• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Due

Oprindelig forfatter HBruun
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Jens Due, d. ca. 1420, hofmester. Levede endnu 9.7.1419. D. nævnes tidligst 1370. En mand af dette navn forekommer 1378 blandt de danske adelige der støttede hertug Albrechts krav på Danmarks krone; det er dog muligvis en fætter til hofmesteren der i hvert fald senere hørte til dronning Margretes betroede mænd og ved mangfoldige lejligheder optræder som hendes forlover. 1396 var han høvedsmand på Helsingborg; ved kroningen i Kalmar n.å. blev han ridder. Som hofmester forekommer han jævnlig i årene 1400-09, navnlig i Sverige og Finland; senere fører han kun to gange denne titel, og senest 1413 udnævntes en ny hofmester. D. bevarede dog en fremtrædende stilling i rigsrådet. 1417 var han en af voldgiftsmændene i den bekendte strid mellem kongen og Roskildebispen om Kbh.; s.å. forhandlede han med Hansestæderne, n.å. med holstenerne. 1419 var han forlenet med Nyköping slot i Sverige. Han ejede bl.a. Torp i Thy og Fuglsang på Lolland; sidstnævnte gård fik han med sin første hustru.

Familie

Forældre: Bonde Jensen D. og en datter af Morten D. Gift 1. gang med Sidsel Mule, d. af Anders Sivendesen (død 1390) og Christine Axelsdatter Ulfeldt (død tidligst 1413, gift 2. gang senest 1394 med Niels Iversen Rosenkrantz, død ca. 1412). Gift 2. gang med Anne, d. af Jens Iversen.

Bibliografi

Kr. Erslev: Danm.s hist. under dronning Margrete I, 1882 (fot. optr. 1971) 73 152. Will. Christensen: Dansk statsforvaltn. i det 15. årh., 1903 (reproudg. 1974) 39f 680.