Knud, Knud Carlsen, levede ca. 1176. K. var i slægt med kongehuset idet hans farmor var Knud den Helliges datter. K. indlod sig sammen med sin bror Carl, deres halvbror Bent, deres halvonkel Christiern Svensen o.fl. i den sammensværgelse, som Erik Lams frillesøn Magnus stiftede imod Valdemar den Stores liv. K. var den ivrigste for at bringe udåden til udførelse og skal ofte forgæves have spejdet efter lejlighed til at fælde kongen med sit jagtspyd. Sammensværgelsen røbedes; Bent, som var i kongens følge, advarede K. og Carl, som da var i Ribe for at modtage deres morfar Eskil, og de to brodre flygtede skyndsomst til deres mægtige frænde jarlen Birger Brosa i Sverige (1176). Herfra satte de sig atter i forbindelse med Magnus der dog snart blev fængslet som forræder. Deres frænder gik forgæves i forbøn for dem hos Valdemar. Siden trængte K. og Carl med en væbnet styrke ind i Halland, deres fars gamle jarledomme, men dreves tilbage af Hallandsfarerne, og i en fornyet kamp i grænseskovene faldt Carl, medens K. hårdt såret toges til fange. Resten af sit liv tilbragte han ligesom Magnus i fangetårnet på Søborg, og begge brødrenes gods blev inddraget.

Familie

Forældre: Carl, jarl af Halland (ca. 1152) og hustru, d. af ærkebiskop Eskil. - Bror til Carl (ca. 1176).

Bibliografi

Saxo: Gesta Danorum, udg. J. Olrik og H. Ræder I, 1931. Niels Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971 199f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig