Dansk Biografisk Leksikon

Anna Sophie

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Anna Sophie,  16.4.1693-7.1.1743, dronning. Om Anna Sophies barndom vides intet udover at hendes opdragelse i kundskabsmæssig henseende var mangelfuld. Besvarede breve viser således at hun kun ubehjælpsomt betjente sig af dansk, fransk og tysk. Af samtidige skildres hun som smuk og livlig med "sorte, ildfulde øjne". 1711 gjorde hun på et maskebal på Koldinghus, hvortil hoffet var flygtet for pesten i Kbh., et sådant indtryk på Frederik 4. at han udså hende til elskerinde. Da moderen på det bestemteste modsatte sig denne "ophøjelse" bortførte han 26.6.1712 Anna Sophie fra hendes hjem Clausholm, utvivlsomt med støtte fra halvsøsteren Christine Sophie og hendes mand Ulrik Adolph Holstein (1664–1737). I Skanderborg viedes hun til kongens venstre hånd af konrektor Thomas Clausen fra Slesvig, hvorefter parret tilbragte 4 måneder på Boller ved Horsens. Her fik hun titlen fyrstinde af Slesvig. Hun fik senere eget hus i Kbh., nær slottet, fik tillagt en rundelig apanage, ligesom godset Vallø tilskødedes hende.

Anna Sophie var ikke kongens første illegitime forbindelse, men hun blev den eneste der fastholdt ham i et oprigtigt kærlighedsforhold til hans død. Når han lod sig vie til hende skyldes det dog næppe alene hans følelser for hende så lidt som det efter hans opfattelse mere syndige i et blot elskerindeforhold, men nok i lige så høj grad at hun, støttet af sin slægt, havde sat dette som betingelse – og muligvis dertil også havde afkrævet ham et løfte om senere legitimering af ægteskabet og titlen som dronning. Moderens forbitrelse var dog så stor at hun først 1718 gik med til at genoptage forbindelsen med hoffet. Ved dronning Louises død 1721 viedes Anna Sophie til kongens højre hånd, også denne gang af Thomas Clausen, nu superintendant over Slesvig og Holsten. Vielsen foretoges 3.4., dagen efter dronningens bisættelse, og 31.5. satte kongen egenhændigt dronningekronen på hendes hoved ved en hastigt improviseret ceremoni på Frederiksberg slot. 15.7. holdt hun sit indtog i hovedstaden som dronning. Begivenheden skabte splid i kongehuset. Kronprins Christian (6.) der havde været nær knyttet til sin mor kunne kun med møje beherske sin uvilje, og kongens søskende, prins Carl og prinsesse Hedvig, forlod hoffet til fordel for Vemmetofte hvor de sammen med brødrene Carl Adolph og Christian Ludvig v. Plessen skabte et centrum for modstanden mod Anna Sophie. Trods sin utvivlsomt stærke personlighed fik hun ingen egentlig politisk indflydelse på sin "selvhersker"-mand, men indirekte betød hendes ophøjelse en udskiftning af personer i ledende stillinger ved hof og administration til fordel for den reventlowske og den holsteinske slægt, i folkemunde "den reventlowske bande".

1725 bevirkede højrøstede rygter om dronningen som bagmand for systematiske bestikkelser ved embedsbesættelser at kongen nedsatte en hemmelig kommission til at undersøge forholdene. Resultatet blev at flere embedsmænd, hvoriblandt Frederik Rostgaard, gift med dronningens halvsøster, forvistes fra hoffet. Men om Anna Sophie havde nogen andel i uregelmæssighederne eller hendes navn blot var brugt som skalkeskjul kan ikke opklares da kongen lod alle kommissionens papirer tilintetgøre. Frederik 4. gjorde sit yderste for at betrygge hendes stilling efter hans død, opsatte et højtideligt testamente til beskyttelse af hende, lod kronprins Christian afgive en skriftlig erklæring om at ville overholde og håndhæve dets bestemmelser, og på sit dødsleje tog han Carl Adolph v. Plessen i ed på at han ville støtte den nye konge heri. Som løn herfor overrakte han ham sin personlige elefantorden. Straks efter Frederik 4.s død blev Anna Sophie imidlertid forvist til Clausholm som han havde købt til hende. Hun måtte aflevere alt hvad hun – efter Christian 6.s mening uretmæssigt – havde modtaget af kostbarheder, men fik en engangssum på 100.000 rdl. og en apanage på 25.000. Hun fik lov at kalde sig dronning, men ikke "til Danmark og Norge". I ægteskabet fødte hun flere børn der alle døde som små.

Familie

Anna Sophie døde på Clausholm og er begravet i Roskilde domkirke. Forældre: storkansler grev Conrad Reventlow (1644–1708) og Sophie Amalie Hahn (1664–1722). Viet ved venstre hånd 26.6.1712 på Skanderborg slot, ved højre hånd 4.4.1721 i Kbh. til Frederik 4., født 11.10.1671 på Kbh.s slot, død 12.10.1730 på Odense slot, s. af Christian 5. (1646–99) og Charlotte Amalie (1650–1714). – Halvsøster til Christian Ditlev Reventlow (1671–1738).

Ikonografi

Mal. af J. S. Wahl (?) (Vallø), af A. Reinhardt og J. S. Wahl (Fr. borg, Gelting, variant på Gl. Køgegård). Mal. (Krenkerup?).

Bibliografi

Nic. Jæger: Poetisk relation om det prægtige indtog ... (1721) – Erik Torm i Nye saml. t. d. da. hist. V 1793 1–48. J. Møller i Skand. lit. selsk. skr. XXIII, 1832 56–196 (m. breve og aktstykker). Edv. Holm: Danmark-Norges hist. 1720–1814, I–II, 1891–94. Efterladte papirer fra den reventlowske familiekreds, udg. Louis Bobé, I, 1895 274f. H. Berner-Schilden-Holsten i Fra Randers amt V, 1911 5–103 (= Danske slotte og herregårde, XVI, 1967 77–98, Clausholm). – Otto Andrup: Dronning Anna Sophie, 1951 (Ikonografi).

Læs også om Anna Sophie i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Anna Sophie
Anna Sophie
16.4.1693-7.1.1743, dansk dronning. Ved en ma ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Plessen
mecklenburgsk uradelsslægt. Slægtens første kend ...Artikel i Den Store Danske
Vemmetofte
hovedgård 7 km øst for Faxe . Gården kendes ...Artikel i Den Store Danske
Holsten
tysk Holstein , 1111-1474 grevskab og derefter  ...Artikel i Den Store Danske
Clausholm
  sædegård 12 km sydøst for Randers. Clausholm ...Artikel i Den Store Danske
Koldinghus
tidligere kongeligt slot i Kolding, formentli ...Artikel i Den Store Danske
Frederik Rostgaard
1671-1745, dansk embedsmand og litterat, søn ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
cbech
17/07/2011
  • Læst 641 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki