Ingeborg, 1.4.1347-ca.1370, hertuginde af Mecklenburg. I. var kun tre år gammel da hendes fars politik allerede bestemte over hendes skæbne; idet hun trådte i stedet for en lidt ældre søster, Margrete, der døde, trolovedes hun med hertug Albrecht af Mecklenburgs ældste søn Henrik og efter aftale førtes hun til Tyskland; 1354 hentedes hun dog tilbage, men ægteskabet kom alligevel i stand, vistnok 1362 da de mecklenburgske fyrster kvitterede for en del af hendes medgift. I. døde ung, men fødte dog sin ægtefælle fire børn: sønnen Albrecht (død 1388) hvem kong Valdemar lovede tronfølgen i Danmark, og som også optrådte med krav på riget både efter Valdemars og senere efter kong Olufs død, og tre døtre af hvilke Marie blev mor til Erik af Pommern, mens datteren Ingeborg blev abbedisse i Ribbnitz kloster og stod i venligt forhold til sin moster dronning Margrete indtil sin død (1408).

Familie

Forældre: Valdemar Atterdag (ca. 1320–75) og Helvig (død ca. 1374). Gift 1362 med hertug Henrik af Mecklenburg (død 1383). -Søster til Christoffer (død 1363) og Margrete I.

Bibliografi

P. F. Suhm: Hist. af Danm. XIII, 1826.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig