Hemming, d. 812, konge. H. var en brorsøn af kong Gudfred og fik riget efter hans død 810. Den stærke spænding mellem Danmark og det frankiske rige som havde præget Gudfreds seneste år afløstes nu af fred.
Tolv frankiske og tolv danske stormænd mødtes ved Ejderen hvor de efter hvert folks skik ved eder besvor forliget, og senere på året drog to af disse høvdinge med hilsen og gaver fra H. til kejser Karl den Store. H. døde kort efter, vistnok 812.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.