Ernst, Ernst Frederik Carl, 10.6.1727-23.9.1780, hertug af Sachsen-Hildburghausen, 1727-80, officer. Født i Königsberg, Preussen, død i Seidingstadt, begravet i Hildburghausen. E. blev 1758 udnævnt til guvernør i Kbh. samt til generalløjtnant og chef for holstenske infanteriregiment; begge stillinger beholdt han til 1763 da han fik generals karakter. Han opholdt sig kun sjældent i Danmark og fik afsked 1765. Som adskillige andre samtidige tyske småfyrster anvendte han store summer på byggeforetagender, parkanlæg og hofholdning og bragte sit fyrstendømme i bundløs gæld. Ved hans sluttelige afrejse her fra landet måtte regeringen betale hans private gæld, 1763 en kejserlig debitkommission overtage administrationen af fyrstendømmet og 1770 stænderne opdragelsen af hans børn.

Familie

Forældre: hertug Ernst Frederik af S.-H. (1707-45) og grevinde Caroline Erbach-Furstenau (1700-58). Gift l. gang 1.10.1749 på Hørsholm med prinsesse Louise af Danmark, født 19.10.1726 i Kbh., død 8.8.1756 i Hildburghausen, d. af senere kong Christian VI (1699-1746) og Sophie Magdalene (1700-70). Gift 2. gang 20.1.1757 i Kbh. med prinsesse Christiane Sophie Charlotte af Brandenburg-Kulmbach, født 15.12.1733 i Neustadt a.d. Aisch, død 15.10.1757 i Seidingstadt, d. af markgreve Frederik Christian af B.-K. (1708-89) og prinsesse Victoria Charlotte af Anhalt-Schaumburg (1715-92). Gift 3. gang 1.7.1758 i Bayreuth med prinssesse Ernestine Augusta Sophie af Sachsen-Weimar, født 4.1.1740 i Weimar, død 10.6.1786 i Hildburghausen, d. af hertug Ernst August af S.-W. (1688-1748) og prinsesse Sophie Charlotte Albertine af Brandenburg-Kulmbach (1713-47).

Udnævnelser

Bl. R. 1749.

Ikonografi

Malet som barn af J. G. Ziesenis (Bayreuth). Mal. af Thomas Huber, 1751 (Rosenborg). Mal. af J. T. Schmidt, 1754 (Fr.borg). Stik af J. C. Sysang efter J. T. Schmidt. Maleri (Weikersheim), maleri (Neuenstein). Miniature (Fr.borg; Windsor). Stik af Stor.

Bibliografi

Ed. Vehse: Gesch. der Hofe des Hauses Sachsen II, Hamburg 1854 = Gesch. der deutschen Hofe XXIX 176f. Luxdorphs dagbøger, udg. E. Nystrom I, 1915.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig