Alexandrine, Auguste Alexandrine, 24.12.1879-28.12.1952, dronning. Dronning Alexandrine voksede op dels i Schwerin, dels i Cannes hvor faderen ejede Villa Wenden og for sit helbreds skyld opholdt sig i længere perioder. Her traf hun sin senere ægtefælle og deres forlovelse deklareredes i Schwerin 24.3.1897. 1906 blev hun kronprinsesse og 1912 dronning. Sammen med sin ægtefælle levede hun et jævnt og roligt hjemmeliv, dels i Kbh., dels på Sorgenfri, Marselisborg og Skagen og fulgte ham på talrige rejser rundt i landet, til Færøerne, Grønland og Island, til Europas hoffer og til Cannes.
Under den tyske besættelse 1940–45 var hun sin mand en loyal og trofast støtte, og kongeparret blev symbol for den nationale samling, men det lå hende altid fjernt at blande sig i politiske spørgsmål. Hun interesserede sig levende for velgørenhed og musik, og var protektrice for en række institutioner, bl.a. musikforeningen, Det kvindelige velgørende selskab, flere asyler, Præmieselskabet for plejemødre, Welanderhjemmene, Småbørns vel, Louiseforeningen, Dronning Alexandrines Marinefond o.fl. Endvidere var hun protektrice for Vallø kloster.
Dronning Alexandrine blev født i det arvestorhertugelige palæ (Neustädtliches Palais) i Schwerin, døde på Skt. Lukasstiftelsen i Hellerup og blev begravet i Roskilde domkirke (Chr. 9.s kapel).
Forældre: arvestorhertug, senere storhertug af Mecklenburg-Schwerin Paul Nicolaus Ernst Heinrich Friedrich Franz 3. (1851–1897) og storfyrstinde af Rusland Anastasia Mikhailovna (1860–1922). Gift 26.4.1898 i Cannes (b.v. i "Villa Wenden" og k.v. i ty. kirke) med kronprins af Danmark Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm til Danmark, senere kong Christian 10, født 26.9.1870 på Charlottenlund slot, død 20.4.1947 i Kbh., s. af senere kong Frederik 8. (1843–1912) og Louise (1851–1926).
Mor til Frederik 9. og arveprins Knud.
1912 fik hun elefantordenens insignier. S. Kmd. 1948.
Et par stik som barn og stik fra Th. u. A. Weger, Leipzig. Mal. ca. 1898 (Marselisborg). Buster af Carl Martin Hansen 1913 og 1927 (begge Fr.borg). Mal. af Michael Ancher ca. 1915 (Skagen mus.). Tegn. af Helga Ancher (Klitgården, Skagen). Mal. 1922 af Bertha Wegemann. Mal. 1927 af Jul. Paulsen (Amalienborg). Tegn. af Otto Neumann 1930. Mal. 1930 og 1931 af G. Clement (skitser på bl.a. Amalienborg til mal. på Fr.borg). Mal. af Hans Henningsen 1932 (Christiansborg) og 1936–37 (Vallø). Frimærke 1939, graveret efter foto af Johs. Britze. Mal. af Gunlaugdur Blöndal 1940 (tilhører den islandske stat). Relief til medalje af Harald Salomon 1940. Tegn. af Otto Christensen 1941. Min. af Fanny Falkner 1942 og 1950. Mal. af Elisabeth Neckelmann 1943 (Kvinderegensen), af Augusta Thejll Clemmensen 1945 (Færøernes landssygehus), af Ole Søndergaard 1950 (St. Lukasstiftelsen) og af Alfred V. Jensen 1951 (Sønderborg rådhus). Fremstillet på mange gruppebilleder sammen med Christian X. Foto. Buste af Carl Theodor Wegener (Chr.borg).
P. Staunstrup: Vor konge, Christian X, 1940. Arveprins Knuds erindringer, 1954. Bo Bramsen: Huset Glü'cksborgi 150 år I-II,2. udg. 1975.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki