Carl den danske

Carl den danske, Carl den gode, før 1086-2.3.1127, greve af Flandern. Død i Brügge, begravet sst. Efter Knuds død flygtede dronning Edel til sit hjemland Flandern med sin eneste søn C. 1092 blev hun gift med Roger Borsa, hertug af Apulien, og efterlod C. ved det flamske hof hvor han fik tidens ridderuddannelse. 1.11.1101 optræder han som vidne i et biskoppeligt diplom fra Paderborn som "Karl, søn af Danernes Konge". 1107-08 foretog han en rejse til Jerusalem. 1118 udpegedes han til fætteren Balduin VII's efterfølger og overtog styret ved dennes død 1119. Ifølge Galbertus fik C. 1123 og -25 tilbudt henholdsvis Jerusalems kongekrone og den tyske kejserkrone. C.s energiske og selvstændige styre som flandersk "greve af Guds nåde" skaffede ham fjender blandt de ledende slægter i grevskabet. 1127 blev han myrdet under morgenbønnen i Skt. Donatian kirken i Brügge og blev derefter hurtigt anset for helgen og æret som sådan. Efter kirkens ødelæggelse 1799 flyttedes skrinet med hans levninger til Saint Sauveur-kirken. 1883 blev han af paven erklæret for "beatus" (salig). Hans biografi, skrevet 1127-28 af Galbertus, notar i Brügge, er en fremragende kilde til det spændingsfyldte samfund C. forsøgte at holde sammen på.