Carl Peter Ulrich, 21.2.1728-17.7.1762, hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp, kejser af Rusland under navnet Peter III (Feodorovitsj). Født i Kiel, død på Ropsja ved St. Petersborg, begravet i St. Petersborg. C.P.U. som allerede få måneder efter sin fødsel blev moderløs og elleve år gammel mistede sin far, fik en opdragelse som ikke tog tilstrækkeligt hensyn til hans svagelige helbred og utvivlsomt degenererede anlæg der synes at skyldes krydsning af sjælelige sygdomstendenser fra både fædrene og mødrene side. Det had til Danmark som gennem generationer var vokset op i hans slægt, og som havde fyldt hans far under hans forgæves kamp for at genvinde den hertugelige del af Slesvig, fik hos C.P.U. en næsten monoman karakter hvad der fik en skæbnesvanger betydning efter at han nov. 1742 af sin barnløse moster kejserinde Elisabeth af Rusland var blevet gjort til russisk tronfølger. Skønt han fra febr. 1742 levede i Rusland og gik over til den græsk-ortodokse kirke vedblev han altid at føle sig først og fremmest som hertug af Holsten hvor han 1745 blev erklæret for myndig, og som han styrede gennem et holstensk konseil i St. Petersborg. I sin 20-årige tronfølgerperiode modsatte han sig gang på gang de forsøg som blev gjort både fra dansk og russisk side på at få en overenskomst i stand - således 1750-51 da den russiske kansler Bestusjev og den danske gesandt grev Rochus Friedrich Lynar støttet af C.P.U.s holstenske rådgiver Pechlin var ved at enes om et mageskifte mellem den hertugelige del af Holsten og grevskaberne Oldenburg og Delmenhorst. I samme retning påvirkedes han - skønt forholdet mellem ægtefællerne i øvrigt på grund af C.P.U.s hele ringe sjælelige og legemlige udviklingstrin var meget slet - af sin begavede og herskelystne hustru indtil det under Syvårskrigen lykkedes den danske diplomat A. S. v. Osten at omstemme hende. J. H. E. Bernstorffs bestræbelser for at få en mageskiftetraktat i stand strandede dog på C.P.U.s modstand, og da kejserinde Elisabeth 5.1.1762 pludselig afgik ved døden sluttede han, som nu besteg tronen som kejser Peter III, fred og forbund med Frederik II af Preussen af hvem han var en entusiastisk beundrer, og lod den russiske hær rykke gennem Nordtyskland mod Danmark, som stod ganske isoleret. Det var den sidste og for Danmark tilsyneladende mest truende fase i den gamle kamp mod Gottorp, men faren drev snart over. Det var ikke Ruslands interesse at lade sin hær være redskab for den gottorpske politik, og samtidig gjorde kejserens voldsomme - i øvrigt i mange henseender velbegrundede - indre reformvirksomhed landets herskende klasser, adelen, hæren og gejstligheden, til hans fjender. Der dannedes en sammensværgelse under ledelse af kejserinden som lod sig udråbe til selvherskerinde og 9.7. tvang sin mand til at underskrive en abdikationserklæring. En uge efter blev han dræbt under et drikkelag, næppe efter direkte befaling fra Katharina, men utvivlsomt i overensstemmelse med hendes ønsker, og uden at drabsmanden straffedes. Katharina genoprettede straks det fredelige forhold til Danmark.

Familie

Forældre: hertug Carl Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp (1700-39) og Anna Petrovna (1708-28). Gift 1.9.1745 i St. Petersborg med Sophia Augusta Friedrika af Anhalt-Zerbst (Jekaterina Aleksejevna), den senere kejserinde Katharina II, født 2.5.1729 i Stettin, død 17.11.1796 i St. Petersborg, d. af preussisk generalmajor og guvernør i Stettin fyrst Christian August af Anhalt-Zerbst (1690-1747) og Johanna Elisabeth af Slesvig-Holsten-Gottorp (1712-60).

Ikonografi

Mal. af B. P. Bärner, 1732 (Eutin). Stik 1739 af Fritzsch efter mal. af V. Teurig. Mal. af B. Denner (Eutin). Mal. af G. Grooth, stukket 1748 af Ivan Sokolov samt af J. Stenglin, I. C. Philips og 1752 af A. Walker. Mal. af Rosine Mathieu née Lisiewska, 1756 (Gripsholm). Stik af J. E. Nilson, 1762, mal. i beslægtet type (Gottorp, Fredensborg). Mal. af Lucas Conrad Pfandzelt, 1762 (Eutin). Mal. af Antropov, 1762 (Moskva) og af Rokotov (Leningrad) Stik af J. G. Schmidt, kopieret af F. N. Rolffsen. Stik af Back, af J. F. Bause efter mal. af Schütze, af Gabriel Bodenehr, af J. Ridinger, af Leney 1798, af R. Vinkeles 1798 efter mal. af Meys m.fl. Historiemal. af F. Burow.

Bibliografi

Bibliografier over russ. kilder. S. R. Minclov: Obzor zapisok, dnevnikov, vospominanij, pisem i pute Sestvij, I, Novgorod 1911 111. P. A. Zajonckovskij: Istorija do revoljucionnoj Rossii v dnevnikach i vospominanijach, I, Moskva 1976,119f 123-131 139f. 145-151 169f.

Andre kilder. Mémoires de l'imperatrice Catherine II., écrits par elle-méme, London 1859 (da. overs, af A. Schumacher 1917). Mémoires de la princesse Daschkoff, Paris 1859. A. Wassiltschikoff: Liste alphabétique de portraits russes II, St. Petersborg 1875.

Lit.M. de Saldern: Histoire de la vie de Pierre III, Frankfurt/M. 1802. [G. A. W. Helbig]: Biographie Peter des Dritten, I-II, Tübingen 1808-1809. P. K-. Scebal'skij: Politiceskaja sistema Petra III, Moskva 1870. F. v. Krogh: Historiske minder, 1882 57-207. E. Holm: Danm.-Norges hist. fra den store nordiske krigs slutning til rigernes adskillelse (1720-1814), II-III, 1894, 1897-98. Rob. Nisbet Bain: Peter III, emperor of Russia, Westminster 1920. P. I. Kovalevskij: Psichiatričeskie éskizy iz istorii, I, St. Petersb. 1908. Otto Brandt: Caspar von Saldern, Erlangen 1932. H. Fleischhacker i Jahrbücher für Gesch. Osteuropas, N. F. V, München 1957 127-189. M. Raeff i The american historical review, LXXV, Washington 1970 1289-1310.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig