Henrik

Henrik, Henri-Marie-Jean-André de Laborde de Monpezat, f. 11.6.1934, greve, prins; 2005-16 tituleret prinsgemal. Født i Talence, Gironde, Frankrig. Den adelige slægt de Laborde de Monpezat stammer fra provinsen Béarn i det sydvestlige hjørne af Frankrig. Henriks oldefar Aristide (død 1888) var præsident for handelsretten og borgmester i Pau. Hans søn Henri (død 1929) rejste 1894 til Indokina hvor han grundlagde en avis i Hanoi og tillige var ejer af industrivirksomheder og en ca. 30.000 ha stor ris- og kaffeplantage. 1905–29 var han Annams repræsentant i kolonirådet for Indokina. Sønnen André – Henriks far – overtog sammen med sin bror faderens besiddelser, og Henrik var 1935–38 i Indokina, men voksede derpå med sine søskende op på familiens franske besiddelse Le Cayrou (vinslot på 55 ha) nær Cahors. Han undervistes 1941–46 hjemme, men kom 1947 på en jesuitterkostskole i Bordeaux. 1948 blev han optaget i Cahors' gymnasium.

Efter krigen var Henriks far rejst tilbage til Indokina, og 1950 sluttede Henrik sig til ham. Han frekventerede fra 1950 Hanois franske gymnasium hvorfra han tog studentereksamen 1952. Henrik vendte derpå tilbage til Frankrig og studerede 1952–57 ved Sorbonne med henblik på at gå ind i diplomatiet. De første to år læste han jura og statskundskab og var samtidig meget optaget af sine musiske interesser (musik og maleri). 1954 begyndte han på "Ecoles Nationale des Langues Orientales" at studere kinesisk og vietnamesisk. Mens han læste her, gik familiens omfattende besiddelser i Vietnam tabt, og hans far forlod som en af de sidste franskmænd Indokina.

1957 bestod Henrik magistereksamen i fransk litteratur og orientalske sprog og opholdt sig 1957–59 bl. a. i Hongkong, hvor han dels arbejdede i det franske generalkonsulat, dels perfektionerede sit kinesisk på Hongkongs universitet. 1959–62 aftjente han sin værnepligt bl. a. ved infanteriet i Algeriet. Han hjemsendtes 1962 som sergent i rytteriet (marechal de logis). Han bestod s.å. optagelsesprøven til det franske udenrigsministerium, hvor han gjorde tjeneste i Asienafdelingen til han 1963 udsendtes som 3. ambassadesekretær i London. Ved et selskab 1964 traf han tronfølgeren, prinsesse Margrethe, der studerede ved London School of Economics and Politicai Science. Ved ægteskabet med tronfølgeren 1967 forlod Henrik den katolske kirke og overgik til den lutherskevangeliske tro.

Fra 1968 har Henrik været kommitteret i Dansk røde kors og taget aktivt del i dets arbejde, bl. a. ved deltagelse i konferencer over hele verden. I 1970 blev Henrik ordenskansler. Han er tillige siden 1972 præsident for World Wildlife Fund, Denmark og for den europæiske bevaringsorganisation Europa Nostra. Han er endvidere formand for komiteen for Frederik IXs eksportpris og protektor for en række organisationer og foreninger. H. har med interesse påtaget sig opgaven at virke for fremme af dansk handelssamkvem med udlandet i forbindelse med hans og dronningens officielle rejser. Under besøget i Kina august 1979 kunne han i sin tale til værtsfolkene anvende deres eget sprog. Han har med godt resultat deltaget i en række kapsejladser og er også aktiv pilot. I forsvaret er han udnævnt til oberst og kommandør à la suite. Henrik tager aktivt del i dyrkningen af sin vin fra Chateau de Caïx i Sydfrankrig.

Henrik har udgivet adskillige digtsamlinger: Chemin faisant, 1982, Cantabile, 2000, Les escargots de Marie Lanceline, 2003, Murmures de vent, 2005 oversat til dansk: Hviskende brise og Roue-libre, på dansk Frihjul, 2010, der er oversat af dronning Margrethe og Peter Poulsen og har illustrationer af dronningen (découpager) og Maja Lisa Engelhardt. Digtsamlingen Fabula, 2011 har billeder af Henriks skulpturer. Derudover har han udgivet erindringsværket Destin oblige, oversat til dansk Skæbne forpligter, 1996; i bogen Château de Caïx - stedet, vinen og maden, 2004, fortæller Henrik om sit vinslot, dets historie og omegnen. Sammen med dronning Margrethe har han oversat Simone de Beauvoirs Alle mennesker er dødelige, 1981. Blandt hans bogudgivelser hører endvidere kogebøger: Ikke altid gåselever, 1999 (s.m. Jakob Johannsen), som indeholder hans bedste madopskrifter, og Til glæde for ganen - nye opskrifter til et kongeligt køkken, 2005.