Sophie, f. 1557, 4.9.1557-4.10.1631, dronning. Født i Wismar, død på Nykøbing slot, begravet i Roskilde domk. Da S. som 14-årig kom til Danmark for at ægte sin 23 år ældre fætter var der tale om et politisk ægteskab, fremtvunget af rigsrådet for at få en ende på kongens ungkarletilværelse. Ikke desto mindre blev ægteskabet harmonisk, og kongen omfattede sine børns mor med oprigtig hengivenhed. I rigets anliggender blandede hun sig aldrig, men ligesom tidens adelsdamer interesserede hun sig for folkeviser, og under et af flere besøg hos Tyge Brahe på Hven overtalte hun Anders Sørensen Vedel til at udgive en visesamling. Derudover havde hun interesse for den ortodokse lutherske lære. – Det kom i nogen grad bag på rigsråd og formynderregering da hun efter kongens død viste sig som en heftig og kompromisløs forkæmper for egne økonomiske interesser som enkedronning, og som forsvarer for de territoriale krav hun mente de yngre sønner havde til riget. Med stædighed og lidenskab stred hun, først mod rådet, senere mod sin ældste søn, og fandt virksom støtte hertil hos sin far der sendte hende en dreven juridisk rådgiver. 1590 blev S. formynder for Christian IV i hertugdømmerne. Her knyttede hun forbindelse med amtmanden over Haderslev amt Hans Blome og forsøgte at få gennemført en deling af den kongelige del mellem kongen og de yngre brødre, Ulrik og Hans, i skarp modstrid ikke blot med regeringens interesser men også med ridderskabets politik under Henrik Rantzaus ledelse. Hendes uforsonlighed nødte regeringsrådet til at ty til Christian IVs lensherre, kejseren, og få ham til 1593 at erklære kongen for myndig i hertugdømmerne, og n.å. tvang de hende til at tage ophold på sit enkesæde Nykøbing slot, hvis tilliggende, det lolland-falsterske krongods man samtidig reducerede. Fuld af foretagsomhed overtog den endnu unge enkedronning administrationen af sit gods, udvidede hovedgårdene ved nedlæggelse af bøndergårde, opfedede stude i stor stil til eksport og oparbejdede en kapital som hun yderligere forøgede ved en udstrakt lånevirksomhed over for europæiske fyrster. Også Christian IV måtte ty til hendes kasse da hans krige blev for kostbare. Trods en økonomisk sans der grænsede til gerrighed ofrede hun penge på ombygning af slottet, og kirken smykkedes med den mecklenburgske anetavle. 1601 besøgte hun sammen med Christian IV sit hjem i Mecklenburg, og året efter deltog hun i datteren Hedevigs bryllup i Dresden.
Sophie, f. 1557
Familie
Forældre: hertug Ulrik af Mecklenburg-Schwerin (1527–1603, gift 2. gang 1588 med Anna af Pommern, 1554–1626) og Elisabeth af Danmark (1524–86, gift 1. gang 1543 med hertug Magnus (III) af Mecklenburg-Schwerin, 1509–50). Gift 20.7.1572 på Kbh.s slot med kong Frederik II, født 1.7.1534 på Haderslevhus, død 4.4.1588 på Antvorskov, s. af Christian III (1503–59) og Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511–71). – Mor til Anna (1574–1619), Augusta, Christian IV, Elisabeth (1573–1626), Hans (1583–1602), Hedevig (1581–1641) og Ulrik (1578–1624).
Ikonografi
Afbildet på udkast til epitafium tegnet af Cornelis Floris, 1574 (St. mus.). Mal. muligvis efter Hans Knieper, 1578 (Rosenborg). Buste med lignende hovedtøj, måske efter Jan Gregor van der Schardt, 1578 (Rosenborg), efter denne træsnit 1890. Samme hovedtøj på udateret relief (Odense adelige jomfrukloster) og lille medalje, efter denne stik 1680, 1696 og 1791. Medalje formentlig af Hans Raadt, 1586, med lette ændringer gentaget 1589 og 1591 efter denne stik 1680 og 1696. Medalje, muligvis af samme, 1587, efter denne stik 1680 og 1696, med ændringer stik samt træsnit 1855 og 1891. To mal. (Fr.borg). Afbildet på stempel på bogbind 1594, signeret A. F. Mal. af J. v. Wijk, 1597. Afbildet på stik 1599. Mal. af Remmen Petersen 1604 og senere. Mal. i hel figur, formentlig af Jacob van Doort ca. 1610 (Hampton Court), samme type på dobbeltportræt med Fr. II, af samme (Gripsholm) og mal. (Rosenborg), efter sidstnævnte stik 1762, træsnit 1874, min. (GI. Køgegård) og mal. (Hobro mus.). Samme type på anetavle af A. Clement, 1624 (Nykøbing Falster k.). Malet af P. Isaacsz, 1615. Medalje af J. Preus, 1616, efter udkast af J. v. Doort, efter denne stik 1680, 1696, 1729 og 1791. Mal. af v. Doort, 1626 (brændt på Fr.borg 1859), gengivet i mal. af Heinrich Hansen, 1858 (Fr.borg), tegn. af F. C. Lund s.å. (sst.), gentagelse af v. Doort, 1626 (Fr.borg), kopi (forhen Orebygård), efter denne kopi af C. C. Andersen (Falsters minder, Nykøbing), litografi 1841 efter tegn. af J. V. Top, litografi 1848, 1856 og 1867. Mal. og min. (begge Fr.borg). Afbildet på tegn. af G. F. Hetsch, 1844, udkast til Chr. IVs kapel (Roskilde domk.), efter 1626-maleriet på Heinrich Hansens mal., 1882, af Uraniborg – hertil et forarbejde – og på mal. af mageskiftet 1560 af S. Danneskiold-Samsøe, 1933 (Hillerød politistation).
Bibliografi
Kilder. Hist. t. 4.r.III, 1872–73 538–77 (Fr. IIs kalenderoptegn.). Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev I-II, 1883–88. Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia I-II. 1887–91 (reproudg. 1969). Pers.hist. t. 3.r.I, 1892 1–9 (breve fra S. til hendes far). Dronning Sophies kopibøger 1588–1617, udg. Sv. Thomsen, 1937.
Lit. Chr. Janus ɔ: Jensen: Sermo funebris in exequiis S. reginæ Daniæ, 1632. E. C. Werlauff i Hist. t. III, 1842 1–80. M. Mackeprang sst. 7.r.III, 1900–02 527–55. Troels-Lund: Chr. IVs skib på Skanderborg sø I-II, 1893 (omarb. i forf.s Hist. fortæll. III, 1911). Holger Hjelholt: Falsters hist. I, 1934 115–212. Palle Lauring: Dronninger og andre kvinder i Danmarkshist., 1981.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.