Louise (hertuginde)

Louise, 19.10.1726-8.8.1756, hertuginde af Sachsen-Hildburghausen. Født i Kbh, død i Hildburghausen, begravet sst. Når L.s navn endnu erindres, skyldes det hendes persons betydning i det fine diplomatiske spil der blev drevet i Christian VI's sidste leveår. Man regnede med, at et ægteskab mellem den danske kongedatter og en indflydelsesrig fremmed fyrste ville bringe monarkiet stor politisk fordel. Først arbejdede man med en ægteskabsplan hvori L. og Georg IIs yngste søn, hertugen af Cumberland, var de ledende personer, og da den glippede var man ivrig efter en ægteskabelig forbindelse med prinsen af Birkenfeld der optrådte som Frankrigs kandidat til den ledige svenske trone. Også denne plan måtte opgives, og et øjeblik diskuterede man muligheden af et ægteskab mellem L. og den designerede russiske tronfølger Carl Peter Ulrik. Kongen var dog betænkelig både af politiske og menneskelige grunde. "Det gaar endnu noget barbarisk til ved det russiske Hof; men det har jeg ikke Lyst til at have noget at gøre med eller give et Barn til", skrev han til vennen C. G. Stolberg. L. var en frisk og frejdig natur, men hun led af den kedelige fejl, at hun stammede. Det lykkedes ikke den omsorgsfulde far at få datteren gift inden sin død, og under Frederik V, ved hvis muntre hof hun livede fuldstændig op, begyndte hun at interessere sig for kammerjunker B. Ahlefeldt. Han måtte bøde med flere års fængsel på Munkholm for sin dristighed, og hun blev 1749 bortgiftet til hertugen af Sachsen-Hildburghausen.