Haarik den Gamle, d. 854, konge. Skønt kilderne intet siger derom kan vi af deres beretninger slutte at H. har deltaget i de stridigheder, som efter kong Hemmings død 811 udbrød mellem kong Gudfreds sønner og kong Harald, og som yderligere medførte kampe mellem danerne og det frankiske rige indtil der sluttedes fred i Aachen 825. Da kong Harald n.å. svor Ludvig den Fromme troskab og, fulgt af Ansgar, vendte tilbage til Danmark, ledede H. modstanden imod ham, og 827 lykkedes det ham at fordrive Harald hvorefter han selv ubestridt blev landets konge. Som sådan stod han sikkert bag de danske vikingetogter til Frisland 836 og 838 selv om han gentagne gange ved sendebud fralagde sig al lod i plyndringerne, ja efter eget sigende endog lod de høvdinge som havde ført togterne dræbe. Til gengæld krævede han af kejseren herredømmet over friserne og abodriterne, og da dette forlangende blev afvist betød det ikke stort at der formelt sluttedes fred på ny. 842 og 844 fandt der atter plyndringer sted, 845 blev Hamburg overrumplet og afbrændt mens andre danske vikingflokke hærgede Paris, alt med H.s vidende eller efter hans tilskyndelse. Selv efter at han endnu en gang havde lovet at standse togterne blev 846 Frisland hærget. Følgen var at de tre frankiske konger, Lothar, Ludvig og Karl, 847 i fællesskab søgte at skræmme ham til fred; men først efter 850 ophørte de stadige kampe fordi hjemlige uroligheder nu tvang kongen til at slå ind på en anden politik over for udlandet. Under disse forhold trådte Ansgar som 849 var blevet ærkebiskop i Hamburg-Bremen, i nært forhold til H., besøgte ham ofte, deltog i hans rådslagninger og virkede som politisk mægler mellem ham og det østfrankiske rige. Til gengæld fik han af kongen lov til i Slesvig at bygge den første danske kirke. Imidlertid lykkedes det to af H.s modstandere at tvinge ham til at dele hertugdømmet med dem. De blev ganske vist snart fordrevet; men 854 vendte den ene af dem, Guttorm, tilbage, og i en vældig kamp faldt både han og H.

Familie

Forældre: kong Gudfred (død 810 el. 811).

Bibliografi

Sønderjyllands hist. I, 1930–31 235f 240f. Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark, 1969 (ny udg. 1977) 140f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig