Lutgard, Liutgard, d. 29./30.1.1152, dronning. Død på Winzenburg. L. var af greverne af Stades stridbare og magt-kære slægt. Hendes liv blev fuldt af omskiftelser, og ligesom mange af frænderne fik hun en brat død. Hendes første ægteskab blev opløst fordi det faldt inden for de forbudte grader. Giftermålet med den danske konge blev sandsynligvis til på initiativ af L.s bror Hartwig, domprovst (senere ærkebisp) i Bremen, en mand der overalt viste sig virksom for at lægge planer og knytte alliancer med slægtens interesse for øje. Kun nogle få år var L. i Danmark, og alene Saxo som ikke tør regnes for uhildet er vor kilde. Han omtaler hendes letsind og beskylder hende for at have tilskyndet kong Erik til at give bort af kronens uafhændelige gods til venner og fæller. Efter Eriks død vendte L. tilbage til Tyskland. Hendes tredje ægtefælle var en vild og hård mand som borgherrerne i Hildesheim stift tog hævn over, da de ved nattetid trængte ind på Winzenburg, dræbte ham og L. og bortførte den store skat de forefandt. - En datter af L. i hendes tredje ægteskab blev ifølge tysk overlevering gift med Buris.

Familie

Forældre: markgrev Rudolf I af Salzwedel (Nordmark) (død 1124) og Richardis (død 1151). Gift 1. gang med pfalzgrev Frederik af Sommerschenburg, død 1162. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang ca. 1144 med kong Erik Lam, død 27.8.1146 i Skt. Knuds kloster i Odense, s. af Hakon Jyde (-1131-) og Ragnhild. Gift 3. gang med grev Herman af Winzenburg (Hildesheim stift), død 1152.

Bibliografi

Monumenta Germaniæ historica. Scriptores XVI, Hannover 1859. Annales Danici, udg. Ellen Jørgensen, 1920 77. Saxo: Gesta Danorum, udg. J. Olrik og H. Ræder I, 1931374.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig