Christoffer Parsberg, 17.12.1632-24.8.1671, greve, gehejmeråd. Født på Trondhjemsgård, død i Kbh., begravet sst. Efter ophold på Sorø akademi omkring 1647 rejste P. sammen med broderen Enevold Parsberg 1648-53 i Nederlandene, Tyskland, Frankrig, Italien (imm. i Siena 1652) og Bøhmen. Dec. 1653 blev han hofjunker, var 1657 resident i Cromwells London, blev 1658 kammerjunker og havde under Kbh.s belejring at gøre med mønstringen af garnisonen. Sept. 1659 sendtes han som gesandt til Polen og fulgte fra jan. 1660 de svensk-polske fredsunderhandlinger i Oliva med det formål at hindre afslutningen af en svenskpolsk fred før den svensk-danske. Efter sin hjemkomst til Kbh. (juni 1660) udnævntes han på arvehyldingsdagen (18.10.1660) til prins Christians hofmester og fulgte ham maj 1662-aug. 1663 på hans store udenlandsrejse til Nederlandene, England og Frankrig. 1662-64 var han amtmand over Lister, 1664-71 over Vordingborg amt. 1666 undersøgte han sammen med Hans Schack og Christoffer Gabel bedragerier ved visse krongodsudlæg og blev medlem af lovkommissionen i hvilken egenskab han udarbejdede et lovbogsudkast. S.å. gik der rygter om at han skulle gå som gesandt til England eller Frankrig, men det blev ikke til noget, så lidt som den ambassade til Polen hvortil han 1669 sagdes at være udset. I stedet knyttedes han fast til centralregeringen idet han juli 1667 aflagde ed som gehejmeråd og medlem af statskollegiet og højesteret (bestalling dog først udfærdiget febr. 1669), 1668 blev vicekansler i danske kancelli og april 1670 medlem af gehejmekonseillet. Denne strålende karriere kronedes af hans opløftelse i grevestand 25.5.1671, få måneder før hans mangeårige legemlige svaghed lagde ham i graven. At karrieren i første linje skyldtes hans nære forhold til Christian V som kronprins og konge kan der vel ikke være tvivl om; hans venskab med Griffenfeld hjalp også med; uden evner han han dog næppe været, selv om der ikke eksisterer tilstrækkelige holdepunkter for en vurdering. – P. fik 1665 af kronen udlagt Jungshoved (Bårse hrd.), dels for tilgodehavende løn, dels af sær kongelig nåde; 1671 mageskiftede han dette gods til prins Jørgen for Frydendal (Torbenfeld, Tuse hrd.). Med sin hustru fik han Gl. Køgegård (Sokkelund hrd.). 1670-72 havde han og hans enke Kongsdal (Tygestrup, Merløse hrd.), overladt dem af kronen. I Kbh. havde han en gård i Købmagergade. – Blå R. 1667.

Familie

Forældre: rigsråd Oluf P. (1590-1661) og Karen Kruse (1600-61). Gift 29.9.1669 med Birgitte Christensdatter Skeel til Gl. Køgegård og Ørtofte, født 23.12.1638 på Vallø, død 7.11.1699 i Kbh., begr. i Nic. k. (gift 1 . gang 1660 med Christian Barnekow til Vittskövle, 1626-66, gift 3. gang 1682 med gehejmeråd Knud Thott til Gavnø og Knudstrup, 1629-1702), d. af rigsråd Christen Albretsen S. til Fussingø (1603-59) og Birgitte Rud (1612-45). – Bror til Enevold P.

Ikonografi

Mal. 1660 (Birkelse). Stik af A. Haelwegh fra slutn. af 1660erne. Mal. fra 1700-tallet (Gavnø). Tegn. af Chr. Bayer, 1889.

Bibliografi

[Will. Worm:] Progr. fun. univ. Hafn. over C. P., 1671. Saml. til den danske hist., udg. J. J. Weber I, 1775 7-68 (P.s relation om sin ambassade ved den Oliviske fredskongres) 69-80. Samml. zur dänischen Gesch., udg. J. H. Schlegel II,3, 1776 93-167. Saml. til det norske folks sprog og hist. V, Kria. 1838 471f. Saml. til Danm.s hist. under Fr. IIIs regering, udg. P. W. Becker I-II, 1847-57. Franziska Carlsen: Efterretn. om Gammelkøgegaard og omegn I, 1876 212-18. Kronens skøder II, udg. F. J. West, 1908. Carl Christiansen: Bidrag til da. statshusholdn.s hist. I, 1908. Danm.-No.s traktater 1523-1750, udg. L. Laursen V, 1920. C. O. Bøggild-Andersen: Hannibal Sehested I-II, 1946-70. Højesteret 1661-1961 I-II. 1961.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig