Severin Løvenskiold

Severin Løvenskiold, Severin (Søren) Leopoldus Løvenskiold, 31.12.1719-9.4.1776, baron, godsejer. Født på Bjørntved, død på Løvenborg, begravet i Nørre Jernløse. Efter at have stået i fodgarden 1738-45 som lieutenant reformé arvede L. ved faderens død 1750 en række godser: Aggersvold og Birkholm samt Holdens jernværk og Ulefos i Norge. Dernæst fik han af Frederik V overdraget en af de fire store grunde på Frederikspladsen (Amalienborg plads) med forpligtelse til her at lade opføre et palæ efter tegninger af N. Eigtved (det såkaldte Frederik VIs palæ). I den anledning skilte han sig af med Ulefos, men afhændede alligevel efter kort tid palæet til enkegrevinde A. S. Schack. For de således frigjorte midler købte han 1766 Vognserup, solgte Aggersvold og omdannede Birkholm og Vognserup til et stamhus, Løvenborg. Det ophøjedes 1773 til et baroni efter at han selv s.å. var blevet ophøjet i friherrestanden. Han havde forlængst indledt et større reformarbejde på såvel hovedgårdene som bøndergodset. Først på programmet, der indledtes ca. 1760, stod udstykning. Derpå fulgte omdannelsen af den tidligere 3-marksdrift til holstensk kobbelbrug, gennemført i samarbejde med en indkaldt ekspert fra Holsten, landinspektor J. Voelchers, der atter var kaldt til landet det forudgående år (1766) af A. G. Moltke til Bregentved. På basis af sit indgående kendskab til moderne landøkonomi i teori og praksis - han holdt en femseks tidsskrifter om emnet og foretog 1771 en studierejse til forskellige lande i Europa - kunne L. over for Voelchers fastholde en selvstændig opfattelse af kobbelbrugets mest formålstjenlige indretning. Når L. valgte en opdeling i ni kobler - fire med korn, fire med græs og et brak - i stedet for et større antal, fx 11, var det med det udtrykkelige formål at undgå en udpining af jorden. Ved at kombinere det traditionelle sædskifte hvede/rug/byg/havre med boghvede og ærter samt ved at gødske hvert skifte et par gange med staldgodningen fra hollænderiet på Løvenborg, kunne L. opnå et foldudbytte på seks à syv, et for sin tid overordentlig udmærket resultat. Studier over Løvenborgs hoveribog 1771-73 synes at godtgøre, at denne modernisering af hoved-gårdsdriften er sket uden den udvidelse af hoveriet som ellers var en uundgåelig følgevirkning af sådanne ændringer.

Også for kunstneriske anliggender var L. virksom. På sine godser etablerede han kostbare haveanlæg i tidens smag, kranset med sjældne plantninger. Hans optræden hævede sig dog ikke over det landadelige og af sind var han pirrelig og opfarende, men på bunden var han såre godmodig og følgelig vellidt af sine undergivne. Hustruen var derimod belæst og åndfuld i sit væsen, og de mange gæster på Løvenborg følte sig inspireret af hendes både blide og venlige omgangsform. Ved L.s død udtalte A. P. Bernstorff sig på følgende måde om ham: "Han efterlod sig mere gods end venner". - Justitsråd 1743, konferensråd 1774, gehejmeråd 1776.