Ingrid

Ingrid, Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta, 28.3.1910-7.11.2000, dronning. Ingrids opvækst prægedes af at hendes mor, som hun stod meget nær, døde da Ingrid var ti år gammel, og af at hun ikke fik samme nære tilknytningsforhold til sin stedmor, lady Louise Mountbatten. Hun fik en udmærket uddannelse, omfattende historie, statslære, sprog og kunsthistorie, opholdt sig i Paris og Rom og var på en lang Orientrejse. Efter sit ægteskab gennemførte hun med megen disciplin at tilpasse sig det danske samfund, og tilegnede sig med stor dygtighed det danske sprog. Efter at kronprinseparret 1936 havde fået sommerophold på Gråsten slot blev hun optaget af grænselandets forhold, ikke mindst påvirket af den gamle socialdemokratiske politiker J.P. Nielsen, Dynt, og blev en aktiv kraft i Sønderjysk hjælpefond, oprindelig en social foranstaltning, senere omdannet til rejselegat for unge.

Ved den tyske besættelse 9. april 1940 var Ingrid straks for en ubetinget dansk og antitysk holdning hvad hun ikke undlod at markere. I øvrigt nød hun respekt hos Christian X der tog hensyn til hendes opfattelse, fx at han ikke burde opgive sin daglige ridetur i København.

Efter tronbestigelsen 1947 gik dronningen med stor opofrelse ind i de repræsentative opgaver – ikke mindst på kongeparrets rejser i Danmark, på Færøerne, i Grønland og i udlandet. – Det har været antydet at Ingrid var aktiv for indførelsen af kvindelig arvefølge. Dette er urigtigt, men da en enig forfatningskommission havde truffet beslutning herom engagerede hun sig med megen omtanke i tronfølgerens uddannelse. Ingrid viste spejderarbejdet stor interesse og var protektor bl.a. for Den danske diakonissestiftelse, Hjerteforeningen, Rigsforeningen til gigtens bekæmpelse, Børneringen og Ensomme gamles værn, samt formand for Dronning Ingrids romerske fond til humanitære og kulturelle formål, Grønlandsfonden, Ingridfonden for Sønderjylland og Kong Frederik og dronning Ingrids fond, hverv som hun bestred med indsigt og aktiv medleven.

Med sin slægtsarv af kunstsans og -interesse gjorde Ingrid fra 1935 en betydelig indsats for at få de kongelige slotte moderniseret, og, hvor det var muligt, ført tilbage til deres oprindelige udseende. Særlig må nævnes moderniseringen af Fredensborg slot 1950–60 og Kancellihuset samme sted 1972–74. Også slotshaverne, specielt ved Gråsten og Fredensborg, blev totalt ændrede under Ingrids dygtige indflydelse.

Efter kongens død førte Ingrid en aktiv, men ikke så udadvendt tilværelse. Hun ydede en stor indsats for at fremme forståelsen for kunst og kultur bl.a. gennem sit formandskab i forskellige fonde og ved gennemførelse af årlige musikarrangementer. Ved sin 70-års-fødselsdag 1980 blev hun genstand for en entydig hyldest som viste at hun havde vundet respekt og hengivenhed. I 1990'erne med et svigtende helbred trak Ingrid sig tilbage til sin bolig i Kancellihuset ved Fredensborg slot, men viste sig dog ved større offentlige begivenheder. Ingrids betydning for det danske monarki og for danske interesser har været betydelig.