Gorm, levede 936, konge. I Adam af Bremens ærkebispekrønike fortælles der, at en svensk dynasti i Slesvig i begyndelsen af 900-tallet blev angrebet af Hardegon, Svens søn, som kom fra Nortmannia. Teksten tillader ikke med sikkerhed at sige, om Hardegon er en forvanskning af Hardeknud eller Harde-Gorm, eller om den pågældende person var far til eller identisk med Gorm den Gamle.

De to runestene der nu står ved Jelling kirke er de ældste vidnesbyrd om denne konge. Den mindste af dem bærer indskriften: "Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyre sin kone, Danmarks bod." Når hertil kommer at den store sten er rejst af sønnen Harald til minde om "...Gorm sin fader og efter Thyre sin moder" er identiteten af de første medlemmer af den danske kongeslægt sikret. Disse kongers levetid fremgår dels af runologiske bestemmelser, dels af omtale i Adam af Bremens ærkebispekrønike fra ca. 1075 hvor Gorm, her kaldet Wurm, nævnes som konge over danerne og på grund af sit hedenskab en højst uvillig vært for ærkebiskop Unni da han forsøgte at genoptage missionen i Danmark 935. Samme hjemmelsmand hævder at Gorm og Harald en tid lang regerede sammen, men det oplyses ikke hvornår Gorm døde.

De ældste af mindesmærkerne i Jelling må anses for grundlagt af Gorm. "Kumler" kan både betegne runestenen og i hvert fald den ene gravhøj idet den nordre indeholder en vikingetids kammergrav indrettet for to personer. Indtil for nyligt anså man de to høje og arealet mellem dem med runesten og kirke for et samlet anlæg, først hedensk, siden efter Haralds dåb kristent, kun har der været uenighed om hvorvidt de mange bautasten der er fundet dels under sydhøjen, dels på kirkegården, oprindelig var opstillet i en trekant som et "vi" (Einar Dyggve) eller som en skibssætning svarende til andre mindesmærker fra vikingetiden (P.V. Glob). Ved Knud J. Kroghs udgravninger 1978 er flere af elementerne i teorien draget i tvivl. Vigtigst er fundet af tre stavkirker under den nuværende stenkirke og i midten af den ældste en kammergrav med kvindelige og mandlige skeletrester der oprindelig synes at være sekundært begravet her, idet de ikke ligger i deres oprindelige form, men mere tilfældigt og vist nok indpakket i guldindvirket klæde. Blandt gravgodset er det særlig betydningsfuldt at et sølvbeslag har en ornamentik som kendes fra et bæger i nordhøjen og derfor kaldes Jellingstilen. Det er en nærliggende slutning at Gorm og Tyre er overført fra deres første hedenske grav til en ny begravelse i kirken.

Hvordan Gorm opnåede kongemagten i Danmark, og hvor stor en del af riget hans herredømme omfattede er der kun spinkle oplysninger om. Ærkebiskop Unnis ovenfor nævnte besøg i Danmark har sandsynligvis fundet sted i tilknytning til en af tidens få kirker, Ribe eller Slesvig/Hedeby, og det tyder på at Gorm i hvert fald beherskede den sydlige del af Jylland. Om det var Gorm eller Tyre der tænkes på med tilnavnet "Danmarks bod", og hvad det indebærer er yderst omstridt. – Ifølge Saxo og norrøne sagaer havde Gorm en søn Knud der blev dræbt på viking i England. Alene Olav Trygvesons saga har navnet Knud Danaast (den danerne elsker). Dennes søn igen, Harald, er kun afhjemlet i sagaerne der kalder ham Guld-Harald på grund af det bytte han havde med fra England.

Familie

Gift med Tyre, død ca. 935. Begr. i Jelling. – Far til Harald Blåtand.

Ikonografi

Fantasiportrætter tegnet i manus, fra ca. 1600 (Kgl.bibl.) og i stik fra 1600-tallet. Engelsk stik af R. Havel, 1815, efter tegn. af C. H. Smith. Skildret på mal. af J. Exner, 1849 (St.mus.) og af A. Thomsen, 1860. Statue af F. E. Ring, 1882 (til Fr.borg, nu folketinget). – Monument af Wiedewelt ved Jægerspris.

Bibliografi

Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danm., 1969 (ny udg. 1977) 223-40. Erik Moltke: Runerne i Danm. og deres oprindelse, 1976. Inge Skovgaard-Petersen i Danmarks hist. I, 1977 164-70. Tage E. Christiansen i Kuml 1975, 1976 163-72.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig