Jørgen Rosenkrantz, 11.7.1607-8.1.1675, hofmester på Sorø akademi og forstander for Herlufsholm. Født på Rosenholm, død i Sorø, begravet i kirken sst. R. fik som sine brødre en god uddannelse, fra 1624 i Sorø, senere bl.a. i Oxford og Orléans. Efter hjemkomsten ledsagede han det danske gesandtskab til Breslaumødet 1632 og gjorde derefter 1633–37 tjeneste i danske kancelli. 1639 fik han brev på et prælatur i Viborg. 1648–53 var han rentemester og forlenedes md Ustein kloster (1651–52) og med Halsnø kloster og Hardanger (1651–55); 1652 var han medstifter af det grønlandske handelskompagni. 1653 var han blandt de til optagelse i rigsrådet indstillede og udnævntes s.å. til hofmester for Sorø akademi og forstander for Herlufsholm; med den første stilling var forbundet Børglum klosters len. Den lærde, fintdannede og dybt religiøse mand var fortrinligt egnet til akademi- og skoleleder, og han tog sig med nidkærhed af de to institutioner som var underlagt ham. Under krigsårene 1657–60 da akademiets indtægter næsten ophørte holdt han det for en stor del i gang ved sine egne midler, og Herlufsholm fik han reddet fra ruin og en god part af dets gæld afbetalt. Med næb og kløer, men forgæves, søgte han at afværge akademiets ophævelse 1665; han vedblev derefter at bo i Sorø som forstander for skolen. Hans egne pengeforhold var efter krigene, til dels på grund af lån og kautioner til broderen Gunde Rosenkrantz så rystede at han 1664 måtte gøre opbud. Efter ærkebiskop Hans Svanes død 1668 ønskede R. der var forfatter til en række teologiske traktater og andagtsbøger (af hvilke én 100 år senere kom i 3. udgave) at blive hans efterfølger. Han var uden tvivl kvalificeret til stillingen, men regeringen ønskede ikke adelige bisper. 1669 mistede han indtægterne fra Børglum kloster, men fik i stedet en pension på 1000 rdl. (fra 1671 af Maribo klosters indtægter) samt fri bolig på Sorø kloster, frit fiskeri i skolens søer og "ildebrand" for resten af hans levetid. Med sin hustru fik han Keldgård (Viborg ndr. hrd., solgt 1668) og part i Åbjerg (Hing hrd., solgt senest 1662) og var desuden ejer af Hostrup (Nørlyng hrd., 1666–68) og Ågårdsholm (Viborg nrd. hrd.) samt en gård på Østergade i Kbh. 1647–61 havde han andel i Kongsberg sølvværk. – R., hvis ansigt vistnok er det fornemste blandt slægtens mænd, forlod livet uden sorg. "Hafde Verden Mishag udi hans Dydighed, hand større udi hendes Svigfuldhed, var hun kied af hannem, hånd mere af hende" står der på hans kiste.

Familie

Forældre: rigsråd Holger R. til Rosenholm (1574–1642) og Sophie Brahe (1578–1646). Gift 12.8.1637 med Christence Juel, født 26.8.1612 i Kbh., død 11.11.1680 i Sorø, d. af statholder i Norge Jens J. (1580–1634) og Ide Lange (1584–1649). – Bror til Erik R. og Gunde R.

Ikonografi

Mal. tilskrevet Johan Thim, 1640 (Fr.borg; Gavnø), efter dette min. (Fr.borg). Mal. af A. Wuchters (sst.), kopi af C. Balsgaard, 1862 (Herlufsholm). Mal. (Rosenholm). Afbildet på mal. af arvehyldningen 1660 af C. W. Eckersberg, udst. 1828, og af Heinrich Hansen, 1880 (Fr.borg). – Påbegyndt epitafium i Sorø k.

Bibliografi

Danske mag. 2.r.IV, 1823 216–48 (aktstykker ang. Sorø akad.). Saml. til Danm.s hist. under kong Fr. IIIs regering, udg. P. W. Becker I, 1847 44 62. Kancelliets brevbøger 1635–45, 1940–68. – Tycho de Hofman: Hist. efterretn. om velfortjente da. adelsmænd II, 1778 124. F. F. Wendelboe og H. F. J. Estrup: Beskr. af mindesmærker i Sorø akad.s kirke, 1836 = Sorø akad.s progr. 1836 80f. Uddrag af biskop Jens Bircherods hist.-biogr. dagbøger, ved Chr. Molbech, 1846 120. H. B. Melchior: Hist. efterretn. om Herlufsholms stiftelse, ny udg. ved A. Leth, 1865 69–73. J. B. Løffler: Gravmonumenterne i Sorø kirke, 1888 38 56f. Sorø. Klostret, skolen, akademiet I, 1923–24.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig