Charlotte Amalie, 27.4.1650-27.3.1714, dronning. Født i Kassel, død på Charlottenborg i Kbh., begravet i Roskilde domk. Efter at kronprins Christian i aug. 1665 inkognito havde været i Kassel og gjort den femtenårige prinsesses bekendtskab kom i marts n.å. en hessisk afsending til Kbh. for at indlede nærmere forhandlinger om ægteskabstraktaten. Hovedvanskeligheden var at man fra hessisk side forlangte at prinsessen der var opdraget i den reformerte religion og ville holde fast ved den til sin død skulle have fri religionsøvelse ikke alene for sig selv, men også for sine betjente, med ret til egen hofpræst og et sted til udøvelsen af religionen hvor hun opholdt sig. Man forsøgte fra dansk side at få prinsessen til at gå over til den lutherske religion, men forgæves. Efter lange forhandlinger gik man da ind på at bevilge fri religionsøvelse for prinsessen, hendes hofbetjente og deres familier med egen hofpræst der dog ikke måtte forrette dåb og vielse. CA. var ikke smuk, men en brav og velbegavet kvinde der forstod at optræde venligt og taktfuldt. Under ægteskabsforhandlingerne havde man fra dansk side udtalt ønske om at hun inden sin afrejse til Danmark ville lære dansk. Af udtalelser af Kingo og Henrik Gerner i tilegnelser af skrifter til hende fremgår også at hun opfyldte dette ønske og lærte både at læse og tale dansk. Som så mange af den tids fyrstinder måtte C.A. finde sig i at ægtemanden holdt en maitresse, men hun blev dog altid behandlet med agtelse og anstand af denne. Hendes hævdelse af sin reformerte gudstjeneste voldte hende forskellige vanskeligheder. Flere af bisperne så skævt til hende og hendes bestræbelser for at få reformerte ind i landet og beskytte dem. Det lykkedes hende dog at skaffe sine trosfæller en del begunstigelser, særlig da Christian V og hans rådgivere ligesom andre fyrster så deres interesse i at drage de vindskibelige reformerte flygtninge ind i landet. Personlig søgte hun også ved store pengegaver at sikre vedligeholdelsen af den reformerte gudstjeneste som kongen endelig indrømmede i Kbh.

C.A. var en omhyggelig mor for sine børn hvilket særlig fremgår af den række breve hun under sin yngre søn prins Carls udenlandsrejse skrev til dennes overhofmester, grev Carl Ahlefeldt. Under de farefulde forhold 1700 da Karl XII gjorde landgang på Sjælland og en engelsk-nederlandsk-svensk flåde truede med bombardement viste hun stor tapperhed og ro. Hun opmuntrede befolkningen til modstand, og det fortælles at hun personlig tvang den indolente kommandant i Kbh. Hans Schack (1642-1706) til at udlevere borgerne kanoner til et batteri ved Dragør. Hun var en praktisk og økonomisk kvinde der med stor dygtighed styrede sine store godser. Allerede som kronprinsesse havde hun af Frederik III fået Frederiksdal, Bagsværd og Gentoftegård på livstid. Senere købte hun som privatejendom papirmøllen ved Strandvejen, Vemmetofte og næsten hele Stevns herred, samt Børglum kloster, Dronninglund og Dronninggård i Jylland. I Kbh. købte hun af Ulrik Frederik Gyldenløve hans palæ på Kongens nytorv der efter hende kaldtes Charlottenborg. Som enkedronning havde hun Nykøbing slot med Falster og Lolland som livgeding.

Familie

Forældre: landgrev Vilhelm VI af Hessen- Kassel (1629-63) og markgrevinde Hedvig Sophie af Brandenburg (1623-83). Gift 25.6.1667 på Nykøbing F. slot med kronprins, senere kong Christian V, født 15.4.1646 på Flensborghus, død 25.8.1699 på Kbh.s slot, s. af r Frederik III (1609-70) og Sophie Amalie (1628-85). – Mor til Frederik IV, Sophie Hedevig og Carl (1680-1729).

Ikonografi

Mal., formentlig af S. Duarte, 1666 (Fr.borg). Afbildet på stik. s.m. kongen. Stik af A. Haelwegh, ca. 1667. To medaljer 1672, den ene af I.-L., samt 1675 af Jeremias Hercules. Stik af Hubert Schaten, ca. 1676 efter forlæg af Abr. Wuchters til salvingsakten. Skitse af Wuchters (St. mus.), udførligere skitse (Fr.borg), typen stukket i to varianter af Schaten, i mal. af Wuchters (Gisselfeld), gentaget med ændrede dragter (Landgrafenmus., Kassel; Roskilde kloster), kopier (Gavnø, Fr.borg), kopi af P. Rublagh (Gripsholm), i min. (Windsor) og i min. af Prieur, 1678 (Fr.borg) samt stik af P. Gunst. To min. af Maria Augustin du Chastel fra 1670erne (Rosenborg). Stik bl.a. af P. Schenck efter forlæg af P. Lely. Mal. af Jacob d'Agar (Rosenborg; Middachten, Holland), beslægtet mal. (Gisselfeld, Charlottenlund, Rosenborg) og træsnit. Mal. af D. v. Krafft (Gripsholm). Mal. af Jacob d'Agar (Vemmetofte, Middachten), gengivet i stik, kopi i gouache af G. v. Lode. Stik, gengivet i litografi af E. Fortling. En række min. i forskellige typer (Fr.borg; Landesmus., Kassel; British Mus.; GI. Køgegård m.fl.st.), bl.a. af Prieur (Rosenborg). Min. af P. Signac (Nationalmus., Helsingfors), af Barbette ca. 1690 og ca. 1700 (begge Jægerspris). Medaljer af B. Meier, 1694, af A. Meybusch 1695, 1697 og 1699. Profilstik af S. Thomassin, 1697. Medaljer af Peter Berg 1788 og 1714. Relief på sarkofagen af J. C. Sturmberg (Roskilde domk.). Afbildet s. m. kongen fx på fremstillingerne af indtagelsen af Wismar 1675, se Chr. V. Mal. af Andreas Møller (Rosenfeld), relief af Magnus Berg (Rosenborg). Fremstillet på mal. af Zahrtmann med Leonora Christine, 1894. Relief af W. H. W. (1683?) (Rosenborg) og af Gotfried Wolfram, 1696 (sst.). Min. af Sophie Hedevig, 1698 (sst.). Mal. af Toussaint Gelton (Nat.mus., Sth.).

Bibliografi

C. H. Brasch: Vemmetoftes hist. II, 1860 1-62. L. Laursen: Danm.-Norges traktater VI, 1923 164-96. Fritz Ahlefeldt-Laurvig: Prins Carls rejse, 1925 73-103. Louis Bobé: C. A., Königin zu Danemark. Prinzessin zu' Hessen-Cassel und die Anfange der deutsch und französisch reformierten Kirche zu Kopenhagen, 1940. Samme i Pers.hist.t.l l.r.II, 1941 1-16.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig