Marie Elisabeth, 22.11.1610-24.6.1684, hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp. Født i Dresden, død på Husum slot, begravet i Slesvig (domk.). M. E. har betydning i gottorpsk historie ved at have bidraget til indførelsen af en mere pragtfuld hofskik efter sachsisk mønster. Hendes hofstat talte flere sachsere og andre tyske sydfra, bl.a. Ludwig von der Asseburg (1611-93), 1635 hendes kammerjunker, 1651-64 hendes hofmester og amtmand i Husum amt, der 1639 overdroges hende som livgeding efter hertuginde Augustas død. Hun var en repræsentativ og meget virkelysten og praktisk dame, interesseret i alle hofholdningens enkeltheder, tillige godgørende, religiøs og bogligt interesseret. Da hendes ægtefælle, hvem hun fødte seksten børn, var død 1659 tog hun bolig på Husum slot og foranstaltede her en ny bibeludgave 1664.

Familie

Forældre: kurfyrst Johan Georg I af Sachsen (1585-1656) og Magdalena Sibylla af Brandenburg (1586-1659). Gift 21.2.1630 i Dresden med hertug Frederik III, født 22.12.1597 på Gottorp, død 10.8.1659 i Tønning, s. af hertug Johan Adolf af Gottorp (1575-1616) og Augusta af Danmark (1580-1639). - Mor til August Frederik, Christian Albrecht og Hedevig Eleonore. Søster til Magdalena Sibylla.

Ikonografi

Mal. 1639 (Fr.borg; Glücksborg), stik i denne type af Dirick Diricksen. Stik af Mattis Petersen. Afbildet på skitse af J. Ovens, 1652 (Fr.borg), forarbejde til større mal. (Gripsholm), andre mal. af samme (Gavnø; Gripsholm). Mal. af S. Duarte (Gripsholm), efter dette min. (forhen Gotha). Flere mal. af M. E. som ældre, bl.a. af D. Klöcker Ehrenstrahl (Gripsholm).

Bibliografi

Johs. Moller: Cimbria lit. II, 1744 530. K. A. Müller: Kurfürst Johann Georg I, seine Familie und sein Hof, Dresden 1838 - Forsch, auf dem Gebiete der neueren Gesch. I. L. Andresen og W. Stephan: Beiträge zur Gesch. der Gottorfer Hof- und Staatsverwaltung I-II. Kiel 1928 - Quellen und Forsch, zur Gesch. Schlesw.-Holsteins XIV-XV.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig