Valdemar 3. Abelsen, tidligst 1238-1257, hertug af Sønderjylland. Valdemar sendtes som ung til Paris for at uddannes. På hjemrejsen blev han 1250 fanget af ærkebispen af Köln og var endnu ikke frigivet ved faderens død. Skønt Valdemar var den afdøde konges ældste søn valgtes således med tilsidesættelse af sædvanlig praksis Christoffer til konge.
Valdemar blev 1253 frikøbt fra fangenskabet af sine morbrødre, de holstenske grever, og rejste med deres støtte straks krav på hertugdømmet Sønderjylland som sin arv. Kong Christoffers modtræk var 1254 at sætte sig i besiddelse af hertugdømmet, men et efterfølgende forlig med de holstenske grever indebar at Valdemar samme år forlenedes med Sønderjylland. Den danske konge bevarede dog fortsat betydelige højhedsrettigheder i Sønderjylland.
Valdemar døde tre år senere højst 19 år gammel og vil i hertugdømmets historie især huskes for ved sin løskøbelse at have givet anledning til at Abelslægten 1260 måtte pantsætte landet mellem Slien og Ejderen til de holstenske grever.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.