Louise, f. 1817, Louise Vilhelmine Frederikke Caroline Augusta Julie, 7.9.1817-29.9.1898, dronning. Da Louise var tre år gammel kom hun med sine forældre til København og voksede op her, fra barndommen dansk af sprog og sympati. Hun fik en alsidig uddannelse og havde forskellige kunstneriske anlæg, blandt hendes lærere var malerne H. Buntzen, M. Rørbye, Wilh. Marstrand, N. Simonsen og J. L. Jensen samt komponisten Fr. Kuhlau. Efter sit bryllup tog hun med sin ægtefælle bolig i det gule palæ og levede her et lykkeligt familieliv.
Gennem sin mor der var søster til Christian 8. var hun mellem de til Danmarks trone arveberettigede, og resultatet af de langvarige forhandlinger om arvefølgen (jfr. Christian 9.) blev at Louises søskende overdrog hende deres ret til tronen, hvorefter hun 1851 overdrog sin ret til sin ægtefælle der ved Londontraktaten 1852 og tronfølgeloven 1853 erkendtes for tronarving.
Louise gjorde sig så lidt som prins Christian stærkt gældende i politik; sin uvilje mod grevinde Danner lagde hun ikke skjul på, og Frederik 7. var hende derfor ikke venligsindet. Da Christian 9. besteg tronen nov. 1863 delte Louise i høj grad hans upopularitet i København, men over for urolighederne i anledning af novembergrundloven og Dannevirkes rømning viste hun stor koldblodighed. Efterhånden blev hun ligesom kongen meget afholdt af folket. Hun var stærkt interesseret i velgørende foretagender; således skylder Diakonissestiftelsen, Dronning Louises børnehospital, Vallø kloster og adskillige asyler hende meget. Hun gav sine børn en fortrinlig opdragelse, og de gode partier døtrene gjorde kastede glans over hoffet og Danmark. Hun var ikke i videre forstand politisk indsigtsfuld og søgte, i modsætning til hvad man ofte har antaget, ikke at gøre sig stærkt gældende i den indre eller ydre politik, hvad kong Christian heller ikke ønskede. Dog havde hun væsentlig del i skabelsen af sine børns ægteskaber, også i det Cumberlandske giftermål 1878 (Thyra), men klog og fuldkommen på det rene med Danmarks vanskelige stilling pålagde hun ligesom kong Christian sine børn forsigtigt at tage hensyn til Danmarks interesser. Hendes kloge menneskelighed gav hende stor autoritet og prædikatet "Europas svigermoder og bedstemoder".
S.Kmd. 1883. R.E. 1892.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.