Philippa, 4.7.1394-5.1.1430, dronning. Født i England, død i Vadstena, begravet sst. P. var yngste datter i faderens første ægteskab. Hun var rimeligvis opkaldt efter sin fars farmor Edward IIIs dronning Philippa af Hainault (1314-69). Hendes far foreslog allerede 1401 at hans ældste søn skulle ægte Eriks søster Catharina. Forhandlingerne førtes fra dansk side af ærkedegn (senere ærkebisp) Peder Lykke men trak i langdrag, bl.a. fordi man fra nordisk side ikke kunne gå ind på de dynastiske krav som blev opstillet af de engelske statsretslærde. Margrete var desuden imod den af Henry IV ønskede alliance mellem de nordiske riger og England. Ægteskabet mellem prinsen af Wales og Catharina blev derfor opgivet, og først 1405 opnåede man enighed om P.s giftermål. 8.12. proklameredes hun i England som dronning over de tre nordiske riger, og n.å. førtes hun til Danmark. – P. var ved brylluppet kun et barn, og man hører meget lidt til hende i de første år. Håbet om at hun ville skænke sin mand børn svandt efterhånden bort, og 1420 blev der truffet en aftale mellem hende og kong Erik om de dele af rigerne der skulle tilfalde hende som enke – en ordning hvis egentlige hensigt var at bane Eriks pommerske frænde Bogislav vej til tronen. Livgedingsaftalen havde dog også i høj grad unionelle konsekvenser idet det gods som blev tilsikret P. næsten udelukkende var svensk: Stockholm slot med Uppland, Västmanland, Närke og Södertörn. Mens Erik var udenlands 1423-25 fik P. regeringsmyndigheden overdraget, og hun styrede klogt og kraftigt; bl.a. søgte hun ved overenskomst med hansestæderne at bringe bedre orden i det danske møntvæsen. 1426 var hun på en af de mange rejser til Sverige for at dæmpe gemytterne eller få nye skatter bevilget, denne gang gjaldt det at skaffe hjælp fra dette rige. Under det hanseatiske angreb på Kbh. skal hun efter traditionen være optrådt med stor energi; n.å. udrustede hun et flådetogt mod Stralsund der dog ikke faldt heldigt ud. Endnu sidst på året 1429 var P. i Danmark, men så tiltrådte hun igen en rejse til Sverige, og her døde hun i Vadstena kloster, som det synes ganske pludseligt. Hun havde allerede tidligere som dronning Margrete ladet sig indskrive i klosteret, havde ofte besøgt det og skænket det rige gaver. P.s bryllup havde givet anledning til anlæggelsen af det første birgittinerkloster uden for Sverige, idet den engelske adelsmand Henry Fitz Huger som var i dronningens følge, fortsatte fra Lund til Vadstena og indledte forhandlinger. De førte til at P.s bror, Henry V i 1415 kunne grundlægge Syon abbey. Erik mindedes hende ved såvel i Vadstena som i flere domkirker at oprette en "evig" psalterlæsning. At kongen ved brutal behandling skulle have voldt hendes død er kun et senere sagn. G Fremstillet på tegn. af Crispin de Pas, 1640 (kobberstiksaml.) og på mal. af Chr. Holm, 1826 (Eriksholm). – Ligsten (Vadstena kloster).

L. Daae i Hist.t. 2.r.II, Kria. 1880 332-74. James Hamilton Wylie: History of England under Henry IV I-IV, London 1884-98. Kr. Erslev: Danm.s hist. under Erik af Pommern, 1901 (fot.optr. 1971). Ellen Jørgensen og Johanne Skovgaard: Danske dronninger, 1909-10. Gottfrid Carlsson i Hist.t. L, Sth. 1930 405-81 især 427-49. Sten Carlsson og Jerker Rosén: Svensk historia I, Sth. 1962 (4. opl. 1978).

Familie

Forældre: Henry Bolingbroke, hertug af Lancaster, fra 1399 Henry IV af England (1366-1413) og Marie Bohun (ca. 1360-94). Gift 26.10.1406 på ærkebispegården i Lund med kong Erik VII af Pommern, født ca. 1382, død 1459 i Pommern, s. af hertug Vartislav VII af Pommern (Stolpe) (død 1394) og Maria af Mecklenburg (død 1394).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig