Dansk Biografisk Leksikon

Dagmar

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Dagmar, d. 24.5.1212, dronning. Dagmars forældre blev skilt efter omkring tyve års samliv 1198 efter faderens ønske, og han giftede sig kort efter med den ungarske kongedatter Konstanze. Adela flyttede tilbage til Meissen med sine børn, og det har uden tvivl været i hendes slægts politiske interesse at Dagmar 1205 blev gift med den danske konge. Ifølge Rydårbogen medvirkede hun til biskop Valdemars løsladelse. Samme kilde omtaler hendes usædvanlige skønhed der gav hende navnet Daghmar i betydningen "Dagens Mø". Dette navn som i traditionen har fortrængt døbenavnet Margaretha er formodentlig en fordanskning af det slaviske Dragomir. Da kongegravene i Ringsted åbnedes 1855 fandt man Dagmars grav tom.

Det korsformede smykke der kaldes Dagmarkorset, et byzantinsk stykke fra ca. 1000, er uden påviselig forbindelse med Dagmar.

Folkeviserne om Dagmar har været bestemmende for opfattelsen af hende, men deres kildeværdi er tvivlsom, bl.a. fordi de først er nedskrevet i 1500-tallet. I viserne fremtræder hun som den højtelskede, smukke og blide dronning, elsket af folket. Dagmars dyder træder klart frem på bekostning af efterfølgeren Berengaria.

Familie

Forældre: Ottokar 1. af Böhmen (død 1230) og Adela af Meissen (død 1211). Gift 1205 med Valdemar 2. Sejr, født omkring sankthans 1170, død 28.3.1241 i Vordingborg, s. af Valdemar 1. den store (1131-82) og Sophie (ca. 1141-98).

Dagmar døde i Ribe og er begravet i Ringsted kirke.

Ikonografi

Fremstillet på talrige historiemal., -tegn. m.m. af bl.a. Mariane Stub, 1828, A. A. Müller, 1836, statuette af H. V. Bissen, 1838 (glyptoteket) og statue 1845, mal. af J. P. Larsen, ca. 1843, Th. Wegener, ca. 1853 og senere, Dankwart Dreyer, L. Frölich, 1863, Sigurd Olrik, Louis Moe, herefter litografi, A. Slott-Møller 1891 og senere, bl.a. relief (Askov højskole), mal. af G. v. Rosen, 1899 (Fr. borg, dep. i Ribe amtsgård), af Hedvig Collin, 1911, af G. Hentze. Statue af Anne Marie Carl Nielsen, 1913 (slotsbanken i Ribe). Mal. af Ellen Hoffman-Bang 1913 og senere, træsnit af Anna E. Munch, 1922. - Gravsten formentlig fra ca. 1580, og senere forsvundet, kendes fra tegn.; czekoslovakisk mindeplade (Ringsted k.). Dronning Dagmars ankomst, mal. af J. T. Skovgaard, 1928 (Prags rådhus). Relief af Henrik Starcke, 1949 (ved Ringsted k.; Ny Carlsbergfondet), hertil skitse (Mus. for dekorativ kunst, Lund).

Bibliografi

Danm.s gamle folkeviser III, 1862. Annales Danici, 1920 96f 99. M. Cl. Gertz: Scriptores minores... II, 1922 85. Danm.s kirker, Sorø amt I, 1936-38. - F. Schiern i Nyt hist. t. V, 1854 512-81. Tage E. Christiansen i Oplysningsforbundenes kunsttillæg nr. 18, 1969.

Læs også om Dagmar i Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Dagmar
Dagmar
d. 1212, dansk dronning, Valdemar 2. Sejrs ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Adela
1100-t., dansk dronning; gift i ca. 1152 med S ...Artikel i Den Store Danske
Berengaria
Bengerd , d. 1221, dansk dronning, Valdemar ...Artikel i Den Store Danske
Meissen
by 15 km nordvest for Dresden i den tyske del ...Artikel i Den Store Danske
Dagmarkorset
3,4 cm højt, 2,9 cm bredt og 0,3 cm tykt rel ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelige forfattere
NDam
17/07/2011
JSteen
17/07/2011
  • Læst 1142 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki