Sophie Amalie Moth, 28.3.1654-17.1.1719, Christian V's elskerinde. 1671 kom den sekstenårige pige i forbindelse med Christian V og blev snart hans elskerinde. Forholdet blev ikke længe nogen hemmelighed i hofkredse, men foreløbig trådte hun dog ikke meget frem; hun boede en tid hos en søster der var gift med proviantkommissær Nikolaj Bennick. Hendes stilling som kongens officielt anerkendte elskerinde blev først slået fast efter Griffenfelds fald da kongen forærede hende Samsø og 31.12.1677 ophøjede hende til grevinde af Samsø; ved et åbent brev af 1.1.1678 erklærede kongen desuden sine børn med hende for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve.

Hun synes at have været temmelig ubetydelig og har vist heller ikke haft nogen som helst politisk indflydelse. Hendes indflydelse indskrænkede sig, så vidt man kan se, til at opnå forskellige personlige begunstigelser for sin nærmeste slægt. Ligeledes har man i høj grad overdrevet størrelsen af de pengesummer som kongen ødslede på hende. Alligevel var det ikke så ganske lidt, og dertil kom at børnene blev rigeligt udstyret; især var overdragelsen af det danske og norske postvæsen til de to sønner en meget uheldig måde at forsørge dem på. Naturligvis forvoldte forholdet dronningen mange fortrædigelser og tilsidesættelser. Efter kongens død levede Moth et meget tilbagetrukket liv på Jomfruens Egede (som hun 1674 havde købt af Vincents Joachim Hahn), efter sigende opfyldt af dyb anger over sit tidligere liv. I Holsten ejede hun fra 1682 godserne Rixdorf og Schøneweide. Ved kongen blev hun mor til to sønner og tre døtre. Af døtrene døde de to i en ung alder, den tredje blev gift med grev Frederik Ahlefeldt (1662-1708).

Familie

Født i København, død på Jomfruens Egede, begravet i København. (Frue kirke, 1734 overført til Petri kirke). Forældre: hofmedicus Poul Moth (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84). Mor til Christian Gyldenløve (1674-1703) og Ulrik Christian Gyldenløve (1678-1719). Søster til Matthias Moth.

Ikonografi

Mal. 1680 (Gavnø) og af Horatius Paulijn, 1682 (Gisselfeld). Flere min., bl.a. af J. Barbette, 1692 (Fr.borg). Afbildet på familiegruppe malet ca. 1708 (Fr.borg) og en anden gruppe (Freer Gallery of Art, Washington). To træsnit af R. Neergaard og L. B. Hansen, 1874 og 1891, gengiver et mal. (Fr.borg) hvis identifikation er omtvistet.

Bibliografi

Danmarks adels årbog LXXV, 1958-59 11. Matthias Skaanlund: Gyldenløves lakaj, 1912 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XVII.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig