Dansk Biografisk Leksikon

Hans den Ældre

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Hans den Ældre,  29.6.1521-natten mellem 1. og 2.10.1580, hertug af Slesvig-Holsten. Født på Haderslevhus, død sst. (Hansborg), begravet 14.2.1581 i Slesvig domk. H. var ældste søn i Frederik Is andet ægteskab, og som barn var han den katolske del af rigsrådets kandidat til at være faderens efterfølger i modsætning til den ældre halvbror, den lutherske Christian (III). H.s uddannelse var omhyggelig, i en årrække fra 1526 var pommeraneren Peder Svave, senere rektor for Kbh.s universitet, hans lærer. Begivenhederne under Grevens fejde greb også ind i H.s tilværelse. Han opholdt sig på Nyborg slot som var forlenet til hans hofmester Oluf Nielsen Rosenkrantz til Vallø, men 1534 måtte denne, Svave og H. flygte fra Nyborg til Sønderborg, forklædt som bønder. Efter afslutningen af Grevens fejde og valget af Frederik (II) til tronfølger var H.s rigspolitiske rolle stort set forbi, og resten af hans tilværelse tilhører mest hertugdømmerne hvor Frederik Is fire sønner var blevet hyldet som hertuger i Kiel 8.6.1533. Foreløbig blev H. sendt til sin svoger, hertug Albrecht af Preussen, en af periodens betydeligste nordeuropæiske statsmænd, der var gift med H.s halvsøster Dorothea. H. opholdt sig ved hoffet i Königsberg 1536-42, og dette lange ophold har været af betydning for hans senere virksomhed. Herfra kom utvivlsomt inspirationen til H.s administrationsopbygning, og også interesserne for skolevæsen og arkitektur på et europæisk plan kan meget vel stamme fra Preussen. Det må dog straks understreges at noget afgørende endnu ikke kan siges herom. Kildematerialet til H.s virksomhed er ganske vist rigt, og en udgivelse er påbegyndt, men udgiveren fik aldrig afsluttet bearbejdelsen, og der foreligger heller ikke nogen moderne, udtømmende levnedsskildring.

H. blev hjemkaldt på grund af krigen med kejseren, og han fungerede som en slags statholder i hertugdømmerne 1543-44. Efter fredsslutningen delte kongen med sine brødre, og H. fik ved traktat af 9.8.1544 det meste af det nordlige Sønderjylland med slottene Haderslev, Tønder og Tørning samt Løgumkloster. Hans område indbefattede store dele af Vestslesvig med en del øer, bl.a. Nordstrand. I Holsten fik han Rendsborg by og Bordesholm kloster, hvortil kom Femern. H. residerede fra nu af på Haderslevhus. Ved sejren over Ditmarsken 1559 blev hans område udvidet med den midterste del af landet. Mens lensforholdet til kejseren hurtigt blev bragt i orden, varede det af forskellige grunde længe inden formalia blev ordnet mellem den danske konge og hertugerne og først 1579, året før H.s død, kom det til forlig, efterfulgt af en højtidelig forlening i Odense 1580. H. opbyggede sit kancelli efter preussisk forbillede (G. E. Hofmann). I den første halve snes år var Iven Reventlow hans mest betroede mand. En egentlig kansler, Paul Neidhart, blev først udnævnt 1564. Han blev 1569 afløst af Hieronimus Oelgard der fortsatte til H.s død. De ledende sekretærer var Hieronimus Boldig der blev knyttet til H. 1543 (død 1573) og thüringeren Georg Beyer der kom til 1547 (død 1587). Efter H.s død blev hele denne administration opløst. Om visse sider af administrationen får man et begreb ved at gennemse de omkr. hundrede forordninger der er aftrykt i De Hansborgske Registranter, I. Ikke mindst dige-problemer optog kræfterne, en femtedel af forordningerne handler derom. Det hænger bl.a. sammen med at der indvandtes meget nyt marksland i H.s tid, bl.a. den store Gudskog syd for den nuværende statsgrænse. Berømt er kodificeringen 1556–57 af digeretten ("Spadelandsretten") der 1572 udstedtes som tillæg til en ny landslov for Nordstrand (udg. 1967). – H. havde omsorg for skolevæsen og sociale forhold. 1565-66 blev klosteret i Bordesholm ophævet, og et gymnasium oprettedes. 1567 grundlagdes den endnu eksisterende katedralskole i Haderslev, mens den ligeledes stadig eksisterende stiftelse i byen, Hertug Hans' hospital grundlagdes 1569. Også på landet blev der oprettet skoler. H.s udenrigspolitik har, så vidt man kan skønne, ikke mindst bestået i mægling mellem den stridbare bror, hertug Adolf af Gottorp, og den danske konge, hvad der vistnok lettedes ved hyppige besøg i kongeriget. Men H. var utvivlsomt også interesseret i udenrigske forhold i almindelighed, og specielt i livlandske og moskovitiske sager. Hans horisont var vid, og en rejse 1573 førte ham helt til Venezia.

Som bygherre ydede H. det usædvanlige. Det middelalderlige Haderslevhus blev fra 1557 erstattet af Hansborg, "renæssancens ældste fyrsteresidens, ikke blot i hertugdømmerne, men i hele riget" (O. Norn). Dette slot hvor H. flyttede ind 1562-63, men som ved hans død endnu ikke var færdigt, blev opført under ledelse af bl.a. Hercules v. Oberberg. Både dette og det lille vestslesvigske pragtslot Grøngård blev nedrevet i midten af 1600-tallet. En tilnærmelsesvis placering af Hansborg kunne fastslås af Haderslev museum 1979. H. har efter alt at dømme været en fredselskende og kultiveret mand der var vellidt i sin familie. Et planlagt ægteskab med svigerinden, enkedronning Dorothea, blev opgivet på grund af teologiske betænkeligheder. Han har tilnavnet den ældre i modsætning til nevøen af samme navn, Hans den yngre. Flere af de initiativer der blev taget under hans styre har haft en langtrækkende lokal virkning, men hans regering må dog betegnes som en episode i Sønderjyllands historie. Efter hans død blev lenet delt mellem Frederik II og Adolf, og administrationen som nævnt opløst.

Familie

Forældre: Frederik I (1471-1533) og Sophie af Pommern (1498-1568). Ugift. – Bror til Adolf (1526-86), Elisabeth (1524-86) og Frederik (1529-56).

Ikonografi

Medalje 1577. Medalje 1582, i to str. Lille voksrelief (de statslige saml., Dresden). – Obelisk i Haderslev 1892.

Bibliografi

Kilder. Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen I–11, 1907-12. De Hansborgske registranter, udg. Caroline Emilie Andersen I–II. 1943 9.

Lit. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 3.r.I, 1874-77,46-113 687-741 (m. kilder). A. Heise sst. 505-07. K. Hansen i Hist. t. 4.r.VI, 1877-78 341-428. Fr. Bertheau i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. XVI, Kiel 1886 207-74. Hans Berlage sst. LIII, 1923 1-54. Th. O. Achelis sst. LVII, 1928 203-61. G. Jacoby i Zeitschr. der Savigny-Stiftung, Germ. Abt. Weimar 1935 263-87. Johanne Skovgaard i Sønderjyllands hist. II, 1937-39. Henry Karlsson i Haderslev-samf.s årsskr., 1942 42-50. Peter Hirschfeld: Herrenhäuser und Schlösser in Schlesw.-Holst., München 1953 (4. opl. 1974). H. Stiesdal i Nat.mus. arbejdsmark, 1956 115-27. Kurt Boysen: Das Nordstrander Landrecht von 1572, Neumünster 1967 = Quellen und Forschungen zur Gesch. Schlesw.-Holst.s LIV. Kirsten Agerbæk i Haderslev amts museum XIII, 1968 17-34. Hans Neumann sst. 35-43. G. E. Hoffmann: Die Herzogtümer von der Landesteilung von 1544 bis 1660, Neumünster 1972 = Die Gesch. Schlesw.-Holst.s V, I 3f 48f 56-59. J. Steen Jensen i Numismatisk foren, for Nord- og Sydslesvig XIV, 1975 nr. 8 1-4. H. Fangel i Nordslesv. museer IV, 1977 51-64.

Papirer i Rigsark. E. Kroman: De sønderjyske fyrstearkiver, 1959 = Rigsarkivet. Vejledende arkivreg. X 62-103.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Slesvig-Holsten
(tysk Schleswig-Holstein ), Tysklands nordli ...Artikel i Den Store Danske
Grøngård
slotsruin ca. 8 km øst for Tønder. Grøngård blev ...Artikel i Den Store Danske
Femern
(ty. Fehmarn ), ø i Østersøen, der hører til de ...Artikel i Den Store Danske
Rendsburg
(da. Rendsborg ), by i den tyske delstat Slesvi ...Artikel i Den Store Danske
Preussen
Prøjsen , latin Borussia , tidligere hertug ...Artikel i Den Store Danske
Holsten
tysk Holstein , 1111-1474 grevskab og derefter  ...Artikel i Den Store Danske
Ditmarsken
marsklandskab i Holsten i Nordtyskland mellem ...Artikel i Den Store Danske
Tørning
Tørninghus,   voldsted 6 km vest for Haderslev ...Artikel i Den Store Danske
Hansborg
firefløjet renæssanceslot i Haderslev. Hansborg ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
JSJ
18/07/2011
  • Læst 834 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki