Eigil Knuth, 8.8.1903-12.3.1996, greve, billedhugger, Grønlandsforsker. Efter studentereksamen 1921 fra Østre Borgerdyd gik Eigil Knuth på teknisk skole 1921–22, på kunstakademiets bygningstekniske skole 1922–24 samt på Farveteknisk laboratorium 1933–34, ligesom han blev uddannet på træskærerværksteder i Val Gardena, Italien, 1926 og 1928.

I 1932 indledte Eigil Knuth sit mangeårige virke i Grønland med deltagelse i en arkæologisk ekspedition til Østgrønland, gentaget 1934 og 1945. 1935–36 deltog han i to franske ekspeditioner til samme område, og herfra stammer hans kunstneriske hovedværker, portræthoveder af østgrønlændere. Hans sidste ophold i Grønland var så sent som 1995.

1938–39 ledede Eigil Knuth Dansk Nordøstgrønlandsekspedition og 1947–50 samt 1963–73 ekspeditioner til Peary Land. Under denne virksomhed anlagdes en flyveplads ved Kap Harald Moltke, og den brugtes siden som base for arbejdet. Banebrydende blev Eigil Knuths konstatering af to forhistoriske kultur-komplekser i det nu mennesketomme område omkring Independence- og Danmarksfjordene. Arkæologisk benævnes kulturerne Independence I fra 2000 f. Kr. og Independence II fra 1000 f. Kr. – Kristi fødsel, og de har til dels givet nøglen til forståelse af Grønlands arkæologi.

1933–35 var Eigil Knuth kunstanmelder ved Dagens Nyheder og 1942–45 speaker ved Danmarks radio. Portrætbusterne er blandt Eigil Knuths kunstnerisk bedste frembringelser, og ingen har vel gengivet det eskimoiske ansigt med større indlevelse og inspiration. Hans produktion omfatter desuden oliemalerier, akvareller og keramiske arbejder. Han udstillede på Charlottenborg 1933, 1936 og 1940, på Septemberudstillingen 1922 og 1938 samt verdensudstillingen i New York 1939.

Eigil Knuth havde en betydelig litterær produktion bag sig: Kunst og Liv, 1927, Fire Mand og Solen, 1937, Under det nordligste Dannebrog, 1940, Billedhugger i Angmagssalik, 1943, Ernst Zeuthen, 1943, Tanker ved Tingene, 1945, Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen, 1948, Sommerrejsen til Pearyland. 1948, Aron fra Kangeq, 1968. Mysteriet omkring L. Mylius Erichsen og fællers død er behandlet i Naturens Verden, 1958, Det mystiske X i Danmark Fjord. En fremstilling af Grønlands arkæologi, Grønlands tredelte forhistorie, er givet i Forskning i Grønland III, 1978. Eigil Knuth skrev desuden en række artikler i tidsskrifter og dagblade om kunstneriske og arkæologiske emner samt ekspeditionshistorie.

Eigil Knuth modtog diplom i New York 1939, Det kgl. danske geografiske selskabs Hans Egede medalje 1951, The Royal Scottish Geographical Society's Munga Park medalje og The Patron medal of the Royal Geographical Society, London, 1953, Det grønlandske selskabs Rink-medalje 1967, Ebbe Muncks hæderspris 1975, Erik Westerby-prisen 1984, Arktisk Instituts pris 1988 og Grønlands hjemmestyres fortjenstmedalje, Nersornaat, i guld. Dr. h.c. ved Københavns universitet 1979.

Familie

Eigil Knuth blev født i Klampenborg; begravet på Bispebjerg kirkegård, ny fællesgrav.

Forældre: kaptajn, greve Eigil Valdemar K. (1866–1933) og Marie Johanne Emma de Pasqualine Gamel (1877–1911).

Udnævnelser

R. 1950.

Ikonografi

Tegn. af H. Lollesgaard (Kgl. bibl.) og af Otto Christensen (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

K. i Kalâtdlit, 1955 dec.nr. 17f (selvbiografisk). Interview i Århus stiftstid. 4.6.1978. – Helge Rode i Berl. tid. 31.1.1928. Johs. V. Jensen i Politiken 26.5.1938. Peter Freuchen sst. 20.3. og 12.4.1943. Sv. Rindholt i Samleren XVI, 1939 178–84. Grenland, 1967 110–14.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig