• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christine

Oprindelig forfatter PBag
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christine, 24.12.1461-8.12.1521, dronning. Født i Torgau, død i Odense, begravet i Gråbrødrek. sst., nu i Skt. Knuds k. sst. C. blev kronet 18.5.1483 i Fruek. i Kbh. sammen med kong Hans, 4.2.1499 i Uppsala. 1500 og 1501 ledsagede hun kongen til Sverige, hvor hun sept. 1501-maj 1502 med stor tapperhed ledede forsvaret af Stockholms slot under en af de hårdeste belejringer unionstiden kender. Efter slottets overgivelse blev hun tilbageholdt i Stockholm og Vadstena og først frigivet okt. 1503. N. å. foretog hun en pilgrimsrejse til Wilsnack og Sternberg i Mark Brandenburg og besøgte sin datter Elisabeth der 1502 var blevet gift med kurfyrst Joachim I. Ved sin tronbestigelse fik hun som livgeding bl. a. Tranekær og Næsbyhoved ved Odense hvor hun tog ophold efter sin mands død. - C. var stærkt grebet af senkatolicismens fromhedsliv, især franciscanismen. Hun støttede Laurids Brandsen der søgte at genoprette klostertugten i de danske gråbrødreklostre og stiftede selv Klaraklostre i Odense og Kbh.; hendes yngste søn der døde 1511 var opkaldt efter Frans af Assisi i hvis ånd hun øvede den storartede godgørenhed hendes bevarede regnskaber vidner om. På hendes tilskyndelse skrev Odensepræsten hr. Michael sine rimværker, og for hende udførte Claus Berg sit hovedværk, højaltertavlen til Odense gråbrødrekirke; hun har rimeligvis også bekostet sandstensepitafiet over kong Hans til samme kirke. -

Familie

Forældre: kurfyrst Ernst af Sachsen (1441-86) og Elisabeth af Bayern (1442-84). Gift 6.9.1478 på Kbh.s slot med kong Hans, født 2.2.1455 i Ålborg, død 20.2.1513 sst., s. af Christian I (1426-81) og Dorothea (ca. 1430-95). - Mor til Christian II og Elisabeth (1485-1555).

Ikonografi

Afbildet på Claus Bergs altertavle og på hans epitafium over kong Hans, med årstallet 1513 (begge Skt. Knuds k., Odense). Mal. af Holbein kaldes C. (Windsor). Maleri (Chr.borg) i samme type som stik af Baurenfeind efter mal. i det Holsteinske palæ 1760, litograferet et par gange som "Dorothea", i træsnit både som Dorothea og af I. C. Nielsen som C. Samme type i flere kongeserier (Hobro mus., min. GI. Køgegård). Stik i Hamelmanns Chronicon af Dorothea er af Strunk henført til C. Mal. efter Claus Bergs altertavle af Anna E. Munch, 1909.

Bibliografi

Chr. Axel Jensen: Danske adelige gravsten I, 1951 53 65 70-76; II, 1953 175. W. Christensen: Dronning Christines hofholdningsregnskaber, 1904. - E. C. Werlauff i Nord. tidsskr. for hist., lit., og konst I, 1827 635-39. C. F. Allen: De tre nord. rigers hist. I, 1864. V. Lutken: Bidrag til Langelands hist., 1909. F. Beckett: Danm.s kunst II, 1926. H. Bruun: Poul Laxmand og Birger Gunnersen, 1959 16. H. Bennike Madsen i Hist. t. II.r. VI, 1960-62 318 332 334. Samme i Fynske årbøger VIII, 1962-64 121-79.