Halvdan, Halfdan, d. før 891, konge. H. og hans bror Sigfred nævnes som samkonger i Danmark 873, og sandsynligheden taler for at de er kommet til magten ved Haarik den Unges død. De frankiske annaler fortæller om Sigfred at han ved påsketid nævnte år sendte forhandlere til Biesenstatt ved Worms for at kræve at de danske købmænd uhindret skulle kunne drage over grænsen til Sachsland, hvad kong Ludvig den Tyske gav sit minde til. I et tilsvarende ærinde lod H. sine sendebud opsøge kong Ludvig på rigsforsamlingen i Metz aug. s.å. De overrakte ham ved denne lejlighed et guldhjaltet sværd som gave fra H. og bad om at han ville betragte de danske konger som sine sønner, idet de svor fredseder mellem danerne og frankerne. Man aftalte et senere møde ved Ejderen hvor venskabet skulle bekræftes, men vi hører intet om at et sådant kom i stand, og H. nævnes ikke efter 873.
891 faldt de danske samkonger Sigfred og Gudfred i kampen mod frankerne ved Dyle. Sigfred kan godt have været den 873 nævnte, H. må derimod antages at være død før Dyle-kampen.
Ernst Dummier: Gesch. des Ostfränk. Reiches I, 2, Berlin 1862 (2. opl. 1887) 802f. Jons. Steenstrup: Normannerne II, 1878 (reproudg. 1972) 180f. Sønderjyllands hist. I, 1930-31 249. Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danm., 1969 (ny udg. 1977).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki