blev et af de første godser hvor der (22.11.1791) blev gennemført en frivillig hoveriforening i overensstemmelse med en kgl. plakat af 24.6. s.å. Og da man 1795 skred til at udpege hoverikommissioner med henblik på at få hoveriet bestemt på de eksisterende godser, blev L. medlem af den sjællandsk-fynske hoverikommission. For perioden 2.10.1795-8.11.1797 har han i denne egenskab ført en art dagbog over de indtryk, han modtog under den enkelte kommissionsforretning. Hans indignation over stupide godsejerkollegers hjerteløse holdning over for fæstebønderne finder her såre ligefremme udtryk. "Engletålmodighed hørte til ikke at slå denne bondefjende på snuden", lyder karakteristikken af en sådan bondeplager. På sine egne godser ydede han økonomisk støtte til udskiftningen af fællesskabet, han lod opføre stengærder og foranstaltede indkøb af førsteklasses sædekorn og kløverfrø. Også almueskole-undervisningen nød godt af hans medlevende omsorg.

Familie

Forældre: konferensråd, senere gehejmeråd baron Severin L. (1719-76) og Magdalene C. H. Numsen (1731-96). Gift 18.5.1774 i Kbh. (Slotsk.) med komtesse Frederikke Juliane Marie Knuth, født 25.2.1755 i Kbh. (Slotsk.), død 27.4.1804 på Løvenborg, d. af lensgreve Eggert Christopher K. til Knuthenborg (1722-76) og Maria v. Numsen (1734-65).

Udnævnelser

Kammerherre 1774. Hv.R. 1803.

Ikonografi

Mal. af Jens Juel, formentlig 1772 (Fr.borg), pastel af samme. Mal. tilskrevet Erik Pauelsen (forhen Løvenborg). Mal., kopi (Fossum). Flere min., bl.a. af W. A. Müller. Tegn. af Elias Meyer. Silhouet (Fr.borg).

Bibliografi

M. H. L.: Hoveridagbog 1795-97, ved Fr. Skrubbeltrang, 1973 = Bol og by VII (anm. af Birgit Løgstrup i Fortid og nutid XXVI, 1975 137-40). Efterl. papirer fra den Reventlowske familiekreds, udg. L. Bobé I, 1895; VI-X, 1903-1931. - Edv. Holm: Danm.-No.s hist. 1720-1814 VI,2, 1909. - Papirer i Rigsark.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
almueskole
officiel betegnelse 1806-99 for den kommunale børnes ...Artikel i Den Store Danske
Aggersvold
hovedgård nord for Jyderup på Sjælland. D ...Artikel i Den Store Danske
Vognserup
(1370 Wnxsæthorp , 1381 Waunsorp , formodentli ...Artikel i Den Store Danske
indignation
(af lat. indignatio ), vrede; berettiget harme. ...Artikel i Den Store Danske
Løvenborg
(efter gehejmeråd Severin Løvenskiold , som ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
EHP
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki